Ny seniorkonsulent hos Cabi
23.3.2026 09:15:07 CET | Cabi | Pressemeddelelse
Anne Skytte Glibstrup er ny seniorkonsulent i videnshuset Cabi. Med mere end 20 års erfaring inden for beskæftigelsesområdet skal hun hjælpe flere virksomheder med at finde arbejdskraft blandt de op mod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.

Flere og flere virksomheder får øjnene op for, at ledige med nedsat arbejdsevne er en del af løsningen på manglen på arbejdskraft. Det viser en ny VIVE-rapport, hvor andelen af virksomheder, der ansætter medarbejdere med nedsat arbejdsevne, er steget fra 24 % i 2015 til 32 % i 2025.
Hos Cabi oplever man en voksende efterspørgsel på viden og værktøjer til virksomheder, der ønsker at tage et socialt ansvar.
Derfor har videnshuset nu ansat Anne Skytte Glibstrup, der med sin mangeårige erfaring inden for beskæftigelsesverdenen har indgående kendskab til, hvad der skal til for at gøre det lettere for virksomheder at tage et socialt ansvar.
Mangel på arbejdskraft kalder på alternative løsninger
Som en del af sit arbejde bliver Anne Skytte Glibstrup tilknyttet det landsdækkende projekt Arbejdskraft nu og til fremtiden, hvor danske SMV’er kan få gratis hjælp til at finde og fastholde medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet.
”I en tid med mangel på arbejdskraft gælder det for virksomhederne om at gå nye veje for at finde medarbejdere. Lykkes du først med at ansætte ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, får du ofte dedikerede medarbejdere, der bliver i virksomheden i mange år”.
Anne Skytte Glibstrup kommer fra en stilling som teamleder hos JobHedensted, hvor hun bl.a. har opbygget et lokalt netværk af socialt ansvarlige virksomheder med omkring 200 medlemmer.
Tidligere har hun arbejdet som projektleder og virksomhedskonsulent i 12 år, hvor hun har stået i spidsen for en række beskæftigelsesrettede projekter og sikret, at erfaringer og læring også lever videre, efter projekterne er afsluttet.
”Jeg har aldrig mødt en virksomhed, der ikke vil tage et socialt ansvar – men nogle mangler viden, struktur og de rette værktøjer. Det glæder jeg mig til at hjælpe dem med. Vi har så mange gode virksomheder derude,” siger Anne Skytte Glibstrup.
Projektet Arbejdskraft nu og til fremtiden er støttet af Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Nøgleord
Kontakter
Dorthe LundhPresseansvarlig
Tlf:40 16 31 01dol@cabiweb.dkwww.cabiweb.dkOm Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et mere socialt ansvarligt arbejdsmarked.
Vi bygger bro mellem virksomheder og kommuner, så flere af de op imod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job.
Cabi indsamler, udvikler og formidler metoder, viden og værktøjer, der gør det lettere for virksomheder at tage et socialt ansvar og ansætte ledige fra kanten, så det giver værdi for forretningen.
Derudover hjælper Cabi kommunerne med i højere grad at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft.
Cabi uddeler hvert år CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder. Det har vi gjort siden 2002.
Relevant viden for pressen
Vi stiller os til rådighed for pressen og formidler gerne gode erfaringer, eksempler, tal og metoder, som kan øge og nuancere den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
For eksempel om:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Skovens rammer rykkede sårbare unge kvinder tættere på job og uddannelse – nu bygger Aarhus Kommune videre på den naturbaserede beskæftigelsesindsats24.2.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Mens 45.000 unge står uden job og uddannelse, viser projektet Grobund til fremtiden, at en naturbaseret beskæftigelsesindsats kan give retning for selv de mest udsatte unge. 85 procent af deltagerne i projektet gennemførte et 16-ugers forløb ude i skoven. Nu har Aarhus Kommune implementeret metoden. Videnshuset Cabi har stået i spidsen for projektet.
Virksomheden Primatag vinder national CSR-pris for at gøre en markant forskel for sårbare unge13.11.2025 16:21:16 CET | Pressemeddelelse
Tagdækkervirksomheden Primatag A/S fra Toreby på Lolland vinder CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang til at gøre social ansvarlighed til en del af løsningen på branchens rekrutteringsudfordringer.
Virksomheden El Recycling vinder national CSR-pris for at skabe plads til forskellighed13.11.2025 14:29:09 CET | Pressemeddelelse
El Recycling ApS fra Randers vinder CSR People Prize 2025. Trods stor mangel på arbejdskraft har virksomheden ikke rekrutteringsudfordringer, fordi virksomheden formår at finde værdifuld arbejdskraft blandt de op mod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
394 unge i Viborg fik en chance – og greb den4.11.2025 10:33:34 CET | Pressemeddelelse
Når kommune, skoler og erhvervsliv arbejder sammen, kan det lykkes at få flere unge i fritidsjob. Det viser projektet Sammen om Fritidsjob, hvor 394 unge i Viborg Kommune har fået et job, og 291 af dem har fastholdt det i mindst et halvt år.
Fredericia-virksomhed har socialt ansvar som strategi – nu er de nomineret til national CSR-pris3.11.2025 10:52:37 CET | Pressemeddelelse
Byens Rens er nomineret til CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang til at gøre social ansvarlighed til en central del af forretningsmodellen. Prisen uddeles af videnshuset Cabi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum