Grænsehandlen dækker over en skjult klimabelastning
21.11.2024 11:21:13 CET | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse
Ifølge analysen fra De Samvirkende Købmænd (DSK), udleder danskerne tilsammen over 210.000 tons CO₂e om året som følge af grænsehandelens transport. Det svarer til ca. 0,5% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.

Ifølge en befolkningsundersøgelse foretaget af Norstat for DSK, rejste 68% af danskerne til Sverige eller Tyskland indenfor det seneste år, og netop transporten til og fra butikkerne på den anden side af grænsen har en betydelig klimamæssig konsekvens.
Undersøgelsen afslører, at størstedelen af grænsehandlen sker i benzin- og dieselbiler, som bidrager direkte til de øgede CO₂e-udledninger. Den gennemsnitlige dansker, der grænsehandler, udleder 51,2 kg CO₂e årligt som følge af transporten frem og tilbage over grænsen. Hvis disse indkøb i stedet blev gjort lokalt, ville CO₂e-udledningen kunne reduceres med over 210.000 tons om året.
Transportsektoren står i dag for cirka 30% af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser. Det er derfor helt afgørende at der arbejdes på at reduceres udledningen. En af de lavthængende frugter er bl.a. grænsehandlen, som kunne gøres helt unødvendigved og økonomisk uinteressant ved bl.a. at sænke afgifterne.
”Grænsehandlen har en række negative effekter for Danmark og prisen er desværre langt højere end mange tror. Det handler ikke kun om tab af arbejdspladser og skatteindtægter, som vi sender direkte i lommerne på vores svenske og tyske naboer, men også om miljøet. Klimaaftrykket fra danskernes grænsehandel er betydeligt og kan reduceres markant ved at gøre det mere attraktivt at handle lokalt," siger Jannick Nytoft, adm. direktør for DSK.
”Derfor foreslår DSK, at der skal ryddes og i de danske punktafgifter – herunder chokoladeafgiften og kaffeafgiften – så danske butikker bliver mere konkurrencedygtige i forhold til den eksisterende grænsehandel. Ligesom der bør arbejdes for at indføre en differentieret moms i Danmark, så f.eks. fødevarer bliver billigere for danskerne,” siger Jannick Nytoft.
Det lille "e" i forbindelse med CO₂e betyder "equivalent" og betyder, at vi har regnet andre drivhusgasser med.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Det skal kunne betale sig at tage sit første job22.7.2026 07:00:44 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren 2026 er den første sommer, hvor unge under 18 år kan tage et fritidsjob uden at betale arbejdsmarkedsbidrag. Samtidig er reglerne for unges arbejde blevet enklere og mere tidssvarende. Det er en markant forbedring, som De Samvirkende Købmænd (DSK) længe har arbejdet for.
Købmænd opgiver at anmelde butikstyverier: “Det kan ikke betale sig”14.7.2026 07:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Selvom antallet af anmeldte butikstyverier ligger rekordhøjt, kan det reelle problem være endnu større. En ny panelundersøgelse fra De Samvirkende Købmænd viser, at over halvdelen af de adspurgte købmænd helt eller delvist er holdt op med at anmelde butikstyverier.
Lavere fødevaremoms er en sejr for forbrugerne2.6.2026 10:49:03 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering planlægger – på baggrund af udtalelser fra Enhedslistens Pelle Dragsted – at fjerne momsen på frugt og grønt samt halvere momsen på fødevarer.
Hver tredje butikstyv er udlænding – men stadig færre bliver udvist30.5.2026 07:03:18 CEST | Pressemeddelelse
Udenlandske statsborgere fylder markant i sager om butikstyveri i Danmark. De er klart overrepræsenterede, de samme lande går igen år efter år – og samtidig bliver en faldende andel udvist. Det viser en ny analyse fra De Samvirkende Købmænd.
Så er det dokumenteret: Lavere fødevaremoms giver lavere priser28.5.2026 09:00:54 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. april blev momsen på fødevarer halveret i Sverige. Siden da er fødevarepriserne i svenske dagligvarebutikker faldet. Det viser en uafhængig, svensk prisovervågningsanalyse. Hvis danskerne havde en fødevaremoms som i Sverige, ville en børnefamilie have over 9.000 kroner mere i hånden om året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

