Giv kandidatreformen et frikvarter
20.11.2024 16:05:02 CET | Lederne | Pressemeddelelse
Dagens rapport fra Kandidatudvalget viser, at den kommende universitetsreform rammer de forkerte uddannelser og bliver for uoverskuelig for studerende og deres kommende arbejdsgivere. Derfor bør reformen gentænkes, vurderer Lederne.

I dag har Kandidatudvalget præsenteret sin endelige rapport om fremtidens kandidatuddannelser på landets universiteter. Udvalget består bl.a. af universitetsrektorer og studerende, og de tegner et dystert billede af mulighederne for at gennemføre den planlagte reform af uddannelserne.
”Vi anbefaler, at man fra politisk side lytter til Kandidatudvalgets bekymringer og sætter kandidatreformen på pause, så forligspartierne kan genoverveje den politiske aftale,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør hos Lederne, som er landets største faglige organisation for ledere.
Dagens rapport er en del af den historisk store universitetsreform. Målet var at skabe flere erhvervskandidatuddannelser, skære i længden på flere kandidatuddannelser for at sikre flere undervisningstimer og give et lavere optag af studerende, som dermed kunne frigøre økonomi til andre uddannelsesområder. Men fra at være en reform med masser af potentiale er resultatet blevet alt for indgribende og urealistisk at implementere. Derudover vil den enorme arbejdsbyrde, der venter de studerende, som skal passe uddannelse og arbejde sideløbende, afholde mange unge fra at søge ind.
”Vi ser nu en færdig rapport med alt for mange løse ender, hvor de berørte uddannelser ikke får en reel chance for at fungere,” siger adm. direktør hos Lederne, Bodil Nordestgaard Ismiris, og uddyber:
”Lige nu risikerer kandidatreformen at forkorte de forkerte kandidatuddannelser og skære i antallet af studiepladser på eksempelvis STEM-uddannelserne, som virksomhederne i høj grad har brug for. Hvis planen er, at universiteterne skal være med til at betale for at forbedre andre uddannelser, så skal vi være sikre på, at reformen fungerer. Ellers ender vi med at gøre Danmark fattigere og dermed sætte den fremtidige økonomiske vækst over styr,” siger hun.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Pressechef i Lederne, Jesper Melgaard - mo.: 27 69 45 69
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Moderaternes pensionsudspil rummer gode tanker, men indsatsen skal målrettes6.3.2026 14:19:47 CET | Pressemeddelelse
Lederne anerkender, at Moderaterne med deres pensionsudspil blandt andet vil hjælpe flere seniorer til at blive i arbejdet i længere tid. Men forslaget om en universel ydelse inden folkepensionsalderen skal målrettes.
Pensionsudspil er et brud på vores samfundskontrakt5.3.2026 13:24:04 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet har netop offentliggjort sit pensionsudspil, som vil sende langt flere personer på tidlig pension til en meget højere ydelse end i dag. Det er et decideret brud på vores samfundskontrakt, lyder det fra Ledernes adm. direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Kvindelige ledere halter fortsat efter på løn5.3.2026 09:11:44 CET | Pressemeddelelse
Løngabet mellem mandlige og kvindelige ledere i den private sektor er blevet en smule mindre. Men udviklingen går alt, alt for langsomt, vurderer Lederne.
Danske topledere efterlyser valgopgør med bureaukratiet4.3.2026 10:24:21 CET | Pressemeddelelse
To ud af tre topledere peger på mindre bureaukrati som den vigtigste opgave for en ny regering – samtidig efterlyser et flertal bedre rammevilkår for erhvervslivet for at styrke konkurrenceevnen.
Ingen lønfest på landets chefgange – moderate lønstigninger til erhvervslivets ledere2.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny lønstatistik fra Lederne punkterer myten om store lønhop i toppen – ledere får beskedne lønstigninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum