COP16: Danmark giver 100 millioner kroner til at styrke global biodiversitet
30.10.2024 08:11:45 CET | Miljø- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
For at støtte biodiversitetsprojekter i udviklingslande har Danmark i forbindelse med COP16 givet tilsagn om 100 millioner kroner til den globale biodiversitetsfond.
Miljøminister Magnus Heunicke har i forbindelse med COP16 annonceret, at Danmark giver støtte den globale biodiversitetsfond med 100 millioner kroner. Tilsagnet finansieres over udviklingsbistanden og gennemføres i samarbejde med Udenrigsministeriet.
Den globale biodiversitetsfond, Global Biodiversity Framework Fund, blev oprettet som resultat af den globale aftale om biodiversitet fra 2022 - Kunming-Montreal-aftalen.
Med Kunming-Montreal-aftalen fra 2022 vedtog FN's medlemslande fire mål frem mod 2050 og 23 delmål for naturen og biodiversiteten frem mod 2030, herunder at 30 procent af verdens natur beskyttes og at 30 procent ødelagt natur til lands og til havs genoprettes. Midlerne i den globale biodiversitetsfond har til formål at styrke indsatser, primært i udviklingslande, så de fælles globale naturmål kan indfries.
"Vi har et fælles ansvar for at beskytte naturen og biodiversiteten i verden, og der er behov for akut fælles handling, hvis vi skal beskytte og genoprette de arter og naturtyper, der er tilbage. Med denne støtte til den globale biodiversitetsfond understreger vi det danske engagement for at fremme biodiversitet globalt," siger miljøminister Magnus Heunicke.
”Verden står i en biodiversitetskrise og antallet af dyre- og plantearter, der er truet stiger med uset hast. Vi skal ikke acceptere den udvikling, men gøre hvad vi kan for at bremse den. Med vores bidrag støtter vi særligt befolkningerne i verdens fattige lande med at forvalte naturen i deres lokalsamfund. De skal nyde godt af rent vand, frugtbar jord og økonomiske muligheder, uden at det sker på bekostning af naturen omkring dem,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Danmark har særligt fokus på samarbejdet med de mindst udviklede lande og små østater, som er særligt påvirket og sårbare over for tab af biodiversitet og klimaforandringer. I fonden afsættes også projektmidler til oprindelige folk og lokale samfund, så de kan forvalte naturen på deres territorier.
Yderligere oplysninger:
Miljø- og Ligestillingsministeriets pressetelefon +45 2091 5901 (kan ikke modtage SMS) eller mail: presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Regeringen afsætter 14,9 mia. kroner til en national plan for kystbeskyttelse af Danmark23.2.2026 13:00:54 CET | Pressemeddelelse
Med Klimatilpasningsplan II vil regeringen indføre et nyt paradigme for kystbeskyttelse af Danmark. En ny statslig investeringsplan med 14,9 mia. kroner, der skal hjælpe kommunerne med at sikre Danmarks kyster mod den nye klimavirkelighed med hyppigere stormfloder og vildere vejr.
Invitation til pressemøde om National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II23.2.2026 08:42:00 CET | Presseinvitation
National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II præsenteres i dag kl. 13.00 i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Regeringen opretter og investerer 254 mio. kr. i nyt nationalt vandkatastrofeberedskab20.2.2026 11:15:48 CET | Pressemeddelelse
For at styrke beredskabet i vandsektoren, har regeringen besluttet at oprette et vandkatastrofeberedskab. Beredskabet skal investere i materiel som tanke, generatorer og pumper til rensning af vand, og der oprettes et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med 24/7 vagtordning.
Nyt lovforslag skal skære op til 30 procent af gebyr på glasemballage18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sender nu et lovforslag i høring, der fastsætter en ny model for producentgebyret, så virksomhederne er sikret en gennemsigtig og fast pris for kommunernes håndtering af emballageaffald. Lovforslaget skal sænke prisen for emballage, herunder særligt prisen på glas.
Miljøminister vil skabe mere fleksible regler for kommunalt forbud mod ældre brændeovne10.2.2026 14:28:00 CET | Pressemeddelelse
Miljøministeren foreslår en ny dispensationsordning for det kommunale brændeovnsforbud, der skal give kommunerne større fleksibilitet og sikre, at ældre brændeovne, som opfylder samme udledningskrav som modeller installeret efter 1. juni 2008, kan fritages for forbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum