Rekordhøj tillid til de offentlige digitale løsninger
Ny undersøgelse viser, at 82 procent af danskere har tillid til de offentlige digitale løsninger. Analysen viser også, at trygheden ved at anvende Digital Post stiger år for år – særligt blandt ældre.
Danmark er blandt de mest digitaliserede lande i verden, og danskerne er flittige brugere af offentlige digitale løsninger som fx MitID, Digital Post, sundhed.dk og borger.dk.
Hvert år udarbejder Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik og Ældre Sagen en analyse, der kortlægger danskernes brug og tillid til de digitale løsninger. I år svarer 82 procent af befolkningen, at de er meget enige eller enige i, at de har tillid til løsningerne. Det er en stigning på 4 procentpoint sammenlignet med året før, og det er samtidig den højest målte tillid, siden man begyndte at lave målingen i 2021.
”Det er meget positivt, at danskerne har rekordhøj tillid til de digitale offentlige løsninger og generelt har gode oplevelser med dem. Men det høje tillidsniveau må ikke blive en sovepude. Jeg ser tillid som et helt afgørende fundament for, at vi kan fortsætte den digitale rejse og i fremtiden øge brugen af kunstig intelligens i den offentlige sektor. Jeg kommer derfor til at arbejde hårdt for, at så mange som muligt har gode oplevelser med de digitale løsninger og har tillid til dem,” siger digitaliseringsminister Caroline Stage.
Undersøgelsen viser, at det er en lille andel af borgerne, der ikke har tillid til løsningerne. Det drejer sig i 2024 om 5 procent.
Markant vækst i de ældres tryghed
Digitaliseringsstyrelsen har målt borgernes tryghed ved at anvende Digital Post helt tilbage fra 2017 til i dag.
Borgernes samlede tryghedsniveau er steget fra 77 procent i 2017 til 88 procent i 2024.
Særligt ældres tryghed er steget over perioden. Blandt de 75-89-årige er trygheden steget fra 43 procent i 2017 til 72 procent i 2024.
”Offentlige digitale løsninger skal være nemme og trygge at bruge. Jeg er derfor ekstra glad for, at særligt de ældre i stigende grad føler sig trygge, når de skal bruge Digital Post. Vi skal fortsætte med at gøre det lettere at få hjælp til det digitale af fx pårørende. Det kan være med til at gøre det digitale endnu mere trygt,” siger digitaliseringsminister Caroline Stage.
Læs hele analysen her: ’Tilliden til den digitale offentlige sektor 2024’.
Fakta om analysen
- Analysen er baseret på data fra undersøgelsen ’It-anvendelse i befolkningen’, der gennemføres hvert år af Danmarks Statistik i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og Ældre Sagen.
Undersøgelsen stiller danske borgere en række spørgsmål om deres it-vaner, herunder deres tillid til offentlige digitale løsninger, tryghed ved at anvende løsningerne samt generelle oplevelse af den digitale offentlige sektor - I 2024 deltog 3.937 respondenter i undersøgelsen. Respondenterne udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem 15-89 år.
- Analysen tager primært udgangspunkt i ’It-anvendelse i befolkningen 2024’, men anvender også data fra tidligere års publikationer.
Kontakter
Michael Højgaard BangPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@digmin.dkFølg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny rapport: Techgiganter viste sidste år reklamer til danske børn og unge for 327 millioner kroner16.12.2025 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Techgiganterne har indtægter for store beløb ved at have børn og unge klistret til deres platforme. Ny rapport viser, hvordan danske børn og unges skærmtid omsættes til flere hundreder millioner kroner i årlige reklameindtægter.
Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor16.12.2025 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor kan styrke opgaveløsningen, gøre mødet med det offentlige bedre og frigøre mere tid til det vigtige. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, som skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026.
Bredbåndspuljen sikrer hurtigt internet til småøer11.12.2025 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
851 adresser får tilskud til etableringen af bredbånd, og især småøerne kan nu se frem til hurtigt internet.
Ny rapport giver indblik i techgiganternes maskinrum: Tid, tanker og følelser er råstof i jagten på profit11.12.2025 09:01:54 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem design, data og algoritmer. De mest fastholdte unge i undersøgelsen ser i gennemsnit 895 TikTok-videoer om dagen, hvor hvert klik, ophold og bevægelse registreres og bruges til at fastholde dem.
Ny app til digitale beviser skal hedde AltID28.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til foråret lanceres en ny app fra det offentlige, der vil have et legitimationsbevis og et aldersbevis. På sigt vil appen kunne anvendes i hele EU og indeholde alverdens digitale beviser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum