Alle landets skoler får nu hjælp til at styrke den grønne, praksisnære undervisning
Lærere i alle landets kommuner vil i løbet af 2025 få adgang til et overblik over deres lokale, grønne undervisningstilbud via projektsamarbejdet Den Grønne Rygrad. Initiativet kobler klasselokalet og lokalsamfundet og betyder, at eleverne uanset hvor de går i skole, kan opleve konkret og motiverende klimaundervisning i STEM-fagene.
Den praksisnære, grønne undervisning er et svar på den ambition, regeringen udtrykker i Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram. Centralt i aftalen står behovet for at styrke den praktiske undervisning og sikre et tættere samarbejde med lokalsamfundet.
Samtidig imødekommer denne form for undervisning de ønsker, som mange elever har for deres skolegang. I en nylig undersøgelse fra undervisningsplatformen forstå.dk med deltagelse af 1000 folkeskoleelever svarede halvdelen, at de ønsker, at undervisningen handler mere om det, der sker i verden uden for skolen. Men i en travl skolehverdag med få timer og ressourcer kan det være svært for lærerne at tilrettelægge praksisnær undervisning om klima, der inddrager besøg hos relevante, lokale aktører. Den kan Den Grønne rygrad råde bod på.
”Vores erfaring er, at der i alle skolers lokalområde allerede nu findes gode, praksisnære undervisningstilbud, som man kan tage sine elever med ud til, og som kan give dem nye oplevelser og indsigter – fx i arbejdet med klimaløsninger lokalt”, siger Synnøve Kjærland, programchef i CONCITO.
”Men mange lærere kender af forskellige årsager ikke de tilbud, som ligger tæt på deres skole. Gennem Den Grønne Rygrad giver vi nu lærere i hele Danmark overblik, både over de lokale, grønne undervisningsaktører og over relevante materialer, som de kan bruge før eller efter et besøg hos eksempelvis en naturskole eller i en skolehave,” siger Synnøve Kjærland.
Et unikt nationalt overblik og datasæt
Den Grønne Rygrad har hidtil kun fungeret i udvalgte kommuner, men værktøjer, materialer og kortlægninger rulles nu ud i hele landet. I løbet af 2025 vil lærere, naturfagskonsulenter og andre interessenter i alle landets kommuner således kunne finde undervisningstilbud fra forsyningsselskaber, science centre, naturskoler, virksomheder, foreninger og museer i det unikke værktøj på hjemmesiden www.dengrønnerygrad.dk.
Lærerne vil kunne søge specifikt i deres egen kommune samt sortere søgeresultaterne indenfor klassetrin og Den Grønne Rygrads seks temaer: Energi, Fødevarer, Klima, Natur, Ressourcer og Sundhed.
Bygger videre på data og erfaring
Den Grønne Rygrad har siden 2019 samarbejdet med lærere og lokale åben skole-aktører i 20 danske kommuner om at gøre klimaundervisningen i STEM- fagene mere praksisnær og motiverende for eleverne. I første projektperiode blev der udviklet kvalificerede metoder og værktøjer, foretaget mere end 200 interviews og kortlagt langt over 1500 grønne, praksisnære undervisningsforløb og -materialer.
I sidste ende er målet, at eleverne ude på skolerne oplever klimaundervisning, der er praksisnær, motiverende og relevant for dem og deres liv.
”I vores mange møder med elever rundt omkring i landet, oplever vi flere og flere, der er trætte af at høre om klima og verdensmål, fordi det ofte ender med at handle om problemer og katastrofer og mindre om løsninger. Vi vil gerne understøtte, at flere elever møder alle de aktører i deres kommune, der arbejder med konkrete løsninger på klimakrisen, så bekymring og dommedagsretorik kan blive erstattet af handlekraft og lyst til at lære mere,” forklarer Synnøve Kjærland.
OM DEN GRØNNE RYGRAD:
Den nationale udrulning og skalering af Den Grønne Rygrad er støttet af Novo Nordisk Fonden i perioden 2024-2027. Den Grønne Rygrad er et projektsamarbejde mellem den grønne tænketank CONCITO og skolehaveforeningen Haver til Maver.
I første projektperiode (2019-2024) tilbød Den Grønne Rygrad 20 samarbejdskommuner kortlægning, sparring og hjælp til implementering af konkrete indsatser relateret til praksisnær klima- og bæredygtighedsundervisning i STEM-fagene i grundskolen. Den Grønne Rygrad samarbejdede med alle kommunens aktører omkring undervisningen - fra lokalpolitikere til skoleledere, lærere og elever. Den Grønne Rygrad tilbød ekspertviden og ressourcer, som kommunerne manglede for at kunne arbejde mere kvalificeret med klima og bæredygtighed i skolerne, og interessen var stor, da flere kommuner, end der var plads til i første projektperiode, ønskede samarbejde.
Nøgleord
Kontakter
Ghita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkSynnøve KjærlandProgramchef Klimaambassaden
Tlf:29 89 67 54sek@concito.dkOm Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Ny aftale er et skridt på vejen til et grønnere og mere klimavenligt Danmark18.11.2024 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
En klimaafgift på landbruget er med den politiske aftale nu en realitet, og det vil sammen med den betydelige udtagning af arealer og skærpede krav til kvælstof reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Men der er brug for at holde nøje øje med implementeringen af aftalen, så omdannelsen af store landbrugsarealer til skov, natur og mindre intensiv dyrkning, og reduktion af udledningen fra dansk landbrug faktisk sker, og hurtigst muligt.
Ny rapport: Vi bliver et rigere samfund ved at bruge de danske arealer på en ny og bæredygtig måde9.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske arealer er blandt verdens mest opdyrkede, og det skal ændres, for mange nye behov presser sig på som krav om styrket natur og biodiversitet, flere solceller og vindmøller og klimasikring af vores kyster og boliger. En ny rapport fra CONCITO viser, at selv om gentænkningen af landskabet kommer med en pris, kan det give en stor gevinst for samfundet.
Korrektion Fremtidens energiproduktion kræver markant mere plads i landskabet10.9.2024 10:53:45 CEST | Pressemeddelelse
Korrektion: Enhed rettet for energiproduktion til MWh årligt Det danske elforbrug står til mindst at blive fordoblet frem mod 2050. Sol og vind vil afløse fossil energiproduktion, men vedvarende energianlæg fylder mere. Det skal der reserveres plads til, når politikerne skal lægge brikkerne til, hvordan vi fremover bedst udnytter det danske areal, påpeger CONCITO i en ny rapport ’Energiproduktionens betydning for fremtidens arealanvendelse'.
Fremtidens energiproduktion kræver markant mere plads i landskabet10.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske elforbrug står til mindst at blive fordoblet frem mod 2050. Sol og vind vil afløse fossil energiproduktion, men vedvarende energianlæg fylder mere. Det skal der reserveres plads til, når politikerne skal lægge brikkerne til, hvordan vi fremover bedst udnytter det danske areal, påpeger CONCITO i en ny rapport ’Energiproduktionens betydning for fremtidens arealanvendelse'.
Grøn aftale har mange gode elementer, men skaber usikkerhed om tilstrækkelige reduktioner fra landbruget25.6.2024 07:54:58 CEST | Pressemeddelelse
Samlet set sætter aftalen i den grønne trepart retningen for en grøn omstilling af dansk landbrug og meget mere plads til naturen. Men krumtappen for at nedbringe udledningerne effektivt, nemlig klimaafgiften, er skuffende lav, og vil ikke hurtigt nok sikre den klimarigtige omstilling i landbruget, der er brug for, påpeger CONCITO i en kommentar til aftalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum