Cabi

Kids-world vinder national CSR-pris – gør en kæmpe forskel for udsatte unge

Del

Kids-world i Esbjerg vinder CSR People Prize 2024, fordi de gør en kæmpe forskel for sårbare unge og for samfundet. Hele 88 % af alle virksomhedens nyansatte er unge under 25 år, og så har de gået et ekstra skridt og lavet fritidsjob til unge helt ned til 13 år.

Kids-world vinder CSR People Prize 2024 i kategorien Virksomheder, der udmærker sig ved at gøre en forskel for unge.
Kids-world vinder CSR People Prize 2024 i kategorien Virksomheder, der udmærker sig ved at gøre en forskel for unge. Foto: Cabi

Ved et stort event i GAME StreetMekka i København er webshoppen Kids-world udnævnt til vinder af CSR People Prize 2024 i kategorien Virksomheder, der udmærker sig ved at gøre en forskel for unge.

CSR People Prize uddeles af videnshuset Cabi og gives til virksomheder, der har gjort en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner bliver en del af arbejdsmarkedet.

Kids-world sælger tøj, sko og legetøj online i flere lande og har næsten 100 medarbejdere ansat, hvoraf mange er unge. Hele 88 % af alle virksomhedens nyansatte er under 25 år, og så har virksomheden gået et ekstra skridt og lavet fritidsjob til unge helt ned til 13 år.

Hos Kids-world bliver de unge en del af et arbejdsfællesskab. De lærer at varetage et arbejde og tage ansvar – og det øger deres trivsel.

"Det er selvfølgelig fedt at vinde, men det vigtigste er at få lov til at inspirere andre virksomheder, så der er flere, der tager ansvar for nogle af de her unge. De unge bidrager så meget og styrker virksomheden. Det er godt at komme i gang, og man skal bare gøre noget i det omfang, man kan", fortæller Sanne Aldenborg, lagerchef I Kids-world.

Mindsker antallet af udsatte unge

I år har der været over 50 indstillede virksomheder til CSR People Prize. Alle indstillede er blevet screenet og vurderet på baggrund af research, interview og indsamlet data.

Årets nominerede og vindere er valgt af en stærk og erfaren jury med en stor bredde og indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskning, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investeringer.

Ifølge Mette Rønnau, formand for CSR People Prize-juryen og direktør for Cabi, vinder Kids-world CSR People Prize 2024, fordi deres indsats er med til at mindske antallet af unge, der senere i livet vil ende i udsatte positioner, herunder arbejdsløshed.

”Kids-world formår at inkludere unge i arbejdsfællesskabet, hvor de lærer at løse konkrete opgaver og tage ansvar. Det giver dem selvtillid og øget tro på egne evner. Virksomheder som Kids-world spiller en vigtig rolle i unges videre vej – særligt når vi taler om sårbare unge med udfordringer.”

Juryens formand fremhæver desuden, hvordan ledelsen i Kids-world har en god forståelse for, hvad det kræver at lede sårbare unge.

”Virksomhedens tilgang er forankret i hele organisationen. Alle nye medarbejdere får fx en opstartsplan og tilknyttet en social buddy, der hjælper dem i starten. Kids-worlds tilgang kan vi kun inspireres af”.

For yderligere information, kontakt:

Ea Nielsen, souschef i Cabi, tlf. 4128 4126 | eni@cabiweb.dk


Fakta om CSR People Prize

CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet.

Prisen blev i år uddelt i tre kategorier:

  • Virksomheder med færre end 250 medarbejdere
  • Virksomheder med mere end 250 medarbejdere
  • Virksomheder, der udmærker sig ved at gøre en forskel for unge medarbejdere.


Kids-world vandt prisen for Virksomheder, der udmærker sig ved at gøre en forskel for unge foran virksomhederne Gladteknik og Harald Nyborg i Slagelse, som også var nomineret i kategorien.

Juryen bag CSR People Prize 2024 består af:

  • Gorm Hjelm Andersen, koncernchef, Odense Kommune
  • Ellen Marie Friis Johansen, CSR Chef, Dansk Erhverv
  • Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest
  • Louise Sjøntoft, HR Direktør, NCC Danmark
  • Marianne Bøttger, CEO, GoCollective
  • Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet
  • Mette Rønnau, formand for jury og direktør i Cabi.
For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Kontakter

Om Cabi

Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:

  • udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
  • udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
  • trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder. 

Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel

Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som: 

Følg pressemeddelelser fra Cabi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cabi

Ny finansiering sikrer, at flere udsatte ledige kommer i job4.12.2024 10:05:13 CET | Pressemeddelelse

I 11. time af finanslovsforhandlingerne for 2025 kom Cabi tilbage på finansloven. Dermed kan Cabi fortsætte sit nuværende arbejde for, at flere virksomheder lykkes med at ansætte og fastholde udsatte i job – og det endda med fornyet styrke. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har nemlig besluttet at investere 88 millioner kr. i en ny treårig landsdækkende indsats. Indsatsen består af en stærk partnerkreds med Cabi i spidsen og skal understøtte, at flere virksomheder bliver socialt bæredygtige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye