Serien ’Bondeblod’ på DR er et regulært selvmål for landbruget

Den ofte store kløft mellem by og land er på ingen måde blevet mindre, efter at danskerne har haft mulighed for at komme tæt på dansk landbrug i serien ’Bondeblod’ på DR.

Synd og skam, at man ikke brugte muligheden for at få byboerne tættere på landbruget ved at fremhæve nogle af de uendeligt mange danske landmænd, der konstruktivt ser realiteterne i øjnene og finder gode løsninger for fremtiden. Det skriver Jesper Zeihlund, direktør, Local Food Mind, 27. oktober 2024.

På den anden side, så er det også direkte dumt af landbruget at trække offerkortet, hver gang der er udfordringer.

DE LANDMÆND, der oftest kommer til orde i debatten, repræsenterer en mindre gruppe, der fastholder en gammeldags tilgang og har svært ved at anerkende nødvendige ændringer. Denne gruppe overskygger de mange landmænd, der aktivt arbejder for positive fremadrettede løsninger.

”Dansk landbrugs fornemmeste rolle er at sørge for at mætte de godt 6 millioner danskere, med god, nærende og ordentlig mad. Det burde måske nok være det, man gav de godt 6,7 milliarder kroner i landbrugsstøtte til”

Jeg mener helt oprigtigt, at vi har overset en kæmpe mulighed for forsoning mellem by og land, nemlig medvores mad. For det er et af de eneste konkrete emner, vi kan forsones om. Byboerne har brug for landmanden, hvis de vil gå mætte i seng, og landmanden har brug for byboerne, hvis de vil have penge for deres produkter.

LANDBRUGET HAR også allerede gode relationer til byboerne. Hvert forår, når køerne lukkes ud, trækker en enkelt gård flere tusinde fra byen til, og når der er Åbent Landbrug, er det også velbesøgt. Roskilde Dyrskue tiltrækker masser af mennesker, også fra byen, som vil se landbruget, møde landmændene og have en god dag sammen med dem.

Mindre producenter over hele landet trækker hver eneste weekend forbrugere fra byen til deres gård for at handle lokale kvalitetsfødevarer. Der er altså en kæmpestor del af dansk landbrug, der har det bedre med byboerne, end den meget lille bagud skuende gruppe, som vi ofte hører i debatten.

For at styrke dialogen mellem by og land kunne landmænd fortsætte med at gøre mere at det der virker – åbne fysisk op, men også være faglige og objektive i forhold til deres egentlige rolle som madproducenterm for det er der ufattelig mange der ville have kæmåpe succes med hos forbrugerne. De er nysgerrige, og mest fordi det ikke ved bedre – Udnyt den nysgerrighed og påvirk deres opfattelse.

DANSK LANDBRUG HAR en enorm rolle i at sikre vores fremtidige fødevareforsyning, men for at opnå det kræver det en åben dialog og samarbejde mellem land og by. Landmændene må påtage sig ansvaret som brobyggere i denne debat, og byboerne må anerkende deres afhængighed af landbrugets produkter. Så jeg håber inderligt, at dansk landbrug får en ekstra chance for at påvirke alle danskere, men at de finder en rolle i samfundet, hvor de med et positivt indtryk kan genstarte dialogen mellem by og land. Også fordi vi er et demokratisk land, hvor landbrugets rammevilkår i sidste ende bestemmes af flertallet af de stemmeberettigede – der jo også er forbrugere.

Min pointe er ganske enkelt, at vi skal samles om vores land og landbrug, for vi kan ikke undvære det. Her tænker jeg ikke på den økonomiske faktor, men på, at vi på mange måder skal være rustet til at klare os selv i fremtiden, og det gælder også med vores fødevareforsyning.

Dansk landbrugs fornemmeste rolle er at sørge for at mætte de godt 6 millioner danskere, med god, nærende og ordentlig mad. Det burde måske nok være det, man gav de godt 6,7 milliarder kroner i landbrugsstøtte til.