PwC

Digital turbo på autobranchen: Peter Grøftehauge fra Autorola vinder Temaprisen 2024 på Fyn

Del

Peter Grøftehauge fra Autorola A/S har netop modtaget Årets Regionale Temapris på Fyn ved Årets Ejerleder 2024. Ejerlederen modtager prisen for sit store arbejde med den digitale transformation. Peter Grøftehauge fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring hos PwC i Odense.

Peter Grøftehauge fra Autorola A/S, Årets Regionale Temapris på Fyn 2024
Peter Grøftehauge fra Autorola A/S, Årets Regionale Temapris på Fyn 2024

I forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder 2024 overrækkes for ottende gang en temapris, som går til den ejerleder, der har udvist et stærkt fokus på årets tema, “Ejerledernes digitale transformation”, herunder optimering af it-systemer, integration af kunstig intelligens og udvikling af digitale forretningsmodeller. Prisen går i år til Peter Grøftehauge fra Autorola A/S, som udvikler avancerede it-løsninger til autobranchen, herunder online bilauktioner, digital flådehåndtering og deres seneste forretningsenhed, Indicata, der håndterer op til 15 millioner biler dagligt ved hjælp af billedgenkendelse.

Peter har formået at udnytte digitale teknologier til at transformere autobranchen. Hans evne til at kombinere markedsindsigt med avancerede digitale løsninger har gjort Autorola til en førende spiller inden for online salg og flådehåndtering. Den digitale strategi har sikret virksomheden en stærk position og en imponerende vækstrejse,” fortæller Claus Damhave, partner i PwC i Odense, og fortsætter:

Med Peters fokus på data og teknologi har Autorola opnået en unik konkurrencemæssig fordel. Virksomheden har udviklet avancerede AI-baserede løsninger, der optimerer både interne processer og kundeoplevelser. Det er det stærke teknologiske fundament, der gør Peter til en fortjent modtager af Temaprisen.”

En pioner i branchen
Peter Grøftehauge stiftede Autorola og har siden opbygget virksomheden til en global markedsleder inden for online salg af brugte biler og flådehåndtering. Virksomheden har hovedsæde i Odense og beskæftiger ca. 700 medarbejdere i 19 lande. Peter har været en pioner i sin branche, idet han har indarbejdet digitalisering i alle virksomhedens processer. Fra implementering af avanceret AI-teknologi til automatiserede it-løsninger har Autorola sat standarden for digital transformation i autobranchen.

Peter Grøftehauge har en klar vision om, hvordan teknologi kan løfte autobranchen. Han har formået at skabe en digital kultur i virksomheden, hvor innovation og nytænkning er i højsædet. Det har gjort Autorola til en virksomhed, der konstant udfordrer status quo,” fortæller Lars Holm, centerdirektør i Nykredit i Odense.

Hos Dansk Erhverv er direktør Natasha Brandt enig i, at den rette vinder af Temaprisen 2024 på Fyn er Peter Grøftehauge:

“Peter har med sin digitale indsats vist, hvordan teknologi og data kan være drivkraften bag vækst og udvikling. Autorola er et inspirerende eksempel på, hvordan en virksomhed kan udnytte digitale løsninger til at forbedre effektiviteten og skabe værdi for kunderne.”

Kontakt
For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC Christian Corell på mobil 2829 3858 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller mediechef Søren Domino fra Dansk Erhverv på 3374 6688. 

Tid og sted for Årets Ejerleder på Fyn
Den 29. oktober 2024 kl. 16:30-18:10, 8-kanten, Munkebjergvænget 3, 5230 Odense M.

Fakta om Årets Ejerleder 2024
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 21. gang. Årets tema er ejerledernes digitale transformation.

De syv regionale vindere går videre til Landskåringen, som finder sted den 14. november 2024 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

Juryen består af regionsvinderen fra 2023 samt repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og en erhvervsprofil. 

Tidligere vinder af Årets Temapris
Søren Tscherning fra Tscherning Holding A/S (2023), Per Kirchner fra Novicell ApS (2022), Peter Dupon fra The Coffee Collective A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Anders Aagaard Jensen fra Relevant Holding ApS (2019), Lene Hansen og Dorte Thomsen fra SOS Vikar A/S (2018), Per Smedegaard fra Kjærgaard A/S (2017) og Charlotte Gueniau fra RICE A/S (2016).

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er. 

Succes skaber vi sammen … 

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

Digital transformation i højeste gear: Peter Grøftehauge fra Autorola vinder Årets Temapris 202414.11.2024 19:58:01 CET | Pressemeddelelse

Det blev ejerleder Peter Grøftehauge fra Autorola A/S, der løb med Temaprisen ved Landskåringen af Årets Ejerleder 2024. Temaprisen uddeles til den ejerleder, der i særlig grad har udmærket sig inden for årets tema, “Ejerledernes digitale transformation.” Peter Grøftehauge modtog prisen for sin omfattende indsats med at drive den digitale udvikling i autobranchen og skabe innovative it-løsninger, der løfter branchestandarden til et nyt niveau.

Visionær ledelse og imponerende vækst sikrer Berit Willumsgaard og Søren Rasmussen fra Albatros Travel prisen som Årets Ejerleder 202414.11.2024 19:45:50 CET | Pressemeddelelse

Berit Willumsgaard og Søren Rasmussen fra Albatros Travel A/S vinder prisen som Årets Ejerleder 2024 ved Landskåringen hos PwC i Hellerup. Ejerlederne har gennem en kombination af visionær ledelse, innovation og stærke værdier skabt en markedsledende rejsevirksomhed, der tilbyder unikke oplevelser på destinationer verden over.

Øget bekymring for cybercrime får flere danske virksomheder til at prioritere beredskab13.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Bekymringen for cybertruslen fortsætter med at vokse i dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor, hvilket knytter sig til den geopolitiske situation og konflikten mellem Vesten og Rusland. Det har fået 4 ud af 10 organisationer til at implementere nye sikkerhedstiltag som følge af konflikten, og AI spiller en stigende rolle i arbejdet med cybersikkerhed, viser PwC’s Cybercrime Survey 2024.

Digitalt lederskab og innovative løsninger sikrer Lasse Østergaard-Jensen fra Site-Security Temaprisen 2024 i Sydjylland7.11.2024 18:55:42 CET | Pressemeddelelse

Lasse Østergaard-Jensen fra Site-Security A/S har netop modtaget Årets Regionale Temapris i Sydjylland ved Årets Ejerleder 2024. Ejerlederen modtager prisen for sin visionære ledelse og banebrydende tilgang til digital innovation og bæredygtige løsninger. Lasse Østergaard-Jensen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring hos PwC i Vejle.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye