Kristendemokraterne kræver retfærdig udligningsreform nu
Regeringen må tage ansvar og sikre en fair og gennemsigtig udligningsreform, der giver alle kommuner mulighed for at levere velfærd. KristenDemokraternes Jesper Housgaard kritiserer skarpt den nuværende ordning og understreger behovet for en reform, der tager reelle behov alvorligt og ikke favoriserer partipolitiske interesser.

KristenDemokraterne opfordrer regeringen til at tage ansvar og gennemføre en balanceret udligningsreform, der er fair, objektiv og gennemskuelig. ”Den nuværende ordning er alt andet end retfærdig og bærer præg af socialdemokratiske vennetjenester. Det er på høje tid, at vi får en reform, der sikrer en mere ligelig fordeling af ressourcerne,” udtaler Jesper Housgaard, indenrigsordfører for KristenDemokraterne.
Mange kommuner landet over er pressede på økonomien og tvinges til at spare på nødvendige velfærdsydelser til børn, syge og ældre. ”Det er ganske enkelt uacceptabelt, at nogle kommuner konstant må prioritere velfærden ned på grund af en udligningsmodel, der ikke tager tilstrækkeligt højde for de faktiske behov,” fastslår Jesper Housgaard. Han påpeger, at især kommuner i de såkaldte yderområder er unødvendigt pressede.
Selvom udligningsreformen blev justeret i 2020, er forskellene mellem landets rige og fattige kommuner større end nogensinde. Mange jyske kommuner står med alvorlige gældsproblemer og må finde besparelser på vitale områder som skoler, ældrepleje, handicap og psykiatri. ”De besparelser, vi ser, har store omkostninger for borgerne og rammer sårbare grupper hårdt,” siger Housgaard og understreger, at dette ikke er en holdbar løsning.
Regeringen har allerede nævnt, at de vil nedsætte en kommission, der skal se på forbedringer af systemet, men denne kommission forventes først at afrapportere i 2027. ”Det er ikke godt nok, at arbejdet med en ny udligningsreform først kan begynde i 2028. Kommunerne kan simpelthen ikke vente så længe, og det bør de heller ikke!” erklærer Jesper Housgaard.
KristenDemokraterne anerkender, at der skal være plads til økonomiske forskelle mellem kommunerne, men disse forskelle må ikke være så store, som de er i dag. ”Udligningsreformen skal ikke tage hensyn til store partiers politiske interesser. Den skal være et redskab til at styrke fællesskabet og sikre, at ingen kommune må kæmpe alene for at levere den velfærd, som danskerne har ret til,” siger Housgaard.
”Regeringen skal handle nu og sikre, at vi får en reform, der kan genoprette tilliden til velfærdssamfundet og skabe et serviceniveau, som alle kommuner kan leve op til,” afslutter Jesper Housgaard.
Nøgleord
Kontakter
Jesper HousgaardIndenrigsordfører, organisatorisk næstformand
Tlf:+45 2830265501jhousgard@kd.dkOm KristenDemokraterne
KristenDemokraterne i Danmark er et borgerligt parti, som fokuserer på samfundet gennem familien. Vi har et stort hjerte for naturen, miljøet, klimaet, de mest sårbare i samfundet og mener, at Danmark skal være et positivt bidrag til de svageste - også udenfor vores grænser. Vi bliver kaldt social-konservative og røde-borgerlige, men vi er baseret på en stærk og helt egen kristendemokratisk ideologi. Vi er medlemmer af EPP, som er den største gruppe i Europa-parlamentet.

Følg pressemeddelelser fra Kristendemokraterne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kristendemokraterne
Nyt byrådsmedlem til KristenDemokraterne6.8.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er fælles værdier, lokal forankring og respekt for forskellighed der har fået byrådsmedlem Jørgen Petersen fra Køge til at melde sig ind i KristenDemokraterne. Partiet får nu sin første repræsentant i Køge Byråd.
KristenDemokraterne: Færre sygeplejersker er en trussel mod vores sundhed31.7.2025 16:04:50 CEST | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne foreslår en samlet indsats for at forhindre yderligere fald i ansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen.
KristenDemokraterne fremlægger bud på værdigrundlag for Danmark26.7.2025 11:12:44 CEST | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne fremlægger bud et værdigrundlag for Danmark, der består af 32 nøgleværdier, opdelt i syv kategorier – fra teologiske og klassiske dyder til relationelle og samfundsmæssige værdier.
KristenDemokraterne: Indfør barns frie sygedage – ingen forældre skal tvinges på arbejde, før barnet er rask3.7.2025 10:20:58 CEST | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne stiller nu forslag om at indføre barns frie sygedage, så forældre ikke længere skal tvinges til at møde på arbejde, mens deres barn stadig er sygt efter barns første sygedag. Familieordfører Jørgen Bjerregaard og landsformand Jeppe Hedaa mener, at den nuværende praksis presser familierne unødigt og går ud over både børns trivsel og familielivet.
Tryghed før tillid – alkolås i busser kan redde liv24.6.2025 13:17:09 CEST | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne foreslår, at Danmark indfører et nationalt krav om alkolås i busser og gradvist udvider kravet til tunge erhvervskøretøjer. En nylig sag, hvor retten i Sønderborg har givet politiet medhold i at beslaglægge en bus til fire millioner kroner efter vanvidskørsel i Tønder, viser med al tydelighed, hvad der er på spil. Målet er at forebygge spirituskørsel, beskytte passagerer og skabe større tryghed i trafikken – særligt dér, hvor det offentlige har et ansvar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum