Frederiksberg tager vigtige skridt for at sikre den grønne dannelse af kommunens børn og unge
22.1.2026 06:00:00 CET | Tænketanken CONCITO | Pressemeddelelse
Frederiksberg Kommune er ny samarbejdspartner i det landsdækkende projekt Den Grønne Rygrad, der vil styrke den praksisnære undervisning i klima og bæredygtighed i grundskolen. Det nye samarbejde skal inspirere skolerne og være med til at understøtte den grønne dannelse, der allerede har et tydeligt afsæt i kommunens nye klimahandleplan.

Kommunalvalget er overstået, det nye hold af kommunalpolitikere er udpeget, og nu er det tid til at trække i arbejdstøjet. For mange vælgere var politikernes holdning til klima og skole igen afgørende for, hvor de satte deres kryds forud for kommunalvalget. Ifølge en undersøgelse foretaget af DR var både ’Klima og bæredygtighed’ og ’Skole og uddannelse’ på top 3 over de vigtigste emner for vælgerne på Frederiksberg. Frederiksberg Kommune har indgået samarbejde med Den Grønne Rygrad, der netop kombinerer de to områder i ambitionen om at styrke den grønne dannelse i grundskolen.
Undervisning er et afgørende virkemiddel i den grønne omstilling, og samarbejdet med Den Grønne Rygrad styrker forbindelserne mellem skolen og de mange lokale og grønne undervisningstilbud på Frederiksberg, så klimaundervisningen lettere kan kobles til oplevelser med kommunens genbrugsguider, naturvejledere, Haver til Maver eller i arbejdet med konkrete løsninger hos Frederiksberg Forsyning.
“Vi har allerede stort fokus på den grønne omstilling på Frederiksberg, og det gælder selvfølgelig også for vores skoler”, siger borgmester Michael Vindfeldt og fortsætter:
”Jeg glæder mig over, at vi med Den Grønne Rygrad både får faglig støtte til vores lærere og bedre overblik over de lokale og grønne Åben Skole-tilbud, der findes her på Frederiksberg. Det gør det i sidste ende lettere for eleverne at opleve og arbejde med den grønne omstilling i praksis gennem deres undervisning.”
I første omgang forankres samarbejdet hos de naturfaglige lærere på Frederiksberg, der tilbydes workshops om brugen af grønne læringsmiljøer og digitale og fysiske overblik og materialer, der kan styrke klima- og bæredygtighedsundervisningen, især uden for klasseværelset.
Samarbejde på tværs med udgangspunkt i ny, ambitiøs klimaplan
Samarbejdet mellem Den Grønne Rygrad og Frederiksberg Kommune er både forankret i kommunens by-, kultur- og miljøområde og i skoleforvaltningen, og det er der mange gode grunde til.
”I Den Grønne Rygrad ser vi stor værdi i at skabe samarbejder på tværs af forvaltninger,” siger Jesper Bro, der er projektleder i CONCITO. ”Når skoleforvaltningen og klimaforvaltningen samarbejder, kan vi lettere dele vigtig viden og sørge for, at kommunens førte klimapolitik når ud til eleverne. Det gør formidlingen omkring klima mere nærværende og konkret for dem, så klima ikke bliver noget stort og uoverskueligt.”
For blot et par måneder siden fik Frederiksberg en ny klimaplan, der har stort fokus på klimavenlige valg i hverdagen, grønne fællesskaber og grøn dannelse af børn og unge. Derfor håber Frederiksberg Kommune, at samarbejdet med Den Grønne Rygrad kan være med til at sætte skub i alt det, der har med børn og unge at gøre.
Et værktøj for alle lærere på Frederiksberg
På www.dengrønnerygrad.dk kan lærere allerede nu finde en lang række undervisningstilbud og materialer til grøn og praksisnær undervisning – både i et overbliksværktøj og i en omfattende materialebank.
”Med Den Grønne Rygrad bliver det nemmere for vores lærere at finde relevante og lokale undervisningstilbud og samarbejdspartnere. Det er en stor gevinst for både skolerne og kommunen,” siger formand for undervisningsudvalget, Freja Fokdal.
FAKTA: Om Den Grønne Rygrad
Den Grønne Rygrad er et samarbejdsprojekt mellem den grønne tænketank CONCITO og skolehaveforeningen Haver til Maver. Projektet har siden 2019 arbejdet for at styrke praksisnær og motiverende klima- og bæredygtighedsundervisning i grundskolen og samarbejder i dag med kommuner over hele landet. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden frem til 2027, og der rekrutteres løbende nye kommuner til samarbejdet.
Læs mere på: www.dengrønnerygrad.dk
Kontakter
Ghita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkSynnøve KjærlandEnhedschef Klimaambassaden
Tlf:29 89 67 54sek@concito.dkOm Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Lokale grønne læringstilbud for lærere i hele landet14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Grønne Rygrad har lanceret et nyt nationalt overblik, der samler grønne åben skole-tilbud fra samtlige landets kommuner på ét sted. For første gang kan lærere over hele Danmark finde praksisnære undervisningstilbud inden for klima, natur og bæredygtighed, hvor de kan tage deres elever med ud i deres lokalområde.
Tilknytning til naturen opstår ikke af sig selv9.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne tænketank CONCITO og Museum for the United Nations – UN Live lancerer et tværfagligt undervisningsmateriale, Sounds Right. Det kombinerer blandt andet naturfaglighed, kunst og sanselige oplevelser for at styrke de unges forståelse af naturen og deres engagement i den grønne omstilling.
Ny rapport: Klare prioriteringer giver plads til flere hensyn i arealomlægningen af Danmark3.2.2026 06:15:46 CET | Pressemeddelelse
Den historiske omlægning af det danske landskab er i fuld gang. Den grønne treparts primære fokus er lige nu kvælstof og udtagning af lavbundsjorde, men om lidt skal vi også finde pladsen til biodiversitet, sikring af rent drikkevand og klimarobusthed. En ny rapport fra CONCITO foreslår et prioriteringssystem, der potentielt kan nedbringe arealbehovet til omlægningen til det halve, hvis vi tænker samtlige hensyn ind fra start.
CONCITO opfordrer nye byråd til at inddrage flere unge i den lokale klimahandling6.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når de nyvalgte byråd og kommunalbestyrelser nu for alvor tager fat på arbejdet, står de overfor en meget vigtig opgave: at omsætte ambitiøse klimaplaner til konkret handling i lokalsamfundene. Men én afgørende stemme fylder fortsat alt for lidt – de unges. En ny rapport fra CONCITO samler en række kommuners erfaringer og kommer med anbefalinger til god ungeinddragelse i klimaløsninger.
COP30 leverer fremgang i geopolitisk modvind – men momentum skal komme udefra22.11.2025 18:45:31 CET | Pressemeddelelse
Efter en hård klimakonference i geopolitikkens udfordrende skygge, viser den endelige aftale, at det multilaterale samarbejde stadig er på sporet. Brede koalitioner af lande fra hele verden krævede et gearskifte fra løfter til reel handling. Selvom aftalen ikke er perfekt, er den med til at sætte en politisk retning. Nu skal der yderligere fart på omstillingen i den virkelige verden, som allerede kører i et langt højere gear end COP-processen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum