Kan ministre også være mørkeræd? Ny podcast fra Børnerådet bygger bro mellem børn og politikere
Hvad var forsvarsministeren egentlig bange for som barn? Hvad mener digitaliseringsministeren om børns rettigheder? Og hvad er et godt børneliv ifølge finansministeren? Mange børn tror ikke, politikere gider at lytte til dem og det, de er optaget af. Det vil Børnerådet ændre på med en ny podcast, der giver plads til unikke samtaler mellem børn og politikere.
-Han var faktisk ret sød. Og jeg kunne godt forstå hans svar.
Sådan fortæller Amina på 13 år, der netop har interviewet forsvarsminister, Troels Lund Poulsen. Interviewet udkommer i dag som første afsnit af Børnerådets nye podcast, Bente og Børnerådet.
Her skiftes i alt ni børnerapportere til at møde landets mest prominente politikere og stille netop de spørgsmål, som optager børnenes selv. Det gør de sammen med Børnerådets forperson, Bente Boserup.
Hvert afsnit kommer omkring tre temaer: privatliv, arbejdsliv og børneliv. Det kommer der både skæve, sjove og skarpe svar ud af:
-Da jeg var barn, var jeg i en periode bange for at bevæge mig rundt i mørke rum - især hvis der var uhyggelige lyde, fortæller forsvarsministeren i podcasten.
- At du er god nok som du er, sådan svarer digitaliseringsministeren da en børnerapporter spørger hvad hun ville ønske hun vidste som 13-årig.
Demokratisk dannelse direkte i ørene
”Bente og Børnerådet” udkommer første gang fredag d. 15. november 2024. De næstkommende fredage får børnereporterne i podcasten besøg af bl.a. ligestillings- og miljøministeren, digitaliseringsministeren og finansministeren.
Og spørger man Børnerådets forperson, kan podcasten være et skridt i retning mod at mindske afstanden mellem børn og beslutningstagere.
-Vi ved fra vores arbejde i Børnerådet, at mange børn føler sig oversete eller misforstået af politikere. Det er et grundlæggende problem, hvis vi vil skabe demokratisk dannede borgere, der er i stand til at rykke på deres rettigheder, siger Bente Boserup og uddyber:
-Det er helt grundlæggende for et demokrati at vi kan tale sammen. Det gælder også for børn. Derfor er jeg så stolt over vores børnereportere og glad for at politikerne har ville prioritere at medvirke, fortæller Børnerådets forperson Bente Boserup, der har lagt navn til podcasten.
Rutinerede kræfter bag produktionen
Det er rutinerede kræfter, står bag podcastserien. Som medvært og tilrettelægger er nemlig Børnerådets kommunikationschef, Tommy Zwicky. Han har tidligere opfundet DRs nyhedsudsendelse til børn, Ultra Nyt og var desuden med til at starte Børneavisen hos JP/Politikens Hus.
Bente & Børnerådet udkommer hver fredag på www.Børneportalen.dk og kan desuden høres på Spotify.
Hvis I vil vide mere eller tale med Bente Boserup, børnereportere eller en politiker vi har interviewet, så kontakt Tommy Zwicky.
De første fire podcasts er planlagt som følger:
Dato | Politiker |
15.11 | Forsvarsminister, Troels Lund Poulsen |
22.11 | Finansminister, Nicolai Wammen |
29.11 | Digitaliseringsminister, Caroline Stage |
06.12 | Miljø- og ligestillingsminister, Magnus Heunicke |
Kontakter
Tommy ZwickyKommunikationschef
Tlf:+45 33783319toz@brd.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Børnerådet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børnerådet
Puk Elgård stopper som forkvinde for Børnerådet13.11.2022 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Da jeg i foråret blev udpeget som forkvinde for Børnerådet, landede jeg et drømmejob. I den tid, jeg har arbejdet som forkvinde, har jeg lært utrolig meget. Jeg har mødt et kompetent sekretariat i Billund, og jeg har rundt i landet truffet dedikerede og dygtige fagpersoner, der har viet deres liv til at arbejde for børn og unge. Jeg har besøgt sikrede institutioner, krisecentre, foreninger, læringsforløb for anbragte børn, været på Ungdommens Folkemøde og i det hele taget talt med børn og unge om deres rettigheder og deres liv i systemet. Børnene har delt deres historier med mig. Det har været en ære, og det er oplevelser, jeg aldrig nogensinde vil glemme. Børnerådet skal sikre børns rettigheder, være rådgiver for regering og Folketing og monitorere og vurdere, om Danmark lever op til FN's Børnekonvention i lovgivning og praksis. Opgaven er stor, og der er stadig lang vej, før børns rettigheder er realiseret, som Danmark har forpligtet sig på. Jeg må konstatere, at de rammer og betinge
Hør godt efter, når børnene taler!20.5.2021 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnerådet sætter med en ny rapport og et inspirerende casekatalog fokus på børneinddragelse i kommunerne. Børn har ret til at blive hørt og inddraget i rammerne for deres liv og hverdag, men der er store forskelle på, hvor meget og hvordan kommunerne inddrager børn i beslutninger og praksis.
Ryk på dine rettigheder! Børnerådet vil styrke børns kendskab til FN’s Børnekonvention21.1.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn skal kende deres rettigheder for at kunne rykke på dem. Derfor har Børnerådet sendt helt nyt materiale til alle grundskoler i Danmark, som i øjenhøjde formidler FN's Børnekonvention.
Børnehavebørn: Voksne skal være nærværende – ikke kun i nærheden22.5.2019 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnerådets nye undersøgelse blandt 1278 børnehavebørn bringer børnenes egne stemmer ind i debatten om dagtilbud. Undersøgelsen viser, at de fleste børn er glade for at gå i børnehave, og de sætter pris på voksne, der lytter, viser interesse, leger og laver ting med dem. Men børnene oplever samtidig, at de voksne mest laver noget, hvor de ikke er direkte sammen med børnene.
Det gode fritidsliv for unge i 9. klasse er venner, tid og frihed22.4.2019 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste unge i 9. klasse har et godt fritidsliv. Men mere end hver tiende har et dårligt fritidsliv og savner venner, tid og frihed til at gøre, hvad de har lyst til. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet, som kortlægger de unges fritid og liv uden for skolen.