DI udpeger ny frontfigur for teknologivirksomheder
20.11.2024 11:01:02 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Den 34-årige Andreas Holbak Espersen skal fremover stå i spidsen for arbejdet i landets største erhvervsorganisation med at sikre, at danske virksomheder og det danske samfund får størst mulig gavn af digitalisering og nye teknologier som kunstig intelligens og kvante.

Han tiltræder stillingen som branchedirektør for 900 teknologivirksomheder i DI Digital, som er DI’s branchefællesskab for it-, tele-, elektronik og kommunikationsvirksomheder.
For branchen, for pressen og for samarbejdspartnerne er det et kendt ansigt, der overtager posten. Andreas Holbak Espersen har nemlig været konstitueret branchedirektør i DI Digital i ni måneder og han har samtidig været DI’s digitaliseringspolitiske chef siden 2021.
Andreas Holbak Espersen har mange års erfaring med digitalisering og et indgående kendskab til det strategiske og politiske arbejde med ny teknologi i erhvervslivet og i samfundet.
- Jeg er glad for, at vi nu udpeger Andreas som permanent branchedirektør for DI Digital. Andreas har gennem årene opbygget en dyb forståelse for tech-branchen og dens udfordringer, og han har bevist sit værd som en stærk stemme for digital udvikling. Med hans omfattende erfaring og dedikation er jeg overbevist om, at han er den rette til at lede DI Digital, siger bestyrelsesleder i DI Digital og CEO i Netcompany, André Rogaczewski og fortsætter.
- Vi står over for afgørende år, hvor Danmark skal cementere sin position som digital frontløber, og hvor vi skal sikre, at danske virksomheder fortsat kan være med til at forme den digitale dagsorden - ikke bare herhjemme, men i hele Europa. Det er jeg sikker på, at Andreas vil være en fremragende katalysator for.
Som branchedirektør for DI Digital bliver hans hovedopgaver, at arbejde for at bevare Danmarks position som digitalt foregangsland og for derigennem at skabe udvikling, vækst og velfærd. Det skal bl.a. ske ved at bane vej for digital transformation og udviklingsmuligheder, der kommer hele samfundet til gode og ved at sikre gode rammer og vilkår for digitale virksomheder
Andreas Holbak Espersen har sammen med et stærkt hold af kompetente medarbejdere sikret at DI’s stemme er tydelige i den offentlige debat om f.eks. kunstig intelligens.
- I DI vil vi kæmpe for at Danmark og resten af Europa kommer til at stå stærkere i det teknologiske kapløb og vi vil arbejde for at digitalisering og AI bliver en kæmpe gevinst for os alle. Jeg er overbevist om at vi med Andreas i spidsen har sat det rigtige hold til at løfte den opgave, siger erhvervs- og medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær.
Andreas Holbak Espersen har en kandidatgrad i politisk kommunikation og ledelse fra CBS og han tidligere været beskæftiget som bl.a. teamleder i Digitaliseringsstyrelsen hvor han bl.a. arbejdede med det fællesoffentlige samarbejder om digitalisering, regeringens nationale cyberstrategier og havde ansvaret for regeringens digitaliseringspartnerskab. Han er medlem af bestyrelserne i Digital Hub Denmark og Danish Quantum Community.
Privat er han far til to børn.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI med kraftig opfordring: Opdatér jeres systemer NU - ikke i morgen21.10.2026 17:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er fundet to meget alvorlige sårbarheder i et af de mest udbredte programmeringssprog bag hjemmesider, webshops og webportaler - de såkaldte PHP-systemer. DI opfordrer alle virksomheder, der bruger PHP til at opdatere dem nu.
DI: Genåbning af elnettet er godt nyt, men regeringen har stadig ikke forstået problemets alvor21.10.2026 10:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt og helt nødvendigt, at Energinet nu igen åbner for netadgang for samfundskritiske funktioner og virksomheder, der skal elektrificere. Men den akutte håndtering ændrer ikke ved det grundlæggende problem. Danmark mangler elnet, og regeringens politiske svar lader fortsat vente på sig. - Det er både godt og nødvendigt, at Energinet nu kan komme videre med nettilslutninger til virksomheder, der vil elektrificere og til samfundskritiske funktioner. Alt for mange investeringer har været sat i bero, fordi virksomhederne ikke har kunnet få afklaret, om de kunne få strøm. Det har været en helt uholdbar situation, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi. Men dagens melding løser kun den akutte situation. Den skaber ikke den ekstra netkapacitet, som Danmark får brug for i takt med elektrificeringen af virksomheder og samfund. Regeringen vil tidligst tage fat på en samlet energiinfrastrukturplan i 2027. Men det er alt for sent, lyder det fra energidirektøren: - Politikerne og særligt
DI: Aftaler lukkes på stribe til dansk-vietnamesisk business forum20.10.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
15 samarbejdsaftaler mellem vietnamesiske og danske virksomheder er i dag blevet skrevet under til business forum i forbindelse med det vietnamesiske statsbesøg i Danmark.
DI og State of Green: Biodiversitetskrisen rammer også erhvervslivet: Danske virksomheder tager løsninger med til COP1720.10.2026 09:57:21 CEST | Pressemeddelelse
Tabet af biodiversitet er en udfordring for virksomheder, der er afhængige af naturens ressourcer. Derfor deltager flere danske virksomheder og Dansk Industri i FN's biodiversitetstopmøde, COP17, der begyndte i går og løber frem til slutningen af oktober.
DI: Vigtigt strategisk løft af partnerskabet mellem Danmark og Vietnam19.10.2026 18:08:47 CEST | Pressemeddelelse
Det nye omfattende strategisk partnerskab med Vietnam er en vigtig milepæl, som kan bidrage til at fjerne barrierer og skabe nye muligheder for danske virksomheder i en af Asiens hurtigst voksende økonomier, lyder det fra Dansk Industri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum