Sig nej til kul-, olie- og gaslobbyister ved de kommende internationale klimaforhandlinger på COP29
Sådan lyder budskabet til klimaminister Lars Aagaard i et brev fra otte danske organisationer
- Den fossile energiindustris interesser er uforenelige med klimabeskyttelse. Alligevel er dens lobbyister massivt til stede under de internationale klimaforhandlinger på COP29. Også danske virksomheder med interesser inden for fossil energi og bioenergi deltager, siger Jacob Sørensen, researcher og klimaaktivist i Miljøbevægelsen NOAH.
Tobaksindustrien nægtes adgang under internationale WHO-forhandlinger om sundhed. Så hvorfor lade lobbyister fra organisationer med interesser inden for fossil energi og bioenergi deltage i forhandlinger om klima?
Verden har netop oplevet de varmeste tolv måneder i historien, og i hele Europa har ekstreme vejrhændelser ført til ødelæggelse og død.
- De forfærdelige oversvømmelser med store ødelæggelser og tragiske dødsfald i Italien og Spanien kunne have været langt mindre drastiske eller undgået. Men alt for længe er dem, der tjener på at opretholde det nuværende energisystem, lykkedes med at stoppe, forsinke og udvande tiltag i kampen mod global opvarmning, siger Jacob Sørensen.
I løbet af de sidste 20 år har delegerede med tilknytning til kul-, olie- og gasselskaber og deres brancheforeninger deltaget i FN-ledede klimaforhandlinger mindst 7.200 gange, selvom deres forretningsmodeller er i direkte modstrid med Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 °C. På trods af dette har ledere fra nogle af verdens største virksomheder inden for fossil energi opnået at blive optaget i regeringsdelegationer. Sidste år deltog ledere fra ExxonMobil, BP og Eni i COP28 med »badges« fra Den Europæiske Union.
Otte danske organisationer (Miljøbevægelsen NOAH, Fossilfri Fremtid, Rådet for Bæredygtig Trafik, Global Aktion, Plastic Change, Det Fælles Bedste, CRAC og Bedsteforældrenes Klimaaktion) beder i et brev til Lars Aagaard om ikke at lade virksomheder med økonomiske interesser indenfor ødelæggende fossil energi og bioenergi få indflydelse på de internationale klimaforhandlinger. De kortsigtede økonomiske strategier, som disse interesser er fortalere for, gør det sværere at beslutte de nødvendige tiltag og føre til langt højere klimaudgifter i fremtiden. Aktører, der kan og vil bidrage positivt, bliver hørt mindre, og de, der er en del af problemet, bliver belønnet for at forsinke omstillingen mod grønnere og retfærdige samfund.
Ved dette års internationale klimaforhandlinger, COP29, deltager følgende virksomheder med interesser inden for fossil energi og bioenergi i den danske delegation:
• A.P. Møller – Mærsk er afhængig af fossile brændsler.
• Andel sælger fossilgas.
• Copenhagen Infrastucture Partners arbejder med bioenergi og CCS.
• Energinet transporterer fossilgas.
• FLSmidth, som producerer udstyr til drift af kulminer.
• Ørsted bruger fossilgas og bioenergi.
• MAN Energy Solutions, som producerer udstyr til indvinding af olie og gas.
• Nature Energy ejes af Shell.
Link til brevet fra de otte organisationer til Lars Aagaard
Nøgleord
Kontakter
Jacob SørensenMiljøbevægelsen NOAH
Tlf:6199 1865jacob@gusto.dkBilleder
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Landbruget kræver skattefri kompensation for at skåne vandmiljøet3.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Der skal indføres strammere regler for landbrugets kvælstofforurening på grund af den grønne trepartsaftale, men nu truer landbruget med at trække staten i retten for at få en ekspropriering uden skat. Det virker dog usandsynligt, da både lovgivningen og en højesteretsdom er imod dem.
En historisk uambitiøs aftale2.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Det er faktisk de små og modige initiativer, der gør noget godt for samfundet, som bør få statsstøtte. Men hver gang ser vi, at det er de store forurenere med deres egne interesser, der ender med at få al støtten, takket være falske løsninger som pyrolyse og bovaer.
Krydstogtskibene i Europa udleder lige så meget giftigt svovl som 1 milliard biler – og det gælder også i Københavns Havn29.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Krydstogtsskibe producerer højere niveauer af giftige luftforurenende stoffer, end de gjorde før pandemien. Det fremgår af en ny undersøgelse fra European Federation for Transport and Environment (T&E).
Lille ø – hvad nu?28.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Bornholms natur og kyster ofres for at trepartsaftalen skal være spiselig for landbruget og Venstre, og turisterhvervet kan vise sig at blive den store taber
Skjaller er til stor hjælp i naturgenopretning27.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Populært og billigt er det blevet at købe frøblandinger med halvsnylteren Skjaller for at bekæmpe dominerende græsser og fremme mangfoldigheden af blomstrende arter. Men hvordan fungerer halvsnyltere i grunden, og virker det i naturgenopretningen på græsplæner, enge og overdrev?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum