Heunicke gennemhuller atter EU-forbud mod Reglone

Klokken 01.00 natten til fredag 15. november 2024 tikkede der en enkelt nyhedsmail ind fra Miljøstyrelsens kontor for Pesticider og Biocider: - Vi har givet dispensation til salg og anvendelse af Reglone fra nu og frem til midten af marts næste år, lød budskabet.

Reglone er et supergiftigt middel mod uønskede planter, som EU-kommissionen forbød til alle anvendelser overalt i EU-landene i 2019. Siden da har skiftende danske miljøministre bøjet sig for pres fra landbrugets lobbyister og kemivirksomheden bag giften og hvert år bevilget dispensationer til skiftende anvendelser. Senest har miljøminister Magnus Heunicke (S) tilsluttet sig den gruppe.

Frem til sommeren 2024 var det kartoffelproducenterne, der påstod, at det ville være umuligt at producere kartofler i Danmark uden Reglone, men det viste sig ikke at være sandt, så de fik ikke fornyet dispensationen. Så var det producenterne af purløgfrø og morgenfruer, der ikke kunne klare sig uden giften, så de fik straks dispensation. 

Nu er det så de specialister, der dyrker engrapgræs og hvidkløver, der jamrer over deres syge moster, som derfor har fået dispensation til at bruge den forbudte sprøjtegift. Det samlede areal som dyrkes med engrapgræs og hvidkløver udgør i alt ca. 10-11.000 hektar i 2024. Arealet fordeler sig med ca. 4.400 hektar med engrapgræs og ca. 6.400 hektar med hvidkløver. Det svarer til 2 gange Fanøs størrelse.
Ansøgningen for 2021, 2022, 2023 og 2024 er identisk med ansøgtningen om dispensation for 2020.

Landbruget sender regningen videre
Det er landbrugets ’grønne’ lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer, der formelt står for ansøgningen. Den ansvarlige medarbejder hedder Thomas Holst, som er uddannet cand.agro. fra 2000. Han er chefkonsulent i en afdeling, der hedder ”EU & Frø”, som ikke umiddelbart kan identificere på lobbyorganisationens hjemmesider.

Imidlertid betales gebyrregningen på kr. 28.170 af den formelt uafhængige innovationsvirksomhed SEGES Innovation, der også har leveret en såkaldt faglig vurdering af ansøgningen sammen med Aarhus Universitet, hvor Institut for Agroøkologi har stået for vurderingen. Hvorfor SEGES skal betale gebyret, oplyses ikke. 

Som i alle årene siden forbuddet i 2019 skriver Institut for Agroøkologi, at ”der ikke er rimelige alternativer til Reglone til ukrudtsbekæmpelse i engrapgræs og hvidkløver udlagt sammen med engrapgræs til frø, men at der er i gangsat en række aktiviteter som undersøger alternative bekæmpelsesstrategier.”

Denne vurdering falder i tråd med Landbrug & Fødevarers begrundelse for ansøgningen, der lyder: ”Så længe frøbranchen er i processen med at omstille sig til nye dyrkningssystemer, praksisser og metoder, er der behov for at kunne anvende effektive midler som Reglone, til at sikre produktionen i denne periode.” 

Samme motiverede ansøgning har være anvendt hvert eneste år siden forbuddet i 2019.
Universitets faglige rådgivning er kvalitetssikret af professor Per Kudsk, DCA. Han er en skattet samarbejdspartner for landbrugets formelt uafhængige forskningsinstitut SEGES Innovation, som Kudsk også har redigeret ’Grundbog for sprøjteførere’ sammen med.

Parkinsons sygdom nævnes ikke
Studier har vist, at eksponering for visse ukrudtsmidler, herunder diquatbaserede som f.eks. kartoffelgiften Reglone, kan påvirke dopaminsystemet i hjernen. Det skriver Ugeskrift for Læger i februar i år.

Sammenhæng mellem sprøjtemidler og Parkinsons sygdom er påvist i talrige epidemiologiske studier og i dyreforsøg. Netop for landmænd, gartnere og beboere i landområder, hvor der sprøjtes. Både verdens mest anvendte sprøjtegift glyfosat og diquat mistænkes for sammenhæng med Parkinsons sygdom.

Men »den rygende pistol« mangler. De mange studier viser en sammenhæng, men ikke en årsagssammenhæng. Og pesticider bliver ikke testet specifikt for, om de kan udløse neurodegenerative sygdomme. I stedet for at følge det EU-vedtagne forsigtighedsprincip udsteder Miljøstyrelsen dispensationer, indtil der kommer ’lig på bordet’.

På vej mod en pandemi
Omkring 10 mio. mennesker er ramt på verdensplan, hvor Parkinsons sygdom er den hurtigst voksende neurologiske sygdom. I 2015 havde seks mio. mennesker diagnosen, dobbelt så mange som 25 år tidligere. WHO regner med endnu en fordobling frem til 2040.

I Danmark lever lige nu omkring 12.000 mennesker med diagnosen, og det tal ventes at stige til 20.000 i 2040. Den heftige stigning er en gåde. For selv om Parkinsons sygdom er mest udbredt blandt ældre, kan demografien ikke alene forklare stigningen.

Gener, livsstil og forskellige miljøfaktorer, herunder opløsningsmidler, metaller og pesticider, menes at spille sammen på uheldig og forskellig vis, når sygdommen rammer. Nogle sprøjtegifte som Reglone har længe været under mistanke for at være en – men altså ikke den eneste – faktor. Parkinsons sygdom kan spores tilbage til oldtiden, og pesticiderne kom først til efter anden verdenskrig.

I mellemtiden kan landbruget sprøjte videre med diquatgiftene. Forskerne i sundhedsvæsenet skal løfte den omvendte bevisbyrde og lægge ”lig på bordet”, før disse pesticider forbydes. Det må danskerne så leve med.

Læs en  Parkinsons-ramt borgers kommentar til Miljøstyrelsens handlemåde.

Den kinesiske forbindelse

Reglone produceres af kemivirksomheden Syngenta, der har dansk hovedkontor som Syngenta Nordics A/S på Strandlodsvej 44 i København S. Virksomheden Syngenta Global AG er en global sprøjtegiftvirksomhed med hovedkontor i Basel, Schweiz. Syngenta er en del af Syngenta Group, der ejes fuldt ud af Sinochem, en kinesisk statsejet virksomhed. Syngenta blev grundlagt i 2000 ved fusionen af de agrokemiske virksomheder Novartis og AstraZeneca og opkøbt af China National Chemical Corporation (ChemChina) i 2017.