DI: Bekymrende aftale om investeringer i forskning
Et bredt flertal i Folketinget har i dag indgået en aftale om den såkaldte forskningsreserve, og det betyder at politikerne er nået til enighed om, hvordan 5,4 mia. kr. skal fordeles til forskellige forsknings- og innovationsaktiviteter i løbet af 2025. Aftalen vækker bekymring i landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, som dog hiver et par roser frem.
- Vi synes ikke, at aftalen fokuserer nok på at gøre Danmark klar til fremtidens globale konkurrence. F.eks. savner vi særskilte penge til forskning i produktionsteknologi, som er helt afgørende for at bevare og skabe endnu flere produktionsarbejdspladser i Danmark, siger underdirektør Mikkel Haarder.
Forskningsreserven er en del af den danske finanslov, hvor politikerne hvert år afsætter penge til forskning, udvikling og innovation. Pengene går til forskellige fonde og institutioner. I år har der været 1,3 mia. mere at fordele. Men det har kun ledt til ca. 200 mio. kr. mere til forskning i digitale og kritiske teknologier samt 45 mio. mere til life science-området.
- Forskning og udvikling har i årtier været en dansk styrkeposition, som har skabt globale eksportsucceser og velstand i vores samfund. Vi er dybt afhængig af forskning og udvikling, men det afspejler sig slet ikke nok i aftalen, siger Mikkel Haarder
Dansk Industri hæfter sig dog også ved positive elementer i aftalen:
- Vi vil gerne rose Folketinget for en fremsynet investering på 140 mio. kr. til microchips-området. Hvis Danmark skal være en del af fremtidens europæiske design og produktion af microchips er der brug for, at vi skifter gear. Det har regeringen og Folketinget vist, at de er klar til, siger Mikkel Haarder.
Også Folketingets prioritering af 54 mio. kr. til forskning og udvikling inden for biologiske løsninger, de såkaldte biosolutions, roses:
- Det er virkelig positivt, at der nu etableres en pulje til forskning og innovation inden for biosolutions under Innovationsfonden. Det har været et helt konkret ønske fra os, da nye biosolutions rummer et kæmpe potentiale for at udvikle nye biologiske klimaløsninger, der både vil være til gavn for kloden, dansk erhvervsliv og ikke mindst EU’s konkurrencekraft, siger Mikkel Haarder.
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Mikkel Haarder, underdirektør for forskning, uddannelse og mangfoldighed
Dansk Industri, tlf. 25 77 91 61, e-mail miha@di.dk, eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Tung brancheprofil skal stå i spidsen for DI Transport7.1.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver nuværende adm. direktør i Banedanmark, Hakon Iversen, der fra 1. februar 2025 skal stå i spidsen for DI Transport.
Invitation til pressemøde: DI og 3F Transport tager hul på overenskomstforhandlingerne 8. januar7.1.2025 08:03:38 CET | Presseinvitation
Der er opstart på forhandlingerne mellem 3F Transport og Dansk Industri om nye overenskomster på transportområdet onsdag den 8. januar 2025. I den forbindelse inviteres pressen til et kort pressemøde.
Lars Sandahl om nytårstalen: Europa står ved en skillevej1.1.2025 18:44:30 CET | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksen har ret i sin analyse af verdenssituationens alvor, og Danmark har alle muligheder for at indtage en afgørende rolle for Europas udvikling, lyder fra Dansk Industris adm. direktør
DI: Frygten for hybride trusler vokser kraftigt i erhvervslivet23.12.2024 07:35:11 CET | Pressemeddelelse
En ny, dyster trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste viste i sidste uge, at vi i Danmark står over for et mere alvorligt trusselsbillede, end vi har gjort i mange år. Nu viser en ny undersøgelse fra Dansk Industri blandt landets virksomheder, at frygten for hybride trusler stiger kraftigt i dansk erhvervsliv.
Nyt DI-udspil gør EU til en vinderregion20.12.2024 10:01:13 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, kommer EU-Kommissionens nye industripolitik i forkøbet og viser i et nyt udspil vejen til, hvordan EU kan blive en vinderregion. Samtidig advarer organisationen mod fælles EU-gæld, der sender regningen videre til kommende generationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum