Kunstnerkolonien i Hornbæk - og på Nivaagaards Malerisamling
DR’s kommende sæson af Kunstnerkolonien er optaget i Hornbæk og Nivå i Nordsjælland, hvor kunstnerne henholdsvis boede og havde værksteder, og tv-ferniseringen med værker af seks markante samtidskunstnere fandt sted på Nivaagaards Malerisamling. Det hele kan opleves fra den 28. december, når serien får premiere på DR - og i virkeligheden fra den 10. januar, hvor Nivaagaards Malerisamling slår dørene op til udstillingen med værkerne fra Kunstnerkolonien i Hornbæk i et nyt møde med museets kunstsamling.

Hornbæk danner rammen, når Apolonia Sokol, Kasper Eistrup, Nina Saunders, Jeannette Ehlers, Noah Umur Kanber og Christian Schmidt-Rasmussen går i fodsporene på fortidens kunstnere, heriblandt Krøyer, Drachmann, Locher og Tegner, der udførte kunst i de nordsjællandske landskaber og kyststrækninger.
Tv-serien Kunstnerkolonien er siden 2021 blevet vist i fire sæsoner, hvor DR hvert år samler seks af Danmarks anerkendte kunstnere og skaber en kunstnerkoloni et ikonisk sted. Et sted, hvor kunstnere gennem tiden har søgt hen for at finde inspiration og fællesskab med andre kunstnere. Efter 14 dage skal de sammen udstille værker, de har skabt under opholdet.
I sommeren 2024 boede kunstnerne på Hornbækhus med værksteder i Nordsjælland, heriblandt ved Nivaagaard Teglværks historiske ringovn. Undervejs besøgte kunstnerne Nivaagaards Malerisamling, hvor værkerne blev udstillet til den afsluttende tv-fernisering.
Nu kan publikum se frem til at blive inviteret med indenfor og opleve kunstnernes værker i virkeligheden i et nyt møde med museets samling af 500 års billedkunst fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal.
Kunstnerkolonien i Hornbæk vises på Nivaagaards Malerisamling den 10. januar - 13. april 2025.
Serien har premiere den 28. december på DRTV og dagen efter på DR2. Udstillingen vises i samarbejde med DR og Eddy Media.
Billeder









Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Bloomsbury sommerferie på Nivaagaards Malerisamling1.7.2025 14:22:57 CEST | Pressemeddelelse
Sommerværkstedet er åbent - det er for alle aldre! Kom og skab dit eget venskabsbillede af gamle duge og lav venner-på-pind i Bloomsburys univers. Fortsæt legen med Vanessa Bell og Duncan Grant i det Bloomsbury-indrettede dukkehus. Og få skærpet sanser og samtaler i parken, hvor tabte fuglestemmer og truede ord møder nutidens fugleliv og unges spirende ord.
Nivaagaards Malerisamling erhverver sjældne 1600-tals værker af flamsk kvindelig kunstner13.6.2025 09:44:39 CEST | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling erhverver to ud af seks kendte malerier af den flamske kunstner Catharina Ykens II, der bliver den første kvindelige maler i museets nederlandske barok-samling. Værkparret To blomsteropstillinger kan opleves på museet fra den 17. juni.
Ellen Hillingsø vækker Howards End til live3.6.2025 14:18:01 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af den aktuelle Bloomsbury-udstilling vækkes et af medlemmerne E.M. Forsters roman Howards End til live på Nivaagaards Malerisamling med oplæsning ved Ellen Hillingsø til toner af Beethovens 5. symfoni.
Nye spirende ord er flyttet ind i Nivaagaards Park2.6.2025 15:26:17 CEST | Pressemeddelelse
I dag blev en ny generation af spirende ord anno 2025 plantet i Nivaagaards Park af unge fra 7.-8. klasser i Nordsjælland. Det er seks år siden, at det populære 'Reservat for truede ord' fik selskab af de unges spirende ord - nye ord, der har fundet vej ind i sproget, og måske er kommet for at blive eller blot er på besøg. Nu er de skiftet ud med nye spirende ord: Kom og se, om du kender de unges ord som brain rot, dødnumse og pookie, eller bare er stået helt af som elder millennial!
Grundlovsdag på Nivaagaards Malerisamling30.5.2025 10:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Museet inviterer til frokost og tale i det grønne på torsdag den 5. juni - årets grundlovstaler er Stine Carsten Kendal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum