Aarhusianerne strømmer til Blodbankens Plasmacenter
En indsats for flere plasmadonationer har i løbet af få måneder resulteret i 1/3 flere tapninger af livsvigtigt blodplasma.
Mette Wiborg er plasmadonor, og de seneste måneder er hun kommet oftere i Plasmacenter Aarhus, end hun plejer, for ved hvert besøg spørger sekretæren på Plasmacentret, om hun med det samme må booke en ny tid til næste tapning.
- Selv om jeg egentlig gerne ville booke en ny tid 14 dage senere, så var det ikke altid, jeg fik gjort det, når jeg kom hjem. Nu hvor jeg bliver spurgt, bliver jeg tappet hyppigere, siger Mette Wiborg.
Sætter rekord i år
Det er kun en af en lang række ændringer i Blodbankens Plasmacenter, som skal sætte fokus på manglen på bloddonorer og gøre det lettere for donorerne at huske at blive tappet. Ét andet tiltag er, som Mette Wiborg også pointerer, det øgede fokus på sociale medier Facebook og Instagram, hvor Blodbanken Aarhus nu er meget mere aktiv end tidligere.
- I år sætter vi rekord for antallet af plasmadonationer i Aarhus, og de seneste 7 måneder har vi ligget 33 procent højere end de samme måneder sidste år, hvor vi stod i stampe. Det vidner om en fantastisk indsats fra både personalet og fra de frivillige i Bloddonorerne Aarhus, siger professor og ledende overlæge Christian Erikstrup i Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitetshospital.
- Både sekretærerne og sygeplejerskerne i Blodbanken har været meget positive over for de nye initiativer. Selv om de har fået mere travlt, så har de taget godt imod de ændrede arbejdsgange. Der er lang vej endnu, men det lover godt for mulighederne for, at vi kan blive selvforsynende med plasma.
Beregninger har vist, at hvis alle plasmadonorer i Blodbanken Aarhus donerer seks gange på ét år, kan Blodbanken Aarhus være med til at sikre, at Danmark på sigt bliver selvforsynende med plasma. For at gøre målet konkret for den enkelte donor i Aarhus, har Blodbanken Aarhus indført et ’stempelkort’, der viser den enkelte donor, hvor tæt vedkommende er på målet om at donere seks gange. Stempelkortet er medvirkende til, at mange kommer hyppigere end før, da de nu ved hvad der ’forventes’ af dem.
Vi er afhængige af blodplasma fra udlandet
Blodplasma bruges dels til behandling af patienter med immundefekter, og dels til patienter, hvis immunsystem bliver brudt ned under behandlingen af deres sygdom. Desuden indgår plasmaprodukter i behandlingen af en række sjældne sygdomme, fx Guillain-Barrés syndrom. Til behandlingen af blot en enkelt patient kan indgå en mængde blodplasma svarende til 100 donationer, og på verdensplan er forbruget af blodplasma stærkt stigende.
Blodbankerne og myndighederne er derfor bekymrede for, at Danmark er afhængig af at købe plasma fra udlandet, både fordi der kan opstå global mangel på blodplasma, så patienterne ikke vil kunne tilbydes tilstrækkelig behandling, og fordi bloddonorer nogle steder i udlandet får penge for at donere. Det øger risikoen for, at nogen lader sig tappe hyppigere end godt er, eller for at en donor undlader at oplyse om smitsomme sygdomme, der kan overføres med plasma.
Danmark bør kunne blive selvforsynende
Derfor har Danske Regioner besluttet, at Danmark skal være selvforsynende med plasma, og der blev taget et stort skridt med etablering af plasmacentre i Aarhus og Odense i 2020, men selv om antallet af plasmadonorer sidste år steg en anelse, så gik antallet af plasmatapninger alligevel den forkerte vej med et lille fald i Aarhus.
- Vi har altid haft mange engagerede bloddonorer i Danmark, så burde vi selv kunne tappe det plasma, der er nødvendigt. Det vil være den bedste garanti for plasma, der tappet etisk forsvarligt, og for høj kvalitet og sikkerhed for patienterne og donorerne, siger Christian Erikstrup.
7 måneders kampagne har betydet 33 % flere tapninger
I Aarhus har Bloddonorerne Aarhus og Plasmacentret i samarbejde udviklet flere indsatser for netop at få flere bloddonorer, men også i høj grad aktivere eksisterende donorer til at komme oftere. Anne Louise Pørtner, der er uddannet i kommunikation og journalistik, startede 1. februar 2024 som projektleder og konsulent på kampagnen, som i løbet af få måneder har betydet en stigning i antallet af plasmatapninger på 33 procent.
- Der er to spor i kampagnen. Det ene spor er aktivering af eksisterende donorer, hvor vi har fokus på at tydeliggøre, hvilken enorm forskel det gør, hvis de ’bare’ kommer lidt oftere. Det andet spor er rekruttering af helt nye donorer i alle aldre, siger Anne Louise Pørtner.
- Det er fantastisk at se, hvordan det brede samarbejde og de nye initiativer gør, at vi hver dag kommer tættere på målet om selvforsyning. Samtidig er vi meget bevidste om, at der hele tiden skal nye initiativer i søen, for at udviklingen fortsætter – så selv om vi jubler over fremgangen, hviler vi bestemt ikke på laurbærrene.
Personalet tilbyder nu alle plasmadonorer, der kommer til tapning en ny tid mens de er i Plasmacentret, og nytilmeldte donorer, der først skal have taget blodprøver, bliver samtidig tilbudt en tid til første egentlige tapning. Over en tredjedel siger ‘ja tak’ til tilbuddet om en ny tid med det samme, og over 80 % af de nytilmeldte takker ja til at få en tid til deres første tapning med hjem.
Det er vigtigt, og vi skal løfte i flok
For at skaffe flere donorer har Blodbanken Aarhus/Blodbankens Plasmacenter i samarbejde med Bloddonorerne Aarhus udviklet mange andre nye initiativer:
- Genopbygget en frivilliggruppe i Aarhus med 25 nye frivillige, som tager ud og hverver bloddonorer til forskellige events – såsom DHL Stafetten og Studiemessen på Aarhus Universitet
- Sygeplejersker og sekretærer besøger virksomheder i området omkring Plasmacentret og Blodbanken for at rekruttere nye donorer
- Blodbanken og Bloddonorerne i Aarhus skaber events og tiltag i samarbejde med virksomheder og sportsklubber.
- Måltallet i år er 34.000 tapninger, og hvis alt går vel, når vi over 36.000 tapninger, så det er vi selvfølgelig meget stolte af, siger Anne Louise Pørtner.
- Udviklingen det seneste halve år har givet os troen på, at vi kan nå det langsigtede mål og blive selvforsynende. Det kan vi, når personale, donorer, frivillige og nærområdet er med på, at det er vigtigt, og på at vi skal løfte i flok.
Fakta om blod- og plasmatapning
For at blive blod- eller plasmadonor skal man være:
- fuldstændig rask
- mellem 17 og 75 år
- veje mere end 50 kg for fuldblodsdonorer - og 60 kg for plasmadonorer
Man kan tilmelde, eller gentilmelde, sig som bloddonor, indtil man er fyldt 65 år.
Man tilmelder sig som donor på Bloddonorerne i Danmarks hjemmeside eller ved at kontakte sin blodbank.
Kontakter
Professor og ledende overlæge Christian Erikstrup
Blodbank og Immunologi
Tlf. 3059 5085
christian.erikstrup@skejby.rm.dk
Konsulent Anne Louise Pørtner
Blodbank og Immunologi
Tlf. 2158 9466
anpoer@rm.dk
Billeder
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Ny forskning fører til ændring i overvægtsindsatser til børn med svær overvægt13.11.2024 07:28:49 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus har medført ændringer i Aarhus Kommunes indsats til børn med svær overvægt. Aarhus Kommune arbejder nu på at tilbyde en længerevarende og mere fleksibel indsats til børn med svær overvægt.
AUH indleder forsøg på at kurere den kroniske sygdom hepatitis B8.10.2024 10:03:42 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitetshospital (AUH) har netop igangsat et klinisk forsøg, der skal undersøge effekten af et monoklonalt antistof i behandlingen af kronisk hepatitis B. Forsøget udføres i samarbejde med universitetshospitalet Charité i Berlin.
Livstilsændringer på recept: Kan vi helt fjerne type 2-diabetes?1.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stort nationalt forskningsprojekt skal undersøge, om type 2-diabetes kan gå væk alene ved hjælp af vægttab og skræddersyede kost- og motionsændringer. Projektet er det hidtil største af sin slags i Danmark og støttes med lidt over 100 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden.
Bevilling på 6,7 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsen til tværsektorielt projekt "Ny familie uden vold"27.9.2024 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Familieambulatoriet på Aarhus Universitetshospital har sammen med Aarhus Kommune og Mødrehjælpen modtaget 6,7 millioner kroner fra Sundhedsstyrelsens pulje til indsatser målrettet vold i nære relationer.
Blåbær og havre kan være en del af fremtidens bæredygtige behandling af type 2-diabetes19.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet har fået en bevilling på 7,6 millioner kroner fra Fonden for Plantebaserede Fødevarer, Plantefonden, til et nyt forskningsprojekt i samarbejde med Steno Diabetes Center Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum