Sig nej til kul-, olie- og gaslobbyister ved de kommende internationale klimaforhandlinger på COP29
Sådan lyder budskabet til klimaminister Lars Aagaard i et brev fra otte danske organisationer
- Den fossile energiindustris interesser er uforenelige med klimabeskyttelse. Alligevel er dens lobbyister massivt til stede under de internationale klimaforhandlinger på COP29. Også danske virksomheder med interesser inden for fossil energi og bioenergi deltager, siger Jacob Sørensen, researcher og klimaaktivist i Miljøbevægelsen NOAH.
Tobaksindustrien nægtes adgang under internationale WHO-forhandlinger om sundhed. Så hvorfor lade lobbyister fra organisationer med interesser inden for fossil energi og bioenergi deltage i forhandlinger om klima?
Verden har netop oplevet de varmeste tolv måneder i historien, og i hele Europa har ekstreme vejrhændelser ført til ødelæggelse og død.
- De forfærdelige oversvømmelser med store ødelæggelser og tragiske dødsfald i Italien og Spanien kunne have været langt mindre drastiske eller undgået. Men alt for længe er dem, der tjener på at opretholde det nuværende energisystem, lykkedes med at stoppe, forsinke og udvande tiltag i kampen mod global opvarmning, siger Jacob Sørensen.
I løbet af de sidste 20 år har delegerede med tilknytning til kul-, olie- og gasselskaber og deres brancheforeninger deltaget i FN-ledede klimaforhandlinger mindst 7.200 gange, selvom deres forretningsmodeller er i direkte modstrid med Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 °C. På trods af dette har ledere fra nogle af verdens største virksomheder inden for fossil energi opnået at blive optaget i regeringsdelegationer. Sidste år deltog ledere fra ExxonMobil, BP og Eni i COP28 med »badges« fra Den Europæiske Union.
Otte danske organisationer (Miljøbevægelsen NOAH, Fossilfri Fremtid, Rådet for Bæredygtig Trafik, Global Aktion, Plastic Change, Det Fælles Bedste, CRAC og Bedsteforældrenes Klimaaktion) beder i et brev til Lars Aagaard om ikke at lade virksomheder med økonomiske interesser indenfor ødelæggende fossil energi og bioenergi få indflydelse på de internationale klimaforhandlinger. De kortsigtede økonomiske strategier, som disse interesser er fortalere for, gør det sværere at beslutte de nødvendige tiltag og føre til langt højere klimaudgifter i fremtiden. Aktører, der kan og vil bidrage positivt, bliver hørt mindre, og de, der er en del af problemet, bliver belønnet for at forsinke omstillingen mod grønnere og retfærdige samfund.
Ved dette års internationale klimaforhandlinger, COP29, deltager følgende virksomheder med interesser inden for fossil energi og bioenergi i den danske delegation:
• A.P. Møller – Mærsk er afhængig af fossile brændsler.
• Andel sælger fossilgas.
• Copenhagen Infrastucture Partners arbejder med bioenergi og CCS.
• Energinet transporterer fossilgas.
• FLSmidth, som producerer udstyr til drift af kulminer.
• Ørsted bruger fossilgas og bioenergi.
• MAN Energy Solutions, som producerer udstyr til indvinding af olie og gas.
• Nature Energy ejes af Shell.
Link til brevet fra de otte organisationer til Lars Aagaard
Nøgleord
Kontakter
Jacob SørensenMiljøbevægelsen NOAH
Tlf:6199 1865jacob@gusto.dkBilleder
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Godkendte sprøjtegifte gør insekterne syge selv i små doser – og især i varmt vejr13.12.2024 05:55:00 CET | Nyhed
I de sidste 70 år er vi bare blevet ved med at bruge flere og flere sprøjtegifte, og det har ført til en masse problemer: Tænk bare på ting som DDT, parathion, paraquat og så videre. Mange pesticider, som man troede var sikre for både mennesker og miljø, viser sig at ramme helt forkert og ender med at skade, f.eks. bierne, så de må forbydes. Og hvert eneste år dukker der nye skader op fra de sprøjtegifte, vi allerede har godkendt. Det er et klart tegn på, at vores reguleringssystem ikke er godt nok.
Landmand, se her om du spreder PFAS-kemikalier!12.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen erkender nu, at den omfattende PFAS-forurening af det terrænnære grundvand landet over kan stamme fra brugen af godkendte sprøjtegifte. Redaktionen offentliggør derfor en liste over navnene på danske landmænds mest populære sprøjtegifte, så enhver kan fravælge PFAS-giftene og derigennem bidrage til at dæmme op for forureningen af grundvandet med nedbrydningsproduktet TFA fra de populære PFAS-sprøjtegifte
De sprøjter løs, som boede de på en anden planet11.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Store dele af landbruget blæser igen og igen på samfundets ønsker om rent drikkevand og en giftfri natur. År efter år sprøjter de løs ovenpå drikkevandsboringerne, mens otte ud af ti sprøjteførere afviser igen og igen kommuners og vandværkers kontante tilbud om beskyttelse af drikkevandet.
Hjemmehørende eller fremavlede plantearter – hvad skal man vælge?10.12.2024 05:55:00 CET | Nyhed
Vilde hjemmehørende planter er vigtige for specialiserede bier, der er tilpasset specifikke planter, mens de fleste bier er generalister og samler pollen fra mange forskellige plantefamilier
De gør Danmark til hele Europas svinesti9.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Risiko for kæmpe rekord: 1,25 mio. flere småsvin sendes ud af landet i år
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum