Miljøministeren rejser til Colombia for at deltage i Biodiversitetskonventionens COP16
28.10.2024 10:19:58 CET | Miljø- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke deltager i denne uge i FN's Biodiversitetskonference (COP16), hvor ministeren vil arbejde for, at gode intentioner fører til reelle forandringer
I denne uge deltager miljøminister Magnus Heunicke sammen med verdens øvrige miljøministre i den 16. udgave af FNs konference for biodiversitet (COP16) i Cali, Colombia.
Fra dansk side vil miljøministeren have fokus på tabet af global biodiversitet herunder en effektiv implementering af Kunming-Montreal-aftalen, som FN's medlemslande vedtog ved COP15 i 2022. Aftalen betyder bl.a., at medlemslandene inden 2030 skal genoprette 30 procent af verdens land-, kyst- og vådområder, og at 30 procent af verdens land-, kyst- og vådområder skal beskyttes.
"For to år siden indgik verdens lande Kunming-Montreal-aftalen, som vil betyde vigtige og mærkbare forandringer for vores natur og dyreliv. I mine øjne er det en af de vigtigste aftaler, hvis vi skal vende tabet af biodiversitet og tilbagegangen for naturen. Nu skal der sættes handling bag de flotte ord og intentioner. Der er behov for akut global handling for at stoppe biodiversitetskrisen, og derfor vil jeg bruge min tid i Colombia til at arbejde for reelle forandringer og reel finansiering," siger miljøminister Magnus Heunicke.
Under turen til Colombia mødes miljøministeren også med ministerkolleger for at diskutere den globale plastikaftale, som FN's medlemslande arbejder for at afslutte forhandlingerne af i december. Danmark vil arbejde for, at aftalen omfatter plastikkens fulde livscyklus og omfatter alle typer plastikforurening. Til mødet vil ministeren understrege behovet for, at medlemslandene indgår en ny international juridisk bindende plastikaftale.
"Hvis vi ikke snart sætter ind mod plastikforurening, kan forureningen være tredoblet i 2040, og det vil have altoverskyggende konsekvenser for vores miljø. Det er afgørende, at vi indgår en ambitiøs global plastikaftale inden årets udgang, som ændrer måden, vi producerer, forbruger og bortskaffer plastik på," siger miljøminister Magnus Heunicke.
COP16 og den nationale handlingsplan for biodiversitet har hidtil hørt under Miljøministeriet, men hører efter den nylige ressortændring under Ministeriet for Grøn Trepart. Miljøministeren deltager i COP16 på vegne af regeringen.
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Malena Chandrasekaran, Miljø- og Ligestillingsministeriet, tlf. 21 72 53 93.
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Regeringen styrker indsatsen mod hadforbrydelser og homofobi mod LGBT+ personer29.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen lancerer i dag en ny LGBT+ handlingsplan med 30 initiativer. De skal styrke LGBT+ personers tryghed, trivsel og lige muligheder samt bekæmpe hadforbrydelser og chikane. Regeringen sætter også ind mod homofobi og negativ social kontrol mod minoritetsetniske LGBT+ personer.
Ny politisk aftale styrker kontrol med forurenet jord28.1.2026 15:13:10 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og et samlet Folketing er klar med en ny politisk aftale med 15 initiativer, der skærper kontrollen, styrker sporbarheden og indfører hårdere straffe mod ulovlig håndtering af jord og byggeaffald.
Ny hjælp til ofre for menneskehandel23.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag lancerer regeringen en ny strategi- og handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel. Sårbare kvinder udsat for menneskehandel får adgang til juridisk hjælp til at anmelde overgreb og vold, og indsatsen mod bagmændene styrkes.
Folketinget giver 175 millioner til beskyttelse af drikkevandet18.12.2025 12:25:18 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne bag de to planlagte tilskudspuljer løfter drikkevandsbeskyttelsen med 117,2 millioner kroner, så 15 projekter til samlet 175 mio.kr. nu kan få støtte til både at beskytte flere arealer og afværge, at PFAS havner i grund- og drikkevandet.
Danmark vil tage farten af fast fashion18.12.2025 08:59:20 CET | Pressemeddelelse
I 2027 indføres nye EU-krav til tøj, og Danmark arbejder for, at de bliver et markant skridt mod en mere cirkulær økonomi. I dag bliver store mængder tøj smidt ud, fordi meget nyt tøj er designet, så det ikke kan genbruges og genanvendes. Det skal ændres i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum