Ny KP-dekan med stor viden om det nære sundhedsvæsen
Charlotte Markussen bliver dekan på det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole. Hun kommer fra en stilling som direktør i Høje Taastrup Kommune og med mangeårig ledelseserfaring fra den kommunale sektor
Det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole har fået en ny dekan. Det bliver Charlotte Markussen, der tiltræder i stillingen pr. 1. december 2024. Her skal hun stå i spidsen for 7.000 studerende og 400 ansatte – fordelt på 10 forskellige uddannelser.
Charlotte Markussen er 55 år og kommer fra en stilling som direktør i Høje Taastrup Kommune, hvor hun har været ansat i 12 år. Først som direktør med ansvar for bl.a. social- og sundhedsområdet og senere med ansvar for børne- og ungeområdet. Hun har tidligere bl.a. været kontorchef i Socialministeriet.
”Charlotte har en bred erfaring med topledelse og stor viden om det nære sundhedsvæsen, som virkelig vil komme Københavns Professionshøjskole til gode. Hun besidder et kæmpe drive og lyst til at løfte uddannelsesopgaven på sundhedsområdet, og jeg ser virkelig frem til samarbejdet”, siger rektor Anne Vang Rasmussen fra Københavns Professionshøjskole.
I Høje-Taastrup Kommune har Charlotte Markussen bl.a. arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Hun har haft ansvar for akutsygeplejen, sundhedsplejen, børnesundhed og sundhedsaftaler mellem almen praksis, kommuner og region. Hun har desuden bestyrelseserfaring og sidder i øjeblikket i Kofoed Skoles repræsentantskab og har også gennem nogle år været formand for uddannelsesudvalget på Københavns Professionshøjskoles socialrådgiveruddannelse.
”Jeg glæder mig meget til at arbejde med uddannelse og studerende. Der er jo både en sundhedsreform og en reform af professionsuddannelser, som kommer til at sætte retning for uddannelserne på det Sundhedsfaglige Fakultet. Det bliver virkelig spændende”, fortæller Charlotte Markussen.
”Min opgave har igennem en længere årrække været at ansætte KP’s dygtige dimittender, så jeg tager et stærkt aftager-perspektiv med ind i jobbet. Det er så vigtigt for vores velfærdssamfund, at vi lykkes med at få flere til at vælge en professionsuddannelse på sundhedsområdet”.
Charlotte Markussen afløser Randi Brinckmann, der tidligere på året skiftede til Rigshospitalet.
Fakta om Charlotte Markussen
Født den 18. august 1969. Bosat i København, gift og har to hjemmeboende unge mennesker og en hund.
Uddannelse
1994: Cand.scient.adm. fra Roskilde Universitetscenter
1988: HF-student fra Roskilde Amtsgymnasium
Arbejdsliv
2013- i dag: Direktør i Høje Taastrup Kommune – først med ansvar for voksenområdet og HR, og fra 2020 med ansvar for børne- og ungeområdet
2011-2013: Partner i MUUSMANN A/S
2007-2011: Vicedirektør i Frederiksberg Kommune med ansvar for social, sundhed og arbejdsmarkedsområdet
2001-2007: Kontorchef i Socialministeriet
Bestyrelsesarbejde
2021- i dag: Repræsentantskabet for Kofoed Skole
2019- 2023: Det rådgivende udvalg for Den Sociale Investeringsfond
2017- 2023: Bestyrelsesmedlem Hjem-til-Alle-Alliancen
2015-2020: Medlem af hovedbestyrelsen og Kreds 1 i Foreningen af Socialchefer i Danmark
2010-2013: Formand for bestyrelsen for bofællesskabet Rose Marie (sindslidende) i Gentofte Kommune
2010-2013: Fonden Mariehjemmenes hovedbestyrelse
2009-2016: Bestyrelsen for Hospice Søndergaard, OK – fonden
Fakta om det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole
Der er 7.000 studerende og 400 ansatte. Udbyder 10 uddannelser - bioanalytiker, ergoterapeut, ernæring og sundhed, fysioterapeut, jordemoder, laborant, laboratorieteknologi, psykomotorisk terapeut, radiograf og sygeplejerske.
For yderligere oplysninger:
Anne Vang Rasmussen, rektor, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 20691393
Charlotte Markussen, tiltrædende dekan på det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 21997750
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPressechef
Tlf:23445383micn@kp.dkBilleder
Links
Fakta om Københavns Professionshøjskole
- Har cirka 21.000 studerende.
- Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 5.000 studerende, største læreruddannelse med ca. 3.500 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.000 studerende.
- Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.
- Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.
- Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
- Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Ny forskning: Flere unge i psykisk mistrivsel kommer i job og uddannelse for færre penge13.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste seks år har forskere og praktikere i jobcentre sammen testet og tilpasset en ny metode med individuelt tilpasset støtte til at hjælpe unge i psykisk mistrivsel med at komme i job og uddannelse. Og resultaterne er positive: Flere kommer i gang og får det bedre – og så er indsatsen også billigere end de almindelige tilbud i jobcentrene.
Skattespecialister bliver revet væk11.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skatteminister Rasmus Stoklund (S) roser professionsbacheloruddannelsen i skat på KP, hvor ledigheden blandt dimittenderne er ikke-eksisterende
KP-rektor glæder sig over den nye EPX - men forudser studerende med svagere studieforudsætninger8.10.2024 10:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil sænke kravene til, hvem der i fremtiden kan søge ind på pædagog- og socialrådgiveruddannelsen. KP-rektor Anne Vang Rasmussen forudser risiko for øget frafald på begge uddannelser
Reform skal løfte fagligheden på professionsuddannelserne8.10.2024 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har præsenteret et længe ventet udkast til en reform af landets professionsuddannelser. KP-rektor Anne Vang Rasmussen roser den økonomiske indsprøjtning og udsigten til at kunne udbyde masteruddannelser
Nyt projekt: Flere unge med ordblindhed skal gennemføre en ungdomsuddannelse18.9.2024 06:15:21 CEST | Pressemeddelelse
Ordblinde elever skal støttes bedre i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelseemeddelelse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum