Ingeniørforeningen, IDA

Fundamentet i universitetsaftalen slår alvorlige revner

20.11.2024 10:06:41 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

Del

Med udsigt til færre erhvervskandidater vil vi komme til at mangle flere ingeniører, hvilket kalder på en politisk time-out

Hele universitetsreformen bør tages op til politisk revision, når konklusionen fra kandidatudvalget er, at det ikke kan lade sig gøre at etablere det antal erhvervskandidater, som politikerne har besluttet 

Det mener formanden for Ingeniørforeningen, IDA, Laura Klitgaard, der frygter, at det samlede billede derfor bliver, at vi kommer til at stå tilbage med et uddannelsesmæssigt dårligt kompromis. 

For når der ikke kan etableres det ønskede antal erhvervskandidater, vil det også medføre endnu færre studiepladser på ingeniøruddannelserne. Dermed risikerer Danmark at falde bagud i det globale kapløb om innovation og teknologisk udvikling. 

”Med de store udfordringer vi står overfor på en lang række dagsordner, vil der blive brug for flere eksperter på it- og ingeniørområdet og fra det naturvidenskabelige felt. Det bør politikerne tage seriøst. En ting er, at vi kan se frem mod et generelt lavere optag fra næste sommer, hvilket i sig selv er et selvmål. Men hvis vi ikke kan få etableret de erhvervskandidatuddannelser, der er lagt op til, kommer det til at gå helt galt,” siger Laura Klitgaard 

Ved søgningen til de videregående uddannelser i sommer var civilingeniøruddannelserne den mest søgte uddannelse, og diplomingeniøruddannelserne lå nummer fire. Alligevel var optaget stort set det samme som året før. Det giver ingen mening, og derfor opfordrer IDA’s formand politikerne til, at erhvervskandidaten bliver gjort mere fleksibel, så den måske appellerer mere til de unge. Samtidig mener hun, at politikerne bør lempe sektordimensioneringen for STEM-uddannelser, der er relevante for kritiske samfundsudfordringer. 

”Det nytter ikke noget, hvis vi ikke kan forsvare os mod cyberangreb, klimasikre landet eller selv bygge et bæredygtigt energisystem. Det kræver, at vi uddanner flere på STEM-området – ikke færre,” siger Laura Klitgaard. 

Ifølge en prognose udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics for Ingeniørforeningen, IDA, vil Danmark i 2030 mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse.

Kontakter

Ulrik Frandsen 23 65 09 69

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse

"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye