Greenpeace: Mercedes-Benz bøde er latterlig lav og får minimal præventiv effekt
7.11.2024 11:06:54 CET | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse
For snart tre år siden anmeldte Greenpeace bilproducenten Mercedes-Benz for greenwashing i forbindelse med en storstilet reklamekampagne. Mercedes har i dag accepteret en bøde på 1 million kroner for at overtræde markedsføringsloven, men bøden er alt for lav, mener Greenpeace.

Forbrugerombudsmanden har i dag meddelt, at Mercedes-Bentz har accepteret at betale en bøde på 1 million kroner for at komme med vildledende miljøudsagn i en storstilet markedsføringskampagne fra 2021.
Greenpeace klagede dengang til Forbrugerombudsmanden, som sidste år valgte at politianmelde Mercedes for at have overtrådt markedsføringsloven ved at have anvendt udsagnene ”Den grønne revolution”, ”Mercedes-Benz begynder CO2-neutral produktion” og ”Certificeret miljøvenlig” i deres markedsføring. Udsagn der kunne vildlede forbrugerne til at tro, at Mercedes-Benz Danmarks biler er mindre miljøbelastende, end de reelt er.
Der er tale om en udenretlig bøde, som Mercedes-Benz har accepteret at betale, hvilket betyder, at den ikke kan ankes.
“Vi er naturligvis tilfredse med, at vores klage over Mercedes-Benz’s greenwashing nu får konsekvenser, men vi må samtidig stille os meget uforståelige over for bødens størrelse. Den har ikke skyggen af præventiv effekt,” siger kampagnechef i Greenpeace, Sune Scheller.
“Jeg har meget svært ved at få enderne til at mødes, når vi sammenligner, hvordan Højesteret tidligere har straffet vildledning med den lave bøde Forbrugerombudsmanden nu går med til. Der er i vores øjne tale om helt åbenlys greenwashing fra en stor dansk virksomhed, der udbasunerede de falske påstande på kæmpe bannere på Rådhuspladsen, i annoncer i aviser, sociale medier og på nettet.”
I september 2023 blev forsikringsselskabet Alka idømt en bøde på 16,9 millioner kroner for netop at overtræde markedsføringslovens forbud mod vildledning. Sagen gik helt til Højesteret og Alka blev dømt for overtrædelse af §5 og 6 i markedsføringsloven – de samme paragraffer der ligger til grund for bøden til Mercedes-Benz.
“Der er ikke noget i markedsføringsloven, der siger, at der skal ses mildere på greenwashing end på vildledning omkring bilforsikringer. Når vi står midt i en galoperende klimakrise, er det helt uforståeligt, at Forbrugerombudsmanden går med til en så klækkelig rabat for overlagt vildledning. Måske Mercedes-Benz ikke ville acceptere en højere bøde, men så må sagen jo for domstolen,” siger Sune Scheller.
I finansloven for 2022 fik Forbrugerombudsmanden øget sin bevilling for netop at kunne imødegå det voksende antal sager om greenwashing. Siden er antallet af sager kun gået op. I 2021 modtog Forbrugerombudsmanden 52 sager om greenwashing. I 2023 var antallet steget til 126.
“I vores øjne var denne sag en oplagt mulighed for, at der for alvor blev givet en straf, der kunne få en præventiv effekt, så både forbrugere og ærlige virksomheder ikke skal tages ved næsen gang på gang. Den mulighed er nu forpasset,” siger Sune Scheller.
Kontakter
Sune SchellerKampagnechefGreenpeace Danmark
Sune er ansvarlig for og driver kampagnerne på det danske kontor. Han dykker selv og har en særlig interesse for havet og skibstrafikken.
Rikke AgerbækPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Klima og energi
Billeder

Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Ny analyse: Forlænget olie- og gasjagt vil have et enormt klimaaftryk1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen overvejer lige nu at forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen fra 2042 til 2050. En ny analyse fra Greenpeace opgør for første gang den samlede klimaregning af sådan en beslutning: 47 millioner ton CO2e, svarende til Danmarks samlede udledning i 1,4 år. Tallet er 34 gange højere end det, som TotalEnergies eget regnestykke viser. Det skyldes at TotalEnergies kun har medtaget udledninger fra selve produktionen og altså har udeladt den efterfølgende afbrænding af olien og gassen.
Greenpeace i aktion hos Landbrug & Fødevarer: “Her starter de døde fjorde”27.8.2026 09:13:56 CEST | Pressemeddelelse
LIGE NU: Greenpeace har netop indledt en fredelig protestaktion ved Axelborg, Landbrug & Fødevarers hovedkvarter, for at protestere fredeligt over årtiers forurening og svigt af Danmarks fjorde og kystvande.
Greenpeace efter ekspedition med røde badeflag for fisk: Vi kan stå overfor en voldsom iltsvindssæson14.8.2026 09:36:46 CEST | Pressemeddelelse
Mens varmen lokker badegæster i bølgerne, gør iltsvindssæsonen nu for alvor livet farligt for fiskene og dyrene i vandet i Danmarks fjorde og kystvande. I mandags lancerede Greenpeace det røde badeflag for fisk, som advarer om svære livsvilkår for fiskene. Nu har organisationen afrundet en ekspedition, hvor de har dokumenteret iltforhold og miljøtilstanden rundt i landet.
Greenpeace lancerer rødt badeflag for fisk på iltsvindsekspedition10.8.2026 19:18:07 CEST | Pressemeddelelse
Greenpeace hejser et nyt rødt badeflag - i vand og på land - for fiskene, der advares om de livsfarlige forhold i vandet, der er presset af iltsvind og kvælstofforurening. Organisationen dokumenterer den aktuelle iltsvindssæson på ekspeditioner i fjorde og kystvande.
Grøn koalition i fælles opråb: Det er et politisk spørgsmål om Danmark skal give nye olie- og gastilladelser i Nordsøen19.6.2026 15:00:52 CEST | Pressemeddelelse
KØBENHAVN – Med dagens demonstration mod udbygningen af Hejre-feltet i Nordsøen sender en bred koalition af klima- og ungdomsorganisationer et klart budskab til regeringen: Beslutningen om at tillade ny olie- og gasproduktion er ikke en teknisk formalitet for embedsmænd, men et fundamentalt politisk valg, som politikerne skal stå til ansvar for.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum