Call me

Nu flytter de mange Alka Mobil-kunder ind hos Call me

Del

Med tilføjelsen af Alka Mobils kunder runder Norlys’ ”value for money” mobilselskab, Call me, nu mere end 350.000 kunder.

De tusindvis af mobilkunder hos det tidligere Alka Mobil skal til at vænne sig til, at Call me er rykket ind i toppen af deres mobildisplay. Efter Call me købte Alka Mobil i april tidligere i år, er tiden nemlig kommet til at de tidligere Alka-kunder, bliver en del af Norlys’ lavpris-mobilselskab Call me. Dermed runder Call me nu mere end 350.000 kunder.

Norlys har tidligere meldt ud, at Telia Danmark i løbet af 2025 kommer til at skifte navn til Norlys, men Call me fortsætter som et selvstændigt brand hos energi- og telekoncernen.

- Vi relancerede Call me i 2023 med fokus på at styrke de gode forbindelser mellem mennesker, og at vi nu har mere end 350.000 kunder er et bevis på, at vi står med et af de allerstærkeste brands i det her kundesegment. Det momentum kommer vi til at bygge videre på og cementere yderligere, siger Eva Lundgren, der er brand- og marketingdirektør i Norlys.

De nye Call me-kunder fortsætter på samme vilkår, som de kender, og beholder naturligvis også deres telefonnumre, ligesom de fortsat vil benytte Telia Danmarks landsdækkende mobilnetværk, der fornyeligt er kåret som Danmarks bedste netværk af den uafhængige analysevirksomhed Umlaut.

Ved skiftet til Call me har alle kunder desuden fået mere EU-data med i deres pakke, ligesom de får adgang til det fulde produktsortiment hos Call me, der også omfatter smartphones, mobiltilbehør, 5G-internet og udvalgte underholdningstilbud.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Call Me

Call me er en del af Telia Danmark, der er ejet af Danmarks største energi- og telekoncern Norlys. Norlys er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne. Norlys ejer landets største elnet, landets største fibernet og halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer Norlys aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker. Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.

Læs mere på: Call me | Mobilabonnement, mobilt bredbånd & smartphones

Følg pressemeddelelser fra Call me

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Call me

Tal ordentligt: Hvem tager ansvar for den hårde tone?1.2.2019 16:30:00 CET | Pressemeddelelse

En nyere undersøgelse foretaget af Wilke for Call me viser, at 82 % af alle danskere oplever, at tonen er blevet skærpet i Danmark inden for de seneste fem år. Konsekvensen er, at vi hver især trækker os fra diskussioner og bliver mindre udadvendte. Det er et problem for den enkelte, men også for samfundet og den demokratiske samtale, når omgangstonen og debatkulturen bliver rå og uforsonlig. ”Hos Call me har vi haft fokus på denne fælles udfordring i de seneste syv år, siden vi første gang valgte at bruge vores kommunikationskanaler og markedsføringsressourcer på kampagnen ’Tal ordentligt.’ Har det så hjulpet? Det er svært at afgøre – men alle undersøgelser viser i hvert fald, at emnet stadig er yderst relevant”, siger Sofie Heilskov, Brand Activation Manager i Call Me. Mange ofre, ingen skyldige Især på de sociale medier er retorikken blevet hård – når vi diskuterer i alenlange kommentarspor, der fyldes med verbale granater, sendt afsted i ly af computerskærmen. I en undersøgelse til

Tusindvis af børn løber for at hjælpe andre børn24.9.2018 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse

På skolernes motionsdag vil skolebørn på tværs af landet trække i træningstøjet og bevæge sig for mere end deres egen sundheds skyld. De deltager nemlig i Venskabsløbet, som både har til formål at styrke fællesskabet og trivslen blandt eleverne og samtidig løbe penge ind til Red Barnets arbejde for de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. Dermed har den traditionsrige Skolernes Motionsdag, som har eksisteret siden 1982, fået en ekstra positiv dimension. Venskabsløbet er udviklet i et samarbejde mellem Call me og Red Barnet og foregår for langt de fleste skolers vedkommende den 12. oktober. Sidste år samlede over 13.000 skolebørn lige over 780.000 kroner ind i denne gode sags tjeneste. - Call me er mobilselskabet med et hjerte til forskel, og vi gerne gøre en forskel i relationen mellem mennesker. Det vil vi, fordi vi lever af kommunikation, og fordi vi ønsker at bidrage til en verden, hvor vi både lytter og taler ordentligt til hinanden. Derfor har vi etableret et tæt s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye