Rekordstor forskningsreserve har vigtigt fokus på grønne løsninger og sikkerhed
1.11.2024 09:36:11 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Prioriteringen af den grønne omstilling, sikkerhed og nye kritiske teknologier peger i den rigtige retning

Med en historisk stor aftale om forskningsreserven på 5,5, milliarder kroner, der har overvejende fokus på teknologiske løsninger på fremtidens udfordringer, tager Danmark et skridt i den rigtige retning.
Det mener formanden for Ingeniørforeningen, IDA Laura Klitgaard. Hun synes, den politiske aftale er fornuftig.
”Prioriteringerne fra partierne peger i den helt rigtige retning, når vi kigger på de udfordringer, som vi står over for i Danmark, Europa og i resten af verden. Aftalen adresserer forskningsområder, som er afgørende for klimaet, erhvervslivets konkurrenceevne samt Danmarks og Europas globale position inden for nøgleteknologier,” siger hun.
Ifølge Laura Klitgaard er det åbenlyst for enhver, at forskning i den grønne omstilling skal styrkes, men hun er glad for, at aftalen også har et geopolitisk fokus.
”Forskningsområder inde for kvanteteknologi, kunstig intelligens og forsvar er af helt vital betydning. Kapløbet med USA og Kina om at udvikle nye teknologier er i fuld gang, og derfor er det vigtigere end nogensinde før, at vi kommer ud af startboksen på disse felter,” siger hun.
Med forskningsreserven kommer Danmark til at bruge 1 procent af BNP på offentlig forskning næste år. Her havde IDAs formand håbet på, at regeringen havde være mere ambitiøse i 2025, hvor vi tilmed har EU-formandskabet.
”EU-Kommissionen har signaleret, at EU bør fordoble investeringerne i forskning og udvikling, da Europa samlet set er ved at blive kørt agterud på en lang række parametre. Her ville det havde været et stærkt signal, hvis vi under formandskabet til næste år havde signalet til omverdenen, at vi skal have større forskningsambitioner. Konkret kan vi starte med ikke at modregne EU-midler i det offentlige forskningsbudget,” siger Laura Klitgaard.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum