Ny forskning tyder på at forekomsten af epilepsi er undervurderet
14.11.2024 08:27:59 CET | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse
Et studie viser, at 697 pr. 100.000 indbyggere i Danmark har epilepsi, heraf har 264 pr. 100.000 indbyggere epilepsi som følge af en skade på hjernen. Men internationalt tæller epilepsi efter hjerneskade ikke med i statistikkerne.
Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har sammen med internationale forskere opgjort forekomsten af epilepsi i Danmark fordelt på forskellige årsager til epilepsi.
Ved hjælp af data fra de danske sundhedsregistre har forskerne opgjort forekomsten af både epilepsi uden kendt årsag (idiopatisk epilepsi) og epilepsi efter fx fødselskomplikationer, slagtilfælde, traumatisk hjerneskade og hjernesvulster (sekundær epilepsi) i Danmark.
Ifølge studiet lever 697 pr. 100.000 personer i Danmark med epilepsi, heraf 264 pr. 100.000 med sekundær epilepsi.
- Det betyder således, at mere end 1 ud af 3 epilepsi-tilfælde er sekundær epilepsi – og fordi sekundær epilepsi ikke systematisk har været regnet med i globale opgørelser udført af Global Burden of Disease (GBD) konsortierne, peger resultaterne således på, at sygdomsbyrden kan være betydeligt undervurderet i de globale sygdomsopgørelser, der ligger til grund for sundhedspolitiske beslutninger og prioriteringer, fortæller Julie Werenberg Dreier, der er medforfatter på studiet og seniorforsker på Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.
Se figur 2 i den videnskabelige artikel for en detaljeret opgørelse af årsager til epilepsi i forskellige aldersgrupper.
- Når politikerne tager beslutninger om epilepsi, er det vigtigt, at grundlaget inkluderer alle former for epilepsi. Vores resultater understreger behovet for et mere retvisende billede af sygdommens omfang, så epilepsi og patienter med epilepsi kan blive prioriteret korrekt i sundhedsvæsenet, siger Jakob Christensen, der er overlæge på Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
GBD og andre internationale opgørelser, der alene omfatter idiopatisk epilepsi, giver ikke et retvisende billede af forekomsten af epilepsi, og det betyder, at opgørelserne - især i tredjeverdens lande, hvor forekomsten af sekundær epilepsi er særlig høj - sandsynligvis ikke afspejler de reelle sundhedsmæssige behov og økonomiske konsekvenser af sygdommen.
Bag om forskningsresultatet
Studietype: Landsdækkende, befolkningsbaseret registerundersøgelse.
Samarbejdspartnere: Neurologi, Aarhus Universitetshospital samt Institut for Klinisk Medicin, National Centre for Register-Based Research NCRR og Centre for Integrated Register-based Research CIRRAU ved Aarhus Universitet.
University of the Witwatersrand, Johannesburg, South Africa; KEMRI-Wellcome Trust Collaborative Programme, Kilifi, Kenya; University of Oxford, Oxford, UK; Columbia University, New York, USA; Oslo University Hospital, Norway; Paracelsus Medical University, Salzburg, Austria; UMIT – Private University for Health Sciences, Medical Informatics and Technology, Hall in Tyrol, Austria; University of Calgary, Calgary, Alberta, Canada; University College London, UK, University of Bergen, Norway; University of Washington, USA.
Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fonden (NNF16OC0019126 and NNF22OC0075033), Lundbeck Fonden (R400-2022-1205), Region Midtjylland og Epilepsiforeningen.
Interessekonflikter: Rapporterede interessekonflikter fremgår af den videnskabelige artikel.
Nøgleord
Kontakter
Jakob Christensen
Overlæge på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Tlf. 6086 5899, e-mail: jakob@farm.au.dk
Lars Elgård PedersenPresseansvarligLedelsessekretariat og Kommunikation
Tlf:2479 2436larspese@rm.dkBilleder
Links
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Patienter på Aarhus Universitetshospital giver flot feedback til hospitalet18.3.2026 07:18:04 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2025 (LUP) viser, at patienterne på Aarhus Universitetshospital (AUH) igen i år er yderst tilfredse med deres møde med hospitalet.
Ny forskning peger på, at HIV kan holdes i skak – uden medicin3.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt studie fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet viser, at en kombination af to dele af immunforsvaret – antistoffer og T-celler – kan holde HIV nede uden livslang medicinering. Opdagelsen kan være et skridt mod den første reelle kur mod HIV.
Dorte Purr Hede ansat som chefsygeplejerske i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital2.3.2026 15:16:08 CET | Pressemeddelelse
Dorte Purr Hede har været konstitueret chefsygeplejerske i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) de seneste måneder. Nu er hendes rolle gjort permanent, og således består afdelingsledelsen i BUA fra 1. marts af konstitueret cheflæge Riitta Thrane, chef med sundhedsfaglig baggrund, psykolog Christina Rovsing Vingborg og chefsygeplejerske Dorte Purr Hede.
AUH får ny enhed for Borgernær Sundhed - skal styrke samarbejdet i det nære sundhedsvæsen2.3.2026 09:49:10 CET | Pressemeddelelse
En ny tværgående enhed for Borgernær Sundhed ser nu dagens lys på AUH. Enheden bliver helt central i arbejdet med at tænke behandling, forebyggelse og pleje sammen - og styrke hospitalets indsats ude hos borgerne.
Nyt samarbejde med praktiserende læger skal opspore arveligt forhøjet kolesterol tidligere24.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital afprøver i øjeblikket en ny samarbejdsmodel med de praktiserende læger, der skal sikre tidligere opsporing af arveligt forhøjet kolesterol (familiær hyperkolesterolæmi) – en alvorlig, arvelig tilstand, som ubehandlet kan føre til åreforkalkningssygdomme og blodpropper allerede i 30’erne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

