Filminstituttet ansætter ny vicedirektør
Filminstituttets nye vicedirektør er fundet, og valget er faldet på Line Aarsland, som tiltræder posten med solid erfaring som leder i både det private og det offentlige og et indgående kendskab til medie- og filmbranchen.

Efter otte år som direktør og vice president for kommunikation og public affairs i Egmont, herunder bl.a. Nordisk Film og norsk TV 2, har Line Aarsland de seneste tre år arbejdet som selvstændig konsulent, hvor hun har rådgivet om strategi og public affairs med speciale i film og medier, fonde og uddannelse. Her har hun blandt andet drevet en alliance af 22 aktører i filmbranchen omkring en samlet public affairs indsats omkring den nyligt vedtagne produktionsrabat.
Line Aarsland er uddannet journalist, og CV'et tæller blandt andet syv år som skrivende på Politiken og Information, fem år som presse- og kommunikationschef og særlig rådgiver for Bertel Haarder i Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, samt tre år på posten som kommunikationschef i KL.
Filminstituttets bestyrelsesformand, Jesper Nygård, er begejstret for valget af Line Aarsland:
”Fra bestyrelsens side har det ligget os stærkt på sinde at finde en kandidat, der kan træde aktivt og professionelt ind i arbejdet med at sikre en stærk forvaltning af Filminstituttets helt centrale rolle for dansk film. Line Aarsland lever med hendes brede erfaring og dybe kompetencer til fulde op til den ambition og kommer med et solidt blik for den opgave, der skal løftes i krydsfeltet mellem støtte- og kulturinstitution og i et internationalt film- og medielandskab i rivende udvikling. Jeg er sikker på, at Line bliver en dygtig partner for Tine i direktionen og i det hele taget for hele instituttet, når alle facetterne i opgaverne skal løftes og udvikles over de kommende år.”
Line Aarsland ser frem at blive en del af filmhuset i Gothersgade. Hun siger:
”At sikre dansk indhold som et fælles samlingspunkt for alle danskere er noget af det mest meningsfulde og vigtige, man kan beskæftige sig med. Filminstituttet spiller en afgørende rolle i forhold til at være på forkant med udviklingen og sikre rammerne for, at danske film og serier fortsat vil stå stærkt. Den opgave ser jeg utrolig meget frem til at bidrage til i samspil med direktør og alle de dygtige fagpersoner i tæt samarbejde med alle instituttets områder, departementet og branchen.”
Filminstituttets administrerende direktør, Tine Fischer, glæder sig til samarbejdet:
”Det Danske Filminstitut står foran en afgørende, vigtig periode, hvor vi med udgangspunkt i ny strategi og en ambitiøs filmaftale skal udvikle, styrke og fremtidssikre dansk films vigtige position i samfundet. Jeg glæder mig til, sammen med Line og den øvrige ledelse, at samle branchen og lykkes med de store ambitioner. Fra ny B&U-strategi over implementering af kulturbidrag til nytænkning af hele kulturinstitutionsområdet. På Filminstituttets vegne og helt personligt er det en stor fornøjelse at kunne tiltrække så kompetent en profil som Line. Vi glæder os til samarbejdet.”
Line Aarsland tiltræder stillingen 1. september.
Kontakter
Eva HeinKommunikationschef
Tlf:+45 3374 3610evah@dfi.dkBilleder

Om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at danske film og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Danmarks Oscar-kandidat: ’Mr. Nobody Against Putin’17.9.2025 16:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Den danske Oscar-komité har valgt David Borensteins dokumentarfilm ‘Mr. Nobody Against Putin’ som årets danske Oscar-bud i kategorien ’International Feature Film Award’.
Norden går sammen om bæredygtighedsstandard for film og tv11.9.2025 13:29:30 CEST | Pressemeddelelse
De nordiske film- og tv-brancher indfører fra 2026 en fælles standard for bæredygtighed, NES – Nordic Ecological Standard – der skal sikre en reduktion af branchens klimaaftryk i de fem nordiske lande.
Line Bilenberg modtager Roos Prisen 20255.9.2025 09:35:21 CEST | Pressemeddelelse
Filminstituttet afrundede den årlige DOKDAG for dokumentarfilmbranchen med at overrække årets Roos Prisen til publicist Line Bilenberg.
Nyt landsdækkende biografinitiativ1.9.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Danske Filminstitut sætter fokus på unge mellem 16 og 18 år og går i luften med ’Filmmodulet’ - et nyt undervisningstilbud til ungdomsuddannelserne.
Invitation til FILM PÅ VEJ / Efterår 2025 og vinter 202611.8.2025 15:00:08 CEST | Pressemeddelelse
Filminstituttet vil gerne invitere til FILM PÅ VEJ den 2. september i Cinemateket, hvor det kommende halve års danske biograffilm bliver præsenteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum