Gylle.dk

Uden vand ville alt være af en anden verden

Del

Rent vand er nærmest som noget magisk, især når man sammenligner det med H2S, altså svovlbrinte, hvor ilt er byttet ud med svovl. Begge stoffer hører til samme hovedgruppe i kemi.

Store Blåkilde i Rold Skov. Rent kildevand vælder op fra sprækker i kalkbunden. Ultrarent vand spreder dagslysspektrets blå ende kraftigst– derfor fremstår det eventyrligt blåt, i lighed med det blå ocean Særlig flora knytter sig til kildevæld fra undergrunden, hvis vand ofte holder en konstant temperatur på ca. 8o C året rundt. Salamandere og meget andet dyreliv har her kronede dage. Foto: Peter Holm
Store Blåkilde i Rold Skov. Rent kildevand vælder op fra sprækker i kalkbunden. Ultrarent vand spreder dagslysspektrets blå ende kraftigst– derfor fremstår det eventyrligt blåt, i lighed med det blå ocean Særlig flora knytter sig til kildevæld fra undergrunden, hvis vand ofte holder en konstant temperatur på ca. 8o C året rundt. Salamandere og meget andet dyreliv har her kronede dage. Foto: Peter Holm

Vand er den mest naturlige og essentielle af alle substanser. Det er forudsætningen for de tidligste livskim på kloden, hovedbestanddelen i alle organismer siden hen, fosterets varme vugge i mors liv. 

Vand har altid spillet en rolle i religiøse forestillinger, som helbredende og helligt – og som dødbringende syndfloder. Sammen med jord, luft og ild udgør vand antikkens såkaldte fire elementer. Senere kom man dybere ind i materien og fik afdækket, at ”elementerne” består af atomer, og at der forekommer omkring 85 af dem i naturen – grundstoffer kaldet. Og det blev påvist, at vand er en kemisk forbindelse mellem to lette grundstoffer: brint (H = hydrogen) og ilt (O = oxygen) i forholdet 2:1. 

Vands velkendte kemiske formel H2O er simpel nok, men substansens fysiske egenskaber er både forbløffende og overraskende komplicerede. H2O- molekylet har form som et rundt hoved af oxygen med to skråtstillede hydrogen-ører. Udadtil er molekylet elektrisk neutralt, men indadtil er fordelingen af ladning skæv – med mere negativ ladning omkring den positive oxygenkerne og tilsvarende mindre omkring de to positive hydrogenkerner. Molekylet danner en såkaldt dipol, med en plus- og en minuspol; det er den fysiske hemmelighed bag vands mange livgivende egenskaber. 

Vandmolekylernes dipoler hægter nemlig til hinanden, plus mod minus, i et tæt netværk af såkaldte hydrogenbindinger, på kryds og tværs, hvad der giver stor sammenhængskraft. Det er grunden til, at vand på trods af sin lave molekylvægt er flydende ved normale temperaturer - først ved 100o C overkommer energien af molekylernes termiske bevægelser hydrogenbindingernes lænker: vandet fordamper. 

Af samme grund har vand en usædvanlig høj varmefylde, der gør vand til en temperaturbuffer og effektiv transportør i havstrømmenes fjernevarmeledninger. Og så kan vand opløse et væld af forskellige stoffer som f.eks. proteiner, kulhydrater og salte - en afgørende forudsætning for livets biokemiske maskineri. 

Det rene vand er nærmest en tryllesubstans, i frapperende modsætning til vands kemisk analoge forbindelse H2S, svovlbrinte, hvor ilt er erstattet med svovl, naboen i deres fælles kemiske hovedgruppe. Svovlatomet trækker ikke skævt i molekylets ladningsfordeling, og uden hydrogenbindinger imellem molekylerne må svovlbrinte friste tilværelsen som en uhellig, giftig, brændbar og yderst ildelugtende gasart, noget nær den diametrale kontrast til vand. 

Når temperaturen falder og nærmer sig frysepunktet, har vand nye magiske trumfer i ærmet, atter til fordel for livet. Vand trækker sig sammen ved afkøling, som alle andre stoffer, men kun indtil 4oC. Så vender det, højst usædvanligt, det begynder at udvide sig, til og med frysepunktet 0oC. Her låser vandmolekylerne sig fast i komplicerede hydrogenbundne gitterværker, domineret af sekskantede strukturer, is, kort og godt – og med en tæthed omkring 10% mindre end vands, i unik kontrast til andre stoffer, hvor den faste form er mere tætpakket og dermed tungere end den flydende. 

Is flyder på vandet, når det bliver koldt - hvad den myldrende mangfoldighed af liv under vandet, ferskt som salt, er ulig meget bedre tjent med, end hvis is hobede sig op fra bunden. Den flydende havis og sne omkring polerne, klodens hvide kalotter, reflekterer sollyset som en livsvigtig post i klodens totale energiregnskab. Isbjørne i nord og pingviner i syd ville være ilde stedt uden drivis, sæler, de store hvaler og en mængde fugle med. 

Og tænk – havde vand ikke haft alle sine unikke fysiske egenskaber, ville der så heller ikke have været nogen til hverken at skrive eller læse denne tekst. Alt ville være af en anden verden.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

På trods af sin lave molekylvægt er vand en væske ved temperaturer helt op til 100o C. Det skyldes, at vandmolekylerne er tæt indbyrdes forbundne i et netværk af såkaldte hydrogenbindinger. Det giver vand dets mange usædvanlige egenskaber, bl.a. overfladespænding, som skaber kuglerunde dråber og dugperler – eller som her en fjedrende vandseng for et par skøjteløbere i fornøjet samvær på en vandoverflade Det er også vands overfladespænding, der er indgår i det fascinerende hejseværk, hvormed store træer løfter vand op fra rødderne, videre gennem stammens kapillarrør og op til deres grønne toppe, nogle steder i helt op til 100 meters højde. Foto: Flickr.
På trods af sin lave molekylvægt er vand en væske ved temperaturer helt op til 100o C. Det skyldes, at vandmolekylerne er tæt indbyrdes forbundne i et netværk af såkaldte hydrogenbindinger. Det giver vand dets mange usædvanlige egenskaber, bl.a. overfladespænding, som skaber kuglerunde dråber og dugperler – eller som her en fjedrende vandseng for et par skøjteløbere i fornøjet samvær på en vandoverflade Det er også vands overfladespænding, der er indgår i det fascinerende hejseværk, hvormed store træer løfter vand op fra rødderne, videre gennem stammens kapillarrør og op til deres grønne toppe, nogle steder i helt op til 100 meters højde. Foto: Flickr.
Download
Store Blåkilde i Rold Skov. Rent kildevand vælder op fra sprækker i kalkbunden. Ultrarent vand spreder dagslysspektrets blå ende kraftigst– derfor fremstår det eventyrligt blåt, i lighed med det blå ocean Særlig flora knytter sig til kildevæld fra undergrunden, hvis vand ofte holder en konstant temperatur på ca. 8o C året rundt. Salamandere og meget andet dyreliv har her kronede dage. Foto: Peter Holm
Store Blåkilde i Rold Skov. Rent kildevand vælder op fra sprækker i kalkbunden. Ultrarent vand spreder dagslysspektrets blå ende kraftigst– derfor fremstår det eventyrligt blåt, i lighed med det blå ocean Særlig flora knytter sig til kildevæld fra undergrunden, hvis vand ofte holder en konstant temperatur på ca. 8o C året rundt. Salamandere og meget andet dyreliv har her kronede dage. Foto: Peter Holm
Download
En frostmorgen på Thurø med begyndende isdannelse på Skårupsund. Det er unikt for vand, at det udvider sig, når det størkner. Isen lægger sig på overfladen. Foto: Ian Heilmann
En frostmorgen på Thurø med begyndende isdannelse på Skårupsund. Det er unikt for vand, at det udvider sig, når det størkner. Isen lægger sig på overfladen. Foto: Ian Heilmann
Download
Isbjerg, en kælvet luns af indlandsisen, i færd med at smelte. Havis er frosset saltvand - ved isdannelsen presses det meste salt ud, hvad der øger saltholdigheden og dermed massefylden af det omgivende vand. I havet mellem Island og Grønland er dette med til at skabe et undersøisk vandfald af koldt, tungt saltvand ned mod oceanbunden, hvorfra det strømmer videre mod Ækvator og sydlige breddegrader. Bundstrømmen kompenseres af den varme overfladestrøm nordpå, Golfstrømmen, som leverer fjernvarme til Nordeuropa. Mere ferskt smeltevand fra isbjerge og indlandsis svækker pumpen. Hvis Golfstrømmen bremses, fører det til koldt klima i bl.a. Skandinavien og uudholdelig hede mod syd. Et lidet ønskværdigt scenarie. Foto: Eric Welch/Unsplash
Isbjerg, en kælvet luns af indlandsisen, i færd med at smelte. Havis er frosset saltvand - ved isdannelsen presses det meste salt ud, hvad der øger saltholdigheden og dermed massefylden af det omgivende vand. I havet mellem Island og Grønland er dette med til at skabe et undersøisk vandfald af koldt, tungt saltvand ned mod oceanbunden, hvorfra det strømmer videre mod Ækvator og sydlige breddegrader. Bundstrømmen kompenseres af den varme overfladestrøm nordpå, Golfstrømmen, som leverer fjernvarme til Nordeuropa. Mere ferskt smeltevand fra isbjerge og indlandsis svækker pumpen. Hvis Golfstrømmen bremses, fører det til koldt klima i bl.a. Skandinavien og uudholdelig hede mod syd. Et lidet ønskværdigt scenarie. Foto: Eric Welch/Unsplash
Download

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye