Tør vi være modige nok til at lave lovmaskinen om i stedet for kun at nøjes med at banke rust af?
29.10.2024 07:10:00 CET | Tænketanken Prospekt | Pressemeddelelse
I et nyt notat fra Tænketanken Prospekt, præsenterer ph.d. og adjungeret rådgiver Morten Jarlbæk Pedersen en analyse af den danske lovmaskine og påpeger de strukturelle udfordringer, fejl og mangler i den danske lovgivningsproces. Konklusionen er, at i stedet for blot at foretage småreparationer, burde vi måske skrotte den nuværende lovmaskine til fordel for en helt ny, der kan sikre en mere gennemtænkt og effektiv lovgivningsproces.

I notatet "Den blinde vinkel eller: Hvordan man overser en masse, når man laver nye regler?” undersøger ph.d. og adjungeret rådgiver i Prospekt, Morten Jarlbæk Pedersen lovmaskinens tre tandhjul: konsekvensvurdering af nye lovforslag, arbejdet med høringssvar og evaluering af regler. Disse processer er essentielle for at sikre, at vores lovgivning er grundig, gennemsigtig og stabil, men ifølge notatet skurrer de nuværende metoder, hvilket underminerer vores demokrati og påvirker hverdagen for almindelige borgere.
"Demokrati er en bøvlet og langsommelig affære, men det er netop derfor, vi accepterer det. Vi forventer, at lovene bliver vedtaget på et gennemsigtigt og velovervejet grundlag. Desværre viser det sig, at vi i Danmark i dag ikke har et tilstrækkeligt system til konsekvensvurdering, høringer og evalueringer. Det er altafgørende, at vi bygger et system op, hvor konsekvenserne af lovgivning ikke bare bliver overset, men også bliver håndteret grundigt," siger Morten Jarlbæk Pedersen.
Notatet påpeger, at det danske system for konsekvensvurdering ofte tilpasses politiske mål i stedet for at være nøgternt og objektivt. Høringsprocesserne fungerer sjældent som de skal, og opleves ofte som en ren formalitet uden reelle konsekvenser for det endelige resultat. Desuden er systemet for evaluering af eksisterende regler uorganiseret og mangelfuldt, hvilket fører til mangel på både gennemsigtighed og ansvarlighed.
Jarlbæk konkluderer i notatet, at i stedet for at banke rust af den gamle lovmaskine, bør man overveje at skabe en ny uafhængig instans, der kan varetage kvaliteten og konsekvensvurderingerne af lovforslag samt sørge for ordentlige og effektive høringer og evalueringer.
"Det kan virke som en teknisk diskussion. Men det handler om at sikre et velfungerende demokrati og en bedre hverdag for borgerne. Hvis vi vil have en mere gennemsigtig og effektiv lovgivningsproces, må vi tørre støvet af og kigge på at bygge en ny, robust model for det danske lovgivningssystem," afslutter Morten Jarlbæk Pedersen
Morten Jarlbæk Pedersen har skrevet ph.d.-afhandling om lovgivningsprocesser og lovkvalitet med særligt fokus på EU og står desuden i spidsen for Tænketanken Prospekts projekt ”Den defekte lovmaskine”.
Gennem en række arrangementer, artikler og podcasts vil Prospekt belyse omfanget og betydningen af, samt baggrunden for den store europæiske afkobling og pege på muligheder for en fornyelse af det europæiske projekt på et mere realistisk grundlag.
Kontakter
Morten Jarlbæk PedersenAdjungeret rådgiver
Tlf:23809033jarlbaek.pedersen@gmail.comChristian Egander SkovKonsulent & Programleder for Medborgerskab og samfundspolitik
Tlf:28844490ces@taenketankenprospekt.dkTine ObelPresse- og kommunikationschef
Tlf:28294630to@taenketankenprospekt.dkOm Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt peger på en stille modbevægelse i tiden7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens sommeren inviterer til ro, fordybelse og gode bøger, peger et nyt notat fra Tænketanken Prospekt på, at længslen efter nærvær, grænser og forankring er mere end en feriefornemmelse. Den afspejler en dybere kulturel bevægelse, som kan få betydning for både fællesskaber og folkestyre.
Hvordan taler vi sammen, når alle allerede har en mening?22.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt peger på samtalen som en af de vigtigste demokratiske opgaver i en tid præget af polarisering, digitale ekkokamre og hurtige svar.
Hvem passer på naturen i morgen?8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny antologi fra Tænketanken Prospekt sætter fokus på et overset spørgsmål i naturdebatten: Hvordan skaber vi en relation mellem mennesker og den natur, vi ønsker at beskytte?
Folket er forsvundet fra folkestyret – ny bog tager debatten op30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny bog fra Christian Egander Skov, programleder i Tænketanken Prospekt, sætter ord på den voksende afstand mellem borgere og beslutningstagere – og insisterer på, at folkelighed er demokratiets forudsætning.
Ny bog midt i valgkampen sætter den borgerlige kampplads til debat.20.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ekstern konsulent ved Tænketanken Prospekt, Martin Kyed, udgiver debatbog om borgerlighedens idégrundlag – og timingen midt i valgkampen lægger op til en ny samtale om retning, værdier og politisk ansvar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum