Millioner til et tryggere natteliv
Regeringen og et stort flertal af Folketingets partier har indgået en aftale, som afsætter et millionbeløb til initiativer, som skal understøtte et tryggere natteliv.
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet har indgået aftale om initiativer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet i 2025-2028 (SSA-reserven). I aftalen afsætter partierne 19,3 mio. kr. til en række initiativer, som skal bidrage til et tryggere natteliv for de unge og særligt blandt unge kvinder
For mens trygheden i den ældre del af befolkningen generelt har været høj og stabil, så er utrygheden blandt unge mennesker stigende. De unge er særligt utrygge ved at færdes ude om aftenen, og det gælder især de unge kvinder. Det viser tryghedsundersøgelser fra både Trygfonden og Justitsministeriet. Også kvinders frygt for seksuelle overgreb er steget, og netop de unge kvinder udsættes i langt højere grad for sexisme, uønsket seksuel opmærksomhed og seksuelle overgreb.
Minister for ligestilling Magnus Heunicke siger:
”Det er bekymrende, at mange unge i stigende grad føler sig utrygge ved at færdes i nattelivet. For utrygheden kan have stor betydning for den enkelte unges trivsel. Derfor sætter vi nu ind med endnu flere indsatser, der skal bidrage til, at ikke mindst færre unge kvinder i fremtiden føler, at de skal være på vagt eller tage en masse forholdsregler for at gå ud om aftenen og deltage i ungdomslivet.”
Aftalen indeholder fem konkrete initiativer:
- Tilskud til Natteravnene og ungdomsorganisationen Unge Ravne,
- Pulje til lokale løsninger for et trygt natteliv, så kommuner og deres lokale partnere kan øge trygheden, så unge kvinder og mænd kan færdes sikkert og trygt i nattelivet,
- Pulje til oplysning og vejledning om samtykkeregler for unge, som skal understøtte en mere tryg ungdoms- og festkultur,
- Tilskud til specialiseret rådgivning om digital stalking ved at videreføre Dansk Stalking Centers specialiserede rådgivningsenhed,
- Styrkelse af Alliancen mod seksuel chikane til fremme af trygge fællesskaber blandt unge.
Der afsættes i alt 19,3 mio. kr. de over de næste fire år til de fem initiativer, som vil indgå i en kommende handlingsplan for øget tryghed i nattelivet.
Derudover indeholder aftalen midler til at videreføre støtten til LGBT+ Danmark til deres indsats med bl.a. at støtte, rådgive og skabe netværksmuligheder for alle LGBT+ personer i hele landet.
Minister for ligestilling Magnus Heunicke siger:
”Alt for mange LGBT+ personer kæmper med mistrivsel, lav livstilfredshed og udsættes for diskrimination. Det vil vi som regering ikke acceptere. For der skal være plads til os alle sammen i det danske samfund, uanset køn eller seksualitet. Og derfor sikrer vi nu, at LGBT+ Danmark kan fortsætte deres vigtige arbejde med rådgivning og støtte i hele landet.”
Du kan læse mere om aftalen på Social- og Boligministeriets hjemmeside.
Kontakter
Pressekontakt til Miljø- og Ligestillingsministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901presse@mim.dkFølg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Ny lov sætter stopper for udledning af miljøfarligt scrubbervand i dansk farvand14.11.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. juli 2025 skal det være forbudt at udlede scrubbervand i dansk territorialfarvand for at beskytte havmiljøet og reducere forureningen fra skibsfarten.
Minister for ligestilling ændrer regler om forældres adgang til svømmehallen13.11.2024 16:44:41 CET | Pressemeddelelse
Efter årsskiftet træder en ændring i kraft, der gør op med muligheden for at afskære det modsatte køn fra de tilhørende faciliteter ved kønsopdelt undervisning inden for idræt.
Ny undersøgelse skal undersøge om der er sundhedskonsekvenser af ultrafine partikler ved Københavns Lufthavn4.11.2024 09:32:07 CET | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke har bedt Kræftens Bekæmpelse lave en undersøgelse af, om der er sundhedsmæssige konsekvenser af ultrafine partikler for borgere, der bor tæt på Københavns Lufthavn. Resultaterne forventes klar inden for to år.
COP16: Danmark giver 100 millioner kroner til at styrke global biodiversitet30.10.2024 08:11:45 CET | Pressemeddelelse
For at støtte biodiversitetsprojekter i udviklingslande har Danmark i forbindelse med COP16 givet tilsagn om 100 millioner kroner til den globale biodiversitetsfond.
Miljøministeren rejser til Colombia for at deltage i Biodiversitetskonventionens COP1628.10.2024 10:19:58 CET | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke deltager i denne uge i FN's Biodiversitetskonference (COP16), hvor ministeren vil arbejde for, at gode intentioner fører til reelle forandringer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum