
Se listen: Så meget skal der renoveres i din kommune
Der skal investeres omkring 2,4 mia. kr. om året frem mod 2030, når det offentlige skal renovere sine bygninger for at leve op til det nye europæiske energieffektiviseringsdirektiv. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri.
842.000 kvm offentlige bygninger, eller hvad der svarer til omkring 120 fodboldbaner, skal energirenoveres om året, når Danmark skal leve op til det nye europæiske energieffektiviseringsdirektiv. Her skal tre procent af den offentlige bygningsmasse energirenoveres årligt, og det kommer til at koste omkring 2,4 mia. kroner om året, vurderer Dansk Industri.
- Vi står overfor en enorm opgave med at energirenovere de offentlige bygninger. En stor del af dem har i dag meget dårlige energimærker og trænger derfor virkelig. Udover at man skal leve op til kravene, vil man derfor samtidig opleve, at energirenoveringerne vil føre til lavere energiregninger og bedre indeklima, siger Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI Byggeri.
Mange danskere mærkede for alvor konsekvenserne af de offentlige bygningers ringe energimæssige stand i forbindelse med den energikrise, der blev udløst med Ruslands invasion af Ukraine.
- Mange, især offentligt ansatte, husker nok, da temperaturen i de offentlige bygninger blev skruet ned på 19 grader. Det kan vi måske undgå i fremtiden ved at have mere energieffektive bygninger, der også leverer et bedre indeklima for både ansatte og borgere, fortsætter Rasmus Brandt Lassen.
Renoveringsopgaven har et omfang på 2,4 mia. kroner om året og skal senest begynde i 2026. Det betyder, at planlægsarbejdet skal igangsættes hurtigst muligt, så virksomhederne kan komme i gang med renoveringen i tide.
- En så omfattende opgave er ikke noget, man bare lige sætter i gang med en underskrift. Det kræver planlægning og afklaring omkring finansieringen. Så det haster at få sat gang i de mange energirenoveringsopgaver, siger Rasmus Brandt Lassen.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
DI Byggeri: ID-kort skal skabe overblik og tryghed på byggepladsen30.6.2025 11:32:39 CEST | Pressemeddelelse
Nyt ID-kort på store byggepladser skal styrke overblikket og gøre det lettere at sikre ordnede forhold, lyder det fra DI Byggeri
DI: Fremgang i bygge- og anlægsbranchen – på trods af geopolitisk ustabilitet26.6.2025 09:03:57 CEST | Pressemeddelelse
Bygge- og anlægsbranchen er tilbage i vækst. En ny byggeprognose fra Dansk Industri forudser, at investeringerne vil stige med 6 procent i 2025 – og det er især renoveringer, der forventes at drive udviklingen.
Fire nye ansigter i DI Byggeris bestyrelse efter dagens generalforsamling22.5.2025 12:41:57 CEST | Pressemeddelelse
Christina Wiemann, adm. direktør i CH Byg A/S, Kim Slavensky, adm. direktør i Phønix Tag Energi A/S, Michael Breinholt Madsen, adm. direktør i Bygma A/S og Ulrik Branner, adm. direktør i SiteHub ApS trådte på dagens generalforsamling ind i DI Byggeris bestyrelse.
Ny bestyrelsessammensætning og vedtægtsændringer styrker nedriv-ningsbranchen14.5.2025 13:36:48 CEST | Pressemeddelelse
Broløkke Herregård dannede en smuk ramme om årets generalforsamling i Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen på Langeland d. 10. maj 2025. Her blev betydelige ændringer vedtaget for at fremme branchens udvikling.
Se listen: Så lang tid tager det at få en byggetilladelse i din kommune10.3.2025 10:32:44 CET | Pressemeddelelse
Selvom ventetiden på en byggetilladelse er blevet kortere, er der stadig store kommunale forskelle, viser en ny analyse fra DI Byggeri.