Kristendemokraterne

Danmark halter stadig bagud på sikkerheden

Del

Frosten og sneen er tilbage, og endnu engang ser vi kaos og ulykker på de danske veje. Alt for mange af disse kunne undgås, hvis Danmark indførte et lovkrav om vinterdæk i vinterføre – præcis som vores nabolande allerede har gjort med stor succes. Det handler ikke kun om sund fornuft, men om at redde liv og sikre tryghed for alle trafikanter.

Transportordfører Niclas Aarestrup står og spejder fortan bus med udstigningsdøren åben.
Transportordfører Niclas Aarestrup spejder efter mere fornuft KristenDemokraterne Fri anvendelse

Frosten er tilbage, denne gang ledsaget af sne, og endnu engang ser vi stribevis af ulykker på de danske veje. Tal viser, at en hel del af disse ulykker kunne have været undgået, hvis vi havde indført et lovkrav om vinterdæk i vinterføre, som det allerede er praksis i flere af vores nabolande.

Niclas Aarestrup, transportordfører for KristenDemokraterne, udtaler:
”Vinterkaos på vejene kræver ikke flere meter sne – det ser vi tydeligt i disse dage. Selv et tyndt lag frost eller sne kan skabe farlige situationer, og det er dybt frustrerende, at vi i Danmark stadig ikke har regler, der kan reducere antallet af ulykker. Et lovkrav om vinterdæk i vinterføre burde være en selvfølge. Vinterdæk er ikke kun sund fornuft, de redder også liv.”

I lande som Norge, Sverige og Tyskland har krav om vinterdæk vist sig at være en effektiv løsning. Erfaringer fra Sverige viser eksempelvis, at vinterdæk kan reducere vintertrafikulykker med 11-14%. Disse lande har forstået, at vinterføre kræver en særlig indsats for at sikre trafiksikkerheden.

Niclas Aarestrup fortsætter:
”Vi har brug for at gøre mere for trafiksikkerheden. Selv hvis de fleste bilister bruger vinterdæk, kræver det kun én uden for at skabe en farlig situation for mange andre. Det handler ikke kun om den enkeltes valg, men om vores fælles sikkerhed på vejene.”

Han tilføjer:
”Måske burde vi også overveje, om et obligatorisk glatførekursus med jævne mellemrum kunne være en del af løsningen. Vi ved, at mange bilister sjældent får trænet i at håndtere glatte veje, og det kunne måske være med til at redde endnu flere liv.”

Helårsdæk er desværre heller ikke en optimal løsning, da de hverken yder optimal præstation om sommeren eller vinteren. Vinterdæk er simpelthen nødvendige for at sikre bedre vejgreb, bremselængde og stabilitet under kolde og glatte forhold.

KristenDemokraterne opfordrer derfor til, at vi i Danmark følger vores nabolandes eksempel og indfører krav om vinterdæk. ”Det er ikke bare rettidig omhu – det er et spørgsmål om liv og død,” afslutter Niclas Aarestrup.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Det ser måske smukt ud, men med den forkerte udrustning og manglende vane kan det blive en farlig cocktail
Det ser måske smukt ud, men med den forkerte udrustning og manglende vane kan det blive en farlig cocktail
Niclas Aarestrup Fri anvendelse
Download

Om KristenDemokraterne

KristenDemokraterne i Danmark er et borgerligt parti, som fokuserer på samfundet gennem familien. Vi har et stort hjerte for naturen, miljøet, klimaet, de mest sårbare i samfundet og mener, at Danmark skal være et positivt bidrag til de svageste - også udenfor vores grænser. Vi bliver kaldt social-konservative og røde-borgerlige, men vi er baseret på en stærk og helt egen kristendemokratisk ideologi. Vi er medlemmer af EPP, som er den største gruppe i Europa-parlamentet.

Følg pressemeddelelser fra Kristendemokraterne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kristendemokraterne

Klimamål i 2035 - ambitioner og ansvar, for hele Danmark29.11.2024 12:22:04 CET | Pressemeddelelse

KristenDemokraterne bifalder Klimarådets vision om op til 90 % CO2-reduktion inden 2035, men savner konkrete løsninger, der inkluderer hele Danmark. Grøn omstilling skal ikke kun være for byerne – den skal være retfærdig, ærlig og tilgængelig for alle. Samtidig mener vi, at Danmarks reelle udledninger, herunder biomasse og forbrug, bør medregnes for at sikre et ærligt klimaregnskab og ægte fremskridt.

Forbyd pengespilsreklamer for at beskytte unge21.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

KristenDemokraterne og KristenDemokratisk Ungdom kræver et totalt forbud mod pengespilsreklamer i både traditionelle og digitale medier. Med en alarmerende stigning i antallet af unge med spilleproblemer og massiv påvirkning fra aggressiv markedsføring, opfordrer de politikerne til at handle nu for at beskytte de mest sårbare i samfundet. "Vi vil ikke se til, mens spilindustrien udnytter vores generation," udtaler Magnus Rothmann, landsformand for KristenDemokratisk Ungdom.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye