'Pigen med nålen' nomineret til European Film Awards
Magnus von Horns ’Pigen med nålen’ har fået tre nomineringer ved European Film Awards. Det Europæiske Filmakademi kårer vinderne til dette års prisuddeling den 7. december.

’Pigen med nålen’ fejrede sin verdenspremiere til dette års Cannes Film Festival, hvor filmen fik en flot modtagelse af den internationale presse. Siden premieren har den danske film haft et imponerende festivalår, og det fortsætter med tre nomineringer til dette års European Film Awards, også kaldet den europæiske Oscar.
Filmens hovedroller, Vic Carmen Sonne og Trine Dyrholm, er begge nomineret i kategorien Bedste skuespillerinde, mens Magnus von Horn og Line Langebek er nomineret for Bedste manuskript.
Instruktør Magnus von Horn har skrevet manuskriptet sammen med Line Langebek, og det bygger på historien om Dagmar Overbye, som fra 1913 og syv år frem dræbte en lang række spædbørn født uden for ægteskab.
I kategorien bedste manuskript er de nominerede:
- Magnus von Horn og Line Langebek, ‘Pigen med nålen’
- Jacques Audiard, ‘Emilia Pérez’
- Pedro Almodóvar, ‘The Room Next Door’
- Mohammad Rasoulof, ‘The Seed of The Sacred Fig’
- Coralie Fargeat, ‘The Substance’
Trine Dyrholm har tidligere været nomineret som Bedste skuespillerinde for Thomas Vinterbergs ’Kollektivet’ og May el-Touhkys ’Dronningen’, mens det er første EFA-nominering til Vic Carmen Sonne.
De nominerede i kategorien ’Bedste skuespillerinde’ er:
- Trine Dyrholm, ‘Pigen med nålen’
- Vic Carmen Sonne, ‘Pigen med nålen’
- Renate Reinsve, ’Armand’
- Karla Sofía Gascón, ‘Emilia Pérez’
- Tilda Swinton, ‘The Room Next Door’
’Pigen med nålen’ er produceret af Malene Blenkov og Mariusz Włodarski for Nordisk Film Creative Alliance med støtte fra blandt andet Det Danske Filminstitut, Det Svenske Filminstitut, Det Polske Filminstitut, Nordisk Film & TV Fond og Eurimages. The Match Factory har de internationale salgsrettigheder.
Filmen distribueres af Nordisk Film Distribution og har dansk premiere 23. januar 2025
Vinderne bliver offentliggjort, når den 37. prisuddeling af European Film Awards løber af stablen den 7. december i Luzern, Schweiz.
Læs mere på www.europeanfilmawards.org
Nøgleord
Kontakter
Lizette Gram MygindFestivalkonsulent
Tlf:+45 2482 3758lizetteg@dfi.dkBilleder

Om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Invitation til FILM PÅ VEJ / Efterår 2025 og vinter 202611.8.2025 15:00:08 CEST | Pressemeddelelse
Filminstituttet vil gerne invitere til FILM PÅ VEJ den 2. september i Cinemateket, hvor det kommende halve års danske biograffilm bliver præsenteret.
Filminstituttet ansætter ny vicedirektør8.8.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Filminstituttets nye vicedirektør er fundet, og valget er faldet på Line Aarsland, som tiltræder posten med solid erfaring som leder i både det private og det offentlige og et indgående kendskab til medie- og filmbranchen.
Nyt B&U-center skal engagere nye generationer i dansk film2.7.2025 10:17:53 CEST | Pressemeddelelse
Et dedikeret B&U-center på Filminstituttet samler nu alle aktiviteter på tværs af filmstøtte, filmformidling, pædagogik og læring. Centeret er blevet etableret parallelt og i tråd med de anbefalinger til en samlet strategi på B&U-området, som Kulturministeriet netop har offentliggjort. Filminstituttet har været aktivt engageret i Kulturministeriets arbejdsgruppe, siden den blev nedsat i foråret 2024 som led i ny filmaftale.
Nordisk noir indtager filmhistoriens svar på Cannes27.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv nyrestaurerede danske, svenske og norske filmklassikere får repremiere på verdens største festival for filmarv, Il Cinema Ritrovato i Bologna. Filmserien 'Norden Noir' markerer første gang, at flere lande står bag en samlet serie på festivalen, og initiativet udspringer af et stigende samarbejde mellem de nordiske filminstitutter.
Bornholmsk producer udtaget til europæisk talentprogram i Cannes29.4.2025 15:18:16 CEST | Pressemeddelelse
Bornholmske Daniel Mühlendorph er udvalgt som en af Europas 20 mest lovende producere, der skal deltage i Producers on the Move under Cannes Festivalen 13. til 24. maj. Han står bag film som 'Blokhavn', 'Hvor kragerne vender' og 'Krysantemum'.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum