Virksomheden Primatag vinder national CSR-pris for at gøre en markant forskel for sårbare unge
Tagdækkervirksomheden Primatag A/S fra Toreby på Lolland vinder CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang til at gøre social ansvarlighed til en del af løsningen på branchens rekrutteringsudfordringer.

Ved en stor konference på Hindsgavl Slot i Middelfart er Primatag kåret som vinder af CSR People Prize 2025 i kategorien 'Virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte'.
Tagdækkervirksomheden vinder, fordi de er et godt eksempel på, hvordan en mindre virksomhed laver en bred strategisk indsats – især når det kommer til unge, der står i en sårbar situation.
”Primatag viser vejen til, hvordan virksomheder proaktivt kan få flere lærlinge og samtidig gøre en forskel for de over 45.000 sårbare unge, der hverken er i job eller uddannelse. Virksomheden tager selv ansvar for deres rekrutteringsudfordringer og tænker i nye løsninger i form af Prima Akademiet,” forklarer Mette Rønnau, juryformand og direktør i Cabi.
Juryens formand fremhæver også Primatag som et godt eksempel på, hvordan socialt ansvar kan styrke virksomhedens forretning, når det bliver drevet på et strategisk niveau.
”Primatag er en del af en branche, som virkelig mangler arbejdskraft. De har imponeret juryen med en bred tilgang til social ansvarlighed og et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune. Primatag er en virksomhed, resten af branchen i høj grad kan lade sig inspirere af,” afslutter Mette Rønnau.
Nytænker og tænker langsigtet
Primatag har eksisteret siden 1988 og har taget socialt ansvar i mere end 20 år. Lige nu oplever virksomheden, og branchen generelt, en stor krise med faldende antal lærlinge.
Med sit samarbejde med Guldborgsund Kommune og deres eget tagdækkerkursus, Prima Akademiet, tænker Primatag både nyt og langsigtet i en tid, hvor mangel på arbejdskraft ikke ser ud til at forsvinde. Virksomheden tilbyder blandt andet alle ledige med interesse for tagdækkerfaget at starte på det 12 ugers tagdækkerkursus. Alle, der består kurset, tilbydes et job.
"At tage socialt ansvar er noget, alle bør gøre. Det giver så meget mening og gør så stor en forskel," fortæller Thomas Kauffmann Lund, salgs- og marketingchef, fra scenen.
Om CSR People Prize
CSR People Prize uddeles til virksomheder, der gennem socialt ansvar har succes med at ansætte og fastholde mennesker, som har udfordringer, der gør det svært at komme ind på arbejdsmarkedet, fx på grund af et fysisk handicap eller en diagnose.
I år har CSR People Prize zoomet særligt ind på SMV’erne, da mange ledere i dag må sige nej til ordrer eller selv hjælpe til i produktionen, fordi de mangler medarbejdere. Mangel på arbejdskraft er en af de allerstørste barrierer for vækst. Det står klart, efter at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i foråret har spurgt ledere i mere end 5.000 SMV’er om produktiviteten i deres virksomhed.
Med årets vindere og nominerede fremhæver videnshuset Cabi de SMV’er, der på trods af en mere presset dagligdag formår at drive en socialt bæredygtig forretning og skabe plads til flere ledige på arbejdsmarkedet.
Juryen bag udvælgelsen
Årets vindere og nominerede er valgt af en stærk og erfaren jury med en bred faglighed og indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskning, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investeringer.
Juryen i år består af:
- Gorm Hjelm Andersen, koncernchef, Odense Kommune
- Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest
- Louise Sjøntoft, HR Direktør, NCC Danmark
- Martin Amdi Pedersen, senior forretningsudvikler, Erhvervshus Hovedstaden
- Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder, Aarhus Universitet
- Mette Rønnau, direktør i Cabi og juryformand.
For yderligere information, kontakt:
Dorthe Lundh, presseansvarlig i Cabi, telefon 4016 3101, e-mail: dol@cabiweb.dk
Links
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et mere socialt ansvarligt arbejdsmarked.
Vi bygger bro mellem virksomheder og kommuner, så flere af de op imod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job.
Cabi indsamler, udvikler og formidler metoder, viden og værktøjer, der gør det lettere for virksomheder at tage et socialt ansvar og ansætte ledige fra kanten, så det giver værdi for forretningen.
Derudover hjælper Cabi kommunerne med i højere grad at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft.
Cabi uddeler hvert år CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder. Det har vi gjort siden 2002.
Relevant viden for pressen
Vi stiller os til rådighed for pressen og formidler gerne gode erfaringer, eksempler, tal og metoder, som kan øge og nuancere den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
For eksempel om:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Virksomheden El Recycling vinder national CSR-pris for at skabe plads til forskellighed13.11.2025 14:29:09 CET | Pressemeddelelse
El Recycling ApS fra Randers vinder CSR People Prize 2025. Trods stor mangel på arbejdskraft har virksomheden ikke rekrutteringsudfordringer, fordi virksomheden formår at finde værdifuld arbejdskraft blandt de op mod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
394 unge i Viborg fik en chance – og greb den4.11.2025 10:33:34 CET | Pressemeddelelse
Når kommune, skoler og erhvervsliv arbejder sammen, kan det lykkes at få flere unge i fritidsjob. Det viser projektet Sammen om Fritidsjob, hvor 394 unge i Viborg Kommune har fået et job, og 291 af dem har fastholdt det i mindst et halvt år.
Fredericia-virksomhed har socialt ansvar som strategi – nu er de nomineret til national CSR-pris3.11.2025 10:52:37 CET | Pressemeddelelse
Byens Rens er nomineret til CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang til at gøre social ansvarlighed til en central del af forretningsmodellen. Prisen uddeles af videnshuset Cabi.
Toreby-virksomhed får sårbare unge i job – nu er de nomineret til national CSR-pris3.11.2025 10:44:19 CET | Pressemeddelelse
Primatag i Toreby på Lolland er nomineret til CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang, der gør social ansvarlighed til en del af løsningen på branchens rekrutteringsudfordringer. Prisen uddeles af videnshuset Cabi.
Frederiksberg-virksomhed gør en stor forskel for sårbare ledige – nu er de nomineret til national CSR-pris3.11.2025 10:33:39 CET | Pressemeddelelse
Frederiksberg Gartner- og Vejservice er nomineret til CSR People Prize 2025 for deres mangeårige og systematiske indsats med at ansætte og fastholde ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Prisen uddeles af videnshuset Cabi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum