Børns tarmbakterier afslører mulig nøgle til behandling af diarré
13.11.2024 08:14:25 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Diarré kræver hvert år 500.000 børneliv i verdens lav- og mellem-indkomstlande. Men nu kæder danske og etiopiske forskere sygdommen sammen med et bestemt mønster af tarmbakterier. Og den viden åbner op for nye behandlingsmuligheder, der kan redde menneskeliv.

I vores tarme findes et mikrounivers af bakterier, der træner vores immunsystem til at blive stærkt. Det producerer også vitaminer og omdanner vores kost til gavnlige stoffer. Derfor kan en ubalance i tarmmikrobiomet også være årsag til en række sygdomme som overvægt, diabetes og diarré.
Særligt blandt børn i verdens udviklingslande er akut diarré og langvarig diarré et udbredt problem, som hvert år er skyld i, at en halv million børn under fem år dør. Den akutte diarré går oftest i sig selv igen og kan ellers i de fleste tilfælde behandles med antibiotika. Men nogen gange udvikler diareen sig til den langvarige version, som gør børnene meget syge og underudviklede og kan være svær at behandle, ligesom man indtil nu ikke har vidst ret meget om, hvad der forårsager den.
”Har en voksen person diarré i lang tid, er det enormt træls, men oftest ikke livstruende. Men hvis et barn har det, kan det have livslange konsekvenser. Den akutte diarré er man blevet meget bedre til at behandle inden for de sidste 50 år, men man er ikke blevet specielt meget bedre til at behandle den langvarige type, og det har været baggrunden for vores interesse i problemet,” lyder det fra Dennis Sandris Nielsen, professor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
I et nyt studie udgivet i Nature Communications har han sammen med bl.a. den etiopiske kollega Getnet Tesfaw kortlagt tarmmikrobiomet hos mere end 1300 børn under fem år i Etiopien. Og hovedkonklusionen er klar: Børn med langvarig eller vedvarende diarré har en markant lavere og anderledes bakteriediversitet sammenlignet med raske børn.
”Vores resultater viser en klar sammenhæng mellem tarmbakteriernes sammensætning og varigheden af diarré. Børn med langvarig diarré har både flere skadelige bakterier men især færre af de bakterier, vi kender som gavnlige,” forklarer Getnet Tesfaw, der senere i november forsvarer hans PhD-afhandling om netop dette emne.
En ond cirkel af diarré
Forskerne har brugt DNA-sekventering til at identificere de forskellige gode og skadelige bakterier i afføringsprøverne. Resultaterne viser at børn med langvarig diarré har en overrepræsentation af skadelige bakterier som Escherichia og Campylobacter, mens forekomsten af gavnlige bakterier som Faecalibacterium er stærkt reduceret.
Det nye studie viser også, at børn med langvarig diarré mangler bakterier, der producerer kortkædede fedtsyrer, som normalt produceres af gavnlige bakterier og er vigtige for tarmens sundhed.
Akut diarré betegnes som diarré i en til seks dage, mens langvarig diarré er alt over syv dage. Ifølge Dennis Sandris opstår den langvarige diarré formodentlig, fordi børnenes tarmmikrobiom aldrig bliver sig selv igen efter eksempelvis at have været igennem antibiotikabehandling for at standse akutte tilfælde.
”Antibiotika kan være nødvendigt for at standse den akutte diarré. Men antibiotika slår også alle de gode bakterier i tarmen ihjel. Derfor kan børnene efter antibiotikabehandling komme ind i en ond cirkel, hvor den langvarige diarré tager over, fordi de ikke spiser de rigtige ting og får genskabt de gode tarmbakterier,” forklarer forskeren.
Lokal superfood kan være medicinen
Den nye kortlægning af bakterierne i maven på børn med langvarig diarré giver os en dybere forståelse af, hvad der forårsager problemet. Den nye viden gør det nemmere at arbejde på nye former for målrettet behandling, som kan genskabe et sundt tarmmikrobiom.
Og den behandling består ifølge Getnet Tesfaw først og fremmest i at designe en optimal kost, som kan få de udsatte børns tarmmikrobiom tilbage på sporet. Samtidig skal det helst være en kost, som lokalbefolkningen kender, og som er tilgængelig og bæredygtig. Og her har forskerne allerede en idé til en hovedingrediens.
”I Etiopien har de en superfood af en kornsort kaldet teff. Den er rig på næringsstoffer og kostfibre og den rummer klart nogle muligheder for at lave et kosttilskud, der potentielt kan standse den langvarige diarré,” siger Dennis Sandris Nielsen.
Det skal dog undersøges nærmere i et nyt forskningsprojekt, som forskerne håber, de kan finde finansiering til i en nærmere fremtid.
Nøgleord
Kontakter
Dennis Sandris Nielsen
Professor Institut for Fødevarevidenskab
Københavns Universitet
dn@food.ku.dk
+4535333287
+4551330362
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
msj@science.ku.dk
+45 93 56 58 97
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum