Call me køber Alka Mobil
Mobilselskabet Call me har købt Alka Mobil. I løbet af andet halvår af 2024 vil kunderne overgå til Call me, hvor de beholder telefonnumre, abonnementspriser og vilkår - ligesom de fortsat vil benytte Telias stærke, landsdækkende mobilnetværk.
Mobilselskabet Call me har købt Alka Mobil, og kunderne overgår i løbet af andet halvår af 2024 til Call me-brandet. Her vil kunderne fortsætte på uændrede vilkår, og dermed beholde deres telefonnumre og abonnementspriser, ligesom de fortsat vil benytte Telias landsdækkende mobilnetværk, der netop har fået topkarakter af verdens førende virksomhed inden for auditering af mobilnetværk.
Når Alka Mobil-kunderne overgår til Call me, får de desuden adgang til det fulde produktsortiment hos Call me, der også omfatter smartphones, mobiltilbehør, 5G-internet samt udvalgte underholdningstilbud.
Et godt match
Hos Call me, der er en del af Telia Danmark, ser man frem til at tage godt imod de nye kunder:
”Gennem de seneste år har Call me oplevet en positiv forretningsvækst, og med købet af Alka Mobil styrker vi vores position på markedet for value-for-money mobiltelefoni. Vi ser frem til at åbne Call me-universet for Alka Mobils kunder, og give adgang til et større udvalg at mobilprodukter. Vi holder fast i, at de bedste forbindelser er dem, vi har med hinanden. Nu glæder vi os til at lære vores nye kunder at kende, og introducere dem til Call me”, siger Torben Poulsen, direktør i Telia Danmark.
Alka Mobil blev lanceret i marts 2021 med et erklæret mål om at levere enkel og billig mobiltelefoni til Alkas forsikringskunder. Som mobiloperatør uden eget netværk har Alka Mobil lejet sig ind på Telias mobilnetværk.
”Gennem årene har Alka Mobil leveret flotte resultater på både vækst og kundetilfredshed. Konkurrencen i mobilmarkedet og kundernes behov fortsætter med at udvikle sig, og da muligheden med Call me bød sig, var vi ikke i tvivl om, at det er den helt rigtige løsning. Derfor er vi glade for at have indgået en aftale med Call me, der fremadrettet vil tilbyde Alka Mobils kunder attraktive løsninger med endnu flere muligheder inden for mobiltelefoni,” siger Kasper Ørtvig, adm. direktør for Alka Fordele, der indtil i dag har drevet Alka Mobil.
Om Call me
Call me har leveret telefoniløsninger til danske privatkunder siden 2009. Som et rent onlineselskab foregår salg og kundeservice via hjemmesiden og callcenteret, hvilket har indbragt Call me Danmarks mest loyale mobilkunder fire gange siden 2015 i Loyalty Groups årlige brancheindex.
I sommeren 2023 lancerede Call me et nyt brand-univers, der fokuserer på vigtigheden af at skabe og vedligeholde gode forbindelser mellem mennesker. Call me er en del af Telia Danmark, der er ejet af Danmarks største energi- og telekoncern Norlys.
Læs mere:
www.callme.dk/alkamobil-bliver-en-del-af-call-me
www.callme.dk
Nøgleord
Kontakter
Mads HoueKommunikationschef
Head of Communications & Sustainability
Billeder
Om Call Me
Call me er en del af Telia Danmark, der er ejet af Danmarks største energi- og telekoncern Norlys. Norlys er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne. Norlys ejer landets største elnet, landets største fibernet og halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer Norlys aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker. Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Læs mere på: Call me | Mobilabonnement, mobilt bredbånd & smartphones
Følg pressemeddelelser fra Call me
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Call me
Nu flytter de mange Alka Mobil-kunder ind hos Call me1.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med tilføjelsen af Alka Mobils kunder runder Norlys’ ”value for money” mobilselskab, Call me, nu mere end 350.000 kunder.
Call me vil styrke den gode forbindelse22.6.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lancerer Call me mobilselskabets nye univers, der sætter spot på værdien af gode forbindelser mellem mennesker. Det sker gennem en omfattende indsats, der inkluderer alt fra markeds- og kundekommunikation over produkter og services til Call mes medarbejderkultur.
Call me har fortsat Danmarks mest loyale mobilkunder18.6.2019 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Mobilselskabet Call me har de mest loyale mobilkunder i Danmark for andet år i træk. Det viser årets brancheindex fra Loyalty Group, der undersøger danskernes loyalitet og tilfredshed overfor blandt andet deres mobilselskab. Loyale kunder er vigtige fordi de bl.a. fungerer som ambassadører og medvirker til at tiltrække nye kunder gennem deres anbefalinger.
Tal ordentligt: Hvem tager ansvar for den hårde tone?1.2.2019 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
En nyere undersøgelse foretaget af Wilke for Call me viser, at 82 % af alle danskere oplever, at tonen er blevet skærpet i Danmark inden for de seneste fem år. Konsekvensen er, at vi hver især trækker os fra diskussioner og bliver mindre udadvendte. Det er et problem for den enkelte, men også for samfundet og den demokratiske samtale, når omgangstonen og debatkulturen bliver rå og uforsonlig. ”Hos Call me har vi haft fokus på denne fælles udfordring i de seneste syv år, siden vi første gang valgte at bruge vores kommunikationskanaler og markedsføringsressourcer på kampagnen ’Tal ordentligt.’ Har det så hjulpet? Det er svært at afgøre – men alle undersøgelser viser i hvert fald, at emnet stadig er yderst relevant”, siger Sofie Heilskov, Brand Activation Manager i Call Me. Mange ofre, ingen skyldige Især på de sociale medier er retorikken blevet hård – når vi diskuterer i alenlange kommentarspor, der fyldes med verbale granater, sendt afsted i ly af computerskærmen. I en undersøgelse til
Tusindvis af børn løber for at hjælpe andre børn24.9.2018 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På skolernes motionsdag vil skolebørn på tværs af landet trække i træningstøjet og bevæge sig for mere end deres egen sundheds skyld. De deltager nemlig i Venskabsløbet, som både har til formål at styrke fællesskabet og trivslen blandt eleverne og samtidig løbe penge ind til Red Barnets arbejde for de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. Dermed har den traditionsrige Skolernes Motionsdag, som har eksisteret siden 1982, fået en ekstra positiv dimension. Venskabsløbet er udviklet i et samarbejde mellem Call me og Red Barnet og foregår for langt de fleste skolers vedkommende den 12. oktober. Sidste år samlede over 13.000 skolebørn lige over 780.000 kroner ind i denne gode sags tjeneste. - Call me er mobilselskabet med et hjerte til forskel, og vi gerne gøre en forskel i relationen mellem mennesker. Det vil vi, fordi vi lever af kommunikation, og fordi vi ønsker at bidrage til en verden, hvor vi både lytter og taler ordentligt til hinanden. Derfor har vi etableret et tæt s
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum