Alle skal være søde imod Mette

Staten får mere og mere magt over borgerne og virksomhederne. I øjeblikket giver Folketinget hver dag bemyndigelser til ministre og embedsfolk med brede beføjelser. Det betyder i praksis, at Folketinget frasiger sig den demokratiske lovgivendes magt og giver den til den udøvende magt. 

Samtidig fjerner man borgernes og virksomhedernes forskellige rettigheder.

Rettighederne er indsat i loven for at begrænse statens magt over borgerne og virksomhederne. Stort set alle lovforslag, jeg læser, fjerner enten borgernes eller virksomhedernes klageret over den udøvende magts beslutninger. I et nyt forslag indebærer det også fjernelse af behovet for en retskendelse. 

Det går ud over friheden, men også innovationen. Det snakkede jeg med Venstres Ungdom (VU) om fornylig, fordi de havde inviteret mig til at komme og fortælle om Grønne Demokrater.

”Alle konger og kejsere altid haft et stort hof. Derfor har regeringen i dag et stort netværk af partier, virksomheder og aktører, som forsøger at få og udøve ’indflydelse’ på suverænen. Det er, hvad vi ser i dag, hvor Mette Frederiksens flertalsregering udøver deres magt som en fyrste, hvor alle skal forsøge at være søde og venner med fyrsten”

Frihed, retfærdighed og innovation
På væggen i deres lokale hænger ordet FRIHED. Det er selvfølgelig essensen i et liberalt politisk parti.

Det har krævet en kæmpe kraftanstrengelse at begrænse suverænens (om det er en konge eller anden regent) magt over dens undersåtter og borgere. Venstre som politisk parti var derfor borgernes parti. Det handlede historisk om at give borgerne, markedet og virksomheder frihed FRA en dominerende og irrationel stat, der forvalter dens magt gennem venskaber og alliancer. 

Fordi den form for magtudøvelse koster friheden. Det koster på uretfærdigheden. Det koster på konkurrencen. Det koster den teknologiske innovation. 

Frihed, innovation og konkurrence kræver en velfungerende dømmende magt, der er lighed-, retfærdighed- og regelbaseret. Det kræver en velfungerende lovgivende magt, der begrænser og kontrollerer den udøvende magt. 

Den venskabs- og alliancebaserede magt arbejder for mindre magt til de institutioner, som skaber begrænsninger, retfærdighed og lighed for loven. Derfor er den udøvende magt i teorien altid i en form for konflikt med den dømmende og lovgivende magt. Jo mindre indflydelsesrig de dømmende og lovgivende institutioner er, desto mere magtfuld er den udøvende.

Hvis magten er meget centraliseret, er den eneste metode til at få ens gode ideer til at flyve, at charmere sig ind på magten. Derfor har alle konger og kejsere altid haft et stort hof. Derfor har regeringen i dag et stort netværk af partier, virksomheder og aktører, som forsøger at få og udøve “indflydelse” på suverænen. Det er, hvad vi ser i dag, hvor Mette Frederiksens flertalsregering udøver deres magt som en fyrste, hvor alle skal forsøge at være søde og venner med fyrsten. 

I yderste konsekvens kan ingen få ret af retfærdighedens vej. Af fornuftens vej. Af konkurrencens vej. Man kan kun få ret og mulighed gennem at være venner med fyrsten. Det skaber et dysfunktionelt og irrationelt system, som for de 99 % vedkommende, der ikke har tække over for suverænen, bliver efterladt magtesløse. 

Derfor er suverænens magt og netværk farligt og destruktivt for langt de fleste. Derfor er flertallets bedste allierede de bærende institutioner for demokrati, retsstat og viden. Det er de institutioner som begrænser suverænens udøvende magt. 

Venskabsbaseret politik
Derfor fortalte jeg Venstres Ungdom, at hvis regeringens magt var baseret mindre på deres venskab og alliance med enkelte aktører, der varetager enkeltes særinteresser, som lobbyistorganisationer gør, så ville vi have et langt friere og mere velfungerende samfund. 
I det samfund ville markedet være friere og den grønne omstilling ville være langt mere fremskreden. Fordi den frie borgerdrevne innovationskraft, der har masser af nye teknologier i skuffen, for længst ville have udkonkurreret de dyre, forurenende, forældede og fossile teknologier og industrier. 

De forurenende teknologier og industrier overlever i dag på deres venskab og alliance med suverænen, som bliver nødt til at undertrykke andres frihed, retten til lighed og retfærdighed, for at varetage vennernes interesser. 

Hele denne kritik ligger i Venstres DNA. Liberalister er præcis imod statens magt, fordi den beskytter vennerne frem for at skabe lighed for loven og regelbaseret administration. Derfor er Venstre, i dets grundessens, stærke forkæmpere for et frit marked uden irrationel og vennebaseret politisk styring. 

Hvad liberalisterne glemte var, at for at have et velfungerende frit markedet, kræver det velfungerende lovgivende og dømmende institutioner, som kan institutionalisere det frie marked gennem retsstat, retfærdighed, regelbaseret beslutninger, og en stærk begrænsning af suverænens udøvende magt. 

“Adgang til ejendom uden retskendelse”
Vi snakkede også om forligsparlamentarisme, partidisciplin og dårlig lovkvalitet. Jeg fortalte, hvordan partierne på Christiansborg har forladt deres politiske, ideologiske og teoretiske ophav, og i stedet indgår i en meningstyrannisk struktur, der muliggør at vi står midt i en afdemokratiseringsproces, hvor vores søde folkevalgte, på tragisk vis, er med til at afmontere vores retsstat paragraf for paragraf. 

Jeg fortalte om lovforslaget fra sidste uge, hvor staten får vide beføjelser over virksomheder, der anvender ulovligt fældet træ. Jeg skal være den første til at synes det er en god ide, at virksomheder, som bidrager til afskovning i regnskov i Brasilien, skal straffes. Men IKKE hvis det sker uden klart lovgrundlag. IKKE uden klar opdeling af magten, hvor det sker med en dommerkendelse, så den udøvende magt, med politiet i ryggen, IKKE kan stå for en illegitim ransagning og invadering af privatlivet. 

Ligesom tyven har krav på en retfærdig rettergang, har alle virksomheder det også. 

Enighed på tværs af uenighed

Så selvom jeg, og projektet Grønne Demokrater, er politisk uenige med Venstres Ungdom om en hel masse konkret politik, er det tydeligt, at der også er en masse vi faktisk er enige om ift. en grundforståelse af forholdet mellem stat og markedet. Jeg gik derfor opløftet fra mødet, selvom jeg er bange for, at de for sent vil opdage, at deres kamp inden for partiet vil blive slået ned, inden de når til toppen af partiet.