Balkonrundgangen på Gamle Scene nyrestaureret og klar til at modtage publikum
Balkonrundgangen på Det Kongelige Teaters Gamle Scene har gennemgået en større restaurering, og publikum kan nu opleve rummets bemalede vægge, stukudsmykninger og marmorerede bundlister stråle på ny.

Det Kongelige Teaters Gamle Scene på Kongens Nytorv åbnede for første gang sine døre for publikum i 1874, og de mange arkitektoniske detaljer, både ind- og udvendigt, har sidenhen været en fast del af oplevelsen ved et besøg i teatret.
Derfor glæder det nu at kunne invitere publikum ind i en balkonrundgang, hvis dekorationer efter en grundig restaurering igen nærmer sig deres udtryk ved åbningen for 150 år siden.
Restaureringen er muliggjort med støtte fra Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde, så teatergæster også for fremtiden kan opleve at træde ind i den kulturhistoriske balkonrundgang, inden de finder sig til rette på tilskuerpladserne i teatret:
”Vi er helt utroligt taknemmelige for, at vi med støtte fra Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde har kunnet genskabe noget af den pragt, som Gamle Scene rummer. Det er en donation som ikke blot kommer bygningen til gode, men som også højner den særlige oplevelse det gerne skulle være at komme som publikum i vores hus,” siger Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater.
Balkonrundgangen omkranser hele teatersalen på balkonetagen og er inspireret af 1800-tallets store, europæiske teaterbyggerier, opført i historicistisk stil med bemalede lofter og detaljerige stukudsmykninger.
Udover balkonrundgangen har Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde også givet støtte til, at publikumstoiletterne har kunnet istandsættes, så de igen står fine og funktionelle.
Hele renoveringen er lykkedes i et samarbejde mellem Den Kongelige Bygningsinspektør, Det Kongelige Teater, samt en række eksperter inden for konservering og restaurering, og er blot den seneste af en række istandsættelser af Gamle Scene. I 2019 var det museloftet, prosceniet og udsmykninger på balkoner og vægge, i 2022 var det kongelogen med tilhørende gemakker og balkonfoyeren, og nu står balkonrundgangen og publikumstoiletter altså også nyistandsat.
Nøgleord
Kontakter
Michael JannerupPR- og pressechef
Tlf:+45 25 51 77 39mija@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum