Gylle.dk

Fuld knald på efterårets pangfarver

Del

I efterårets kernesalme ”Nu falmer skoven trindt om land” synes Grundtvigs at undersælge paletten. For - på en rolig og solfyldt dag i slutningen af oktober gløder skov og hegn med pangfarver. Gå selv derud og oplev flammehavet af farver!

Bladenes grønne klorofyl viger for andre pigmenter, når dagslængden aftager og temperaturen falder. Benvedens blade bliver næsten så røde som ahorn i Nordøstamerikas bjergskove. Foto: Ian Heilmann
Bladenes grønne klorofyl viger for andre pigmenter, når dagslængden aftager og temperaturen falder. Benvedens blade bliver næsten så røde som ahorn i Nordøstamerikas bjergskove. Foto: Ian Heilmann

Det skorter ikke på efterårsfarver i den danske sangskat. Septembers himmel er så blå og hybenhjertet rødt. Nøgternt set er det ikke luften, der er blå, når vi ser op i en skyfri himmel. Det vi ser er indirekte sollys, som er spredt i alle retninger af luftens molekyler, en spredningsproces som er langt stærkere for lysspektrets blå bølgelængder end for de røde. Derfor er himlen blå, men vil jo uanset molekylernes optiske spredningsparametre være en uudtømmelig kilde til fryd og bredspektret kunstnerisk fortolkning og udfoldelse. Dejlig er den himmel blå – til hver en tid.

I EFTERÅRETS kernesalme ”Nu falmer skoven trindt om land” synes Grundtvig at undersælge paletten. For - på en rolig og solfyldt dag i slutningen af oktober gløder skov og hegn med pangfarver; med den dybblå himmel som baggrund ildrøde blade af benved, fosforgule blade af navr og løn, orange bøgetoppe, cognacfarvede længere nede sammen med stadigt grønne blade. Og i skovbund og på skovstier våde bladmosaikker i bronze, brunt, gult og stænk af lysegrønt. Det flammer, snarere end falmer, og vindstød gennem trækronerne sender spredte bølger af svagt raslende løvfald afsted i luften som smukt dalende og sejlende sene sommerfugle på vej ned til landing. Det har så igen sin mere faglige forklaring.

Siden forårets løvspring har hvert eneste blad vendt sig mod solen for at høste det lys, der driver fotosyntesen. Bladene har deres grønne pigmenter fra kæmpemolekylet klorofyl, hovednøglen i livets basisproduktion: Lysenergi + vand + kuldioxid omdannes til sukker og ilt. En proces, oprindeligt etableret af de første cyanobakterier i de gode gamle dage for 3.000 mio. år siden. Også carotenoid er aktivt i fotosyntesen, det er et gult pigment og er f.eks. rigeligt til stede i gulerødder (karotter). Hertil kommer indhold i bladcellerne af andre farvestoffer som det gule lutein og det gulbrune xantofyl. De har beskyttende funktioner, nogle som antioxidanter.  

GENNEM SOMMERENS lyse måneder dominerer det grønne klorofyl bladenes farve. Men når lys og temperatur falder i september begynder et særligt plantehormon at nedbryde klorofylet, som så gradvis overlader scenen til de gullige pigmenter. Ved kombinationen af yderligere temperaturfald og skarp efterårssol trænger vandopløselige røde eller violette antocyaniner frem i bladenes ledningsstrenge og får efterårsløvet til at gløde i varierende nuancer. Antocyaniner er ligeledes antioxidanter og beskytter mod virus og bakterier. Det er også dem, der ved modningen farver f.eks. brombær violetsorte, æbler og hyben røde og får strandengenes grønne salturter til at blusse.

Så kommer løvtræernes slutspil, styret af et enzym, der svækker bladstilkenes fæste på kviste og grene. Vinden står parat og en rask efterårsstorm kan ribbe det hele på ingen tid. I løbet af disse flammende efterårsscenerier har træer og buske på vores tempererede breddegrader trukket bladenes næring og andre værdifulde stoffer tilbage til depoter i grene, stamme og rødder, alt med rettidig omhu inden den barske årstid. Sig nærmer tiden, hvor vi så bladrer videre i sangbogen, til numrene om novembers mørke og vinterens kulde, og efterhånden uanset om det så rent faktisk bliver hvidt herude.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Bladene på en lavsiddende bøgegren er ”falmet” i forskellig takt. Foto: Ian Heilmann
Bladene på en lavsiddende bøgegren er ”falmet” i forskellig takt. Foto: Ian Heilmann
Download
Bladenes grønne klorofyl viger for andre pigmenter, når dagslængden aftager og temperaturen falder. Benvedens blade bliver næsten så røde som ahorn i Nordøstamerikas bjergskove. Foto: Ian Heilmann
Bladenes grønne klorofyl viger for andre pigmenter, når dagslængden aftager og temperaturen falder. Benvedens blade bliver næsten så røde som ahorn i Nordøstamerikas bjergskove. Foto: Ian Heilmann
Download
Skovenes betydning som dræn for atmosfærens CO2 -indhold er essentiel. Forskere fra KU og DTU indhenter data om kulstof ved denne målestation i Lille Bøgeskov på Midtsjælland. Foto: Ian Heilmann
Skovenes betydning som dræn for atmosfærens CO2 -indhold er essentiel. Forskere fra KU og DTU indhenter data om kulstof ved denne målestation i Lille Bøgeskov på Midtsjælland. Foto: Ian Heilmann
Download
Høje bøgetoppe flammer op i oktoberdagens klare sol. Foto: Ian Heilmann
Høje bøgetoppe flammer op i oktoberdagens klare sol. Foto: Ian Heilmann
Download

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Havets forurening skyldes helt overvejende andre kilder end spildevand4.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse

Gang på gang forsøger selvudnævnte talsmænd for landbruget at flytte fokus væk fra kritikken af landbrugets kvælstofforurening og over på byernes spildevand. Trods voldsomme krumspring og alskens udokumenterede påstande afslører de konkrete tal, at når det kommer til udledninger til det danske vandmiljø, udgør kvælstofudledningen fra spildevandsselskaberne kun en lille del af den samlede mængde. Det er agroindustrien, der er skurken

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye