Gylle.dk

Serien ’Bondeblod’ på DR er et regulært selvmål for landbruget

Del

DR har overset en kæmpe mulighed for forsoning mellem by og land, nemlig medvores mad. Byboerne har brug for landmanden, hvis de vil gå mætte i seng, og landmanden har brug for byboerne, hvis de vil have penge for deres produkter.

DE LANDMÆND, der oftest kommer til orde i debatten, repræsenterer en mindre gruppe, der fastholder en gammeldags tilgang og har svært ved at anerkende nødvendige ændringer. Denne gruppe overskygger de mange landmænd, der aktivt arbejder for positive fremadrettede løsninger. Skærmbillede fra det 3. program med Agerskovgruppens talsmand Jens Peter Aggesen i hovedrollen.
DE LANDMÆND, der oftest kommer til orde i debatten, repræsenterer en mindre gruppe, der fastholder en gammeldags tilgang og har svært ved at anerkende nødvendige ændringer. Denne gruppe overskygger de mange landmænd, der aktivt arbejder for positive fremadrettede løsninger. Skærmbillede fra det 3. program med Agerskovgruppens talsmand Jens Peter Aggesen i hovedrollen.

Den ofte store kløft mellem by og land er på ingen måde blevet mindre, efter at danskerne har haft mulighed for at komme tæt på dansk landbrug i serien ’Bondeblod’ på DR.

Synd og skam, at man ikke brugte muligheden for at få byboerne tættere på landbruget ved at fremhæve nogle af de uendeligt mange danske landmænd, der konstruktivt ser realiteterne i øjnene og finder gode løsninger for fremtiden. Det skriver Jesper Zeihlund, direktør, Local Food Mind, 27. oktober 2024.

På den anden side, så er det også direkte dumt af landbruget at trække offerkortet, hver gang der er udfordringer.

DE LANDMÆND, der oftest kommer til orde i debatten, repræsenterer en mindre gruppe, der fastholder en gammeldags tilgang og har svært ved at anerkende nødvendige ændringer. Denne gruppe overskygger de mange landmænd, der aktivt arbejder for positive fremadrettede løsninger.

”Dansk landbrugs fornemmeste rolle er at sørge for at mætte de godt 6 millioner danskere, med god, nærende og ordentlig mad. Det burde måske nok være det, man gav de godt 6,7 milliarder kroner i landbrugsstøtte til”

Jeg mener helt oprigtigt, at vi har overset en kæmpe mulighed for forsoning mellem by og land, nemlig medvores mad. For det er et af de eneste konkrete emner, vi kan forsones om. Byboerne har brug for landmanden, hvis de vil gå mætte i seng, og landmanden har brug for byboerne, hvis de vil have penge for deres produkter.

LANDBRUGET HAR også allerede gode relationer til byboerne. Hvert forår, når køerne lukkes ud, trækker en enkelt gård flere tusinde fra byen til, og når der er Åbent Landbrug, er det også velbesøgt. Roskilde Dyrskue tiltrækker masser af mennesker, også fra byen, som vil se landbruget, møde landmændene og have en god dag sammen med dem.

Mindre producenter over hele landet trækker hver eneste weekend forbrugere fra byen til deres gård for at handle lokale kvalitetsfødevarer. Der er altså en kæmpestor del af dansk landbrug, der har det bedre med byboerne, end den meget lille bagud skuende gruppe, som vi ofte hører i debatten.

For at styrke dialogen mellem by og land kunne landmænd fortsætte med at gøre mere at det der virker – åbne fysisk op, men også være faglige og objektive i forhold til deres egentlige rolle som madproducenterm for det er der ufattelig mange der ville have kæmåpe succes med hos forbrugerne. De er nysgerrige, og mest fordi det ikke ved bedre – Udnyt den nysgerrighed og påvirk deres opfattelse.

DANSK LANDBRUG HAR en enorm rolle i at sikre vores fremtidige fødevareforsyning, men for at opnå det kræver det en åben dialog og samarbejde mellem land og by. Landmændene må påtage sig ansvaret som brobyggere i denne debat, og byboerne må anerkende deres afhængighed af landbrugets produkter. Så jeg håber inderligt, at dansk landbrug får en ekstra chance for at påvirke alle danskere, men at de finder en rolle i samfundet, hvor de med et positivt indtryk kan genstarte dialogen mellem by og land. Også fordi vi er et demokratisk land, hvor landbrugets rammevilkår i sidste ende bestemmes af flertallet af de stemmeberettigede – der jo også er forbrugere.

Min pointe er ganske enkelt, at vi skal samles om vores land og landbrug, for vi kan ikke undvære det. Her tænker jeg ikke på den økonomiske faktor, men på, at vi på mange måder skal være rustet til at klare os selv i fremtiden, og det gælder også med vores fødevareforsyning.

Dansk landbrugs fornemmeste rolle er at sørge for at mætte de godt 6 millioner danskere, med god, nærende og ordentlig mad. Det burde måske nok være det, man gav de godt 6,7 milliarder kroner i landbrugsstøtte til.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Direktør Jesper Zeihlund, Local Food Mind.
Direktør Jesper Zeihlund, Local Food Mind.
Download
”Det danske landbrug er på vej i en helt anden retning, end DR formår at vise i den omtalte dokumentar. Dansk landbrug er langtfra under afvikling, men er i en stærk og grøn udviklingsfase, hvor en underskov af driftige, modige og visionære landbrugere tager kampen op mod årtiers ’plejer’ og lærer at dyrke mad til mennesker uden at overskride planetens grænser.” Det skriver Julie Rohde Birk, der er forstander for Kalø Økologisk Landbrugsskole og medstifter af netværket Levedygtigt Landbrug, og Louise Køster, der er direktør for Rabarbergården og medstifter af netværket Levedygtigt Landbrug i et debatindlæg.
”Det danske landbrug er på vej i en helt anden retning, end DR formår at vise i den omtalte dokumentar. Dansk landbrug er langtfra under afvikling, men er i en stærk og grøn udviklingsfase, hvor en underskov af driftige, modige og visionære landbrugere tager kampen op mod årtiers ’plejer’ og lærer at dyrke mad til mennesker uden at overskride planetens grænser.” Det skriver Julie Rohde Birk, der er forstander for Kalø Økologisk Landbrugsskole og medstifter af netværket Levedygtigt Landbrug, og Louise Køster, der er direktør for Rabarbergården og medstifter af netværket Levedygtigt Landbrug i et debatindlæg.
Download
DE LANDMÆND, der oftest kommer til orde i debatten, repræsenterer en mindre gruppe, der fastholder en gammeldags tilgang og har svært ved at anerkende nødvendige ændringer. Denne gruppe overskygger de mange landmænd, der aktivt arbejder for positive fremadrettede løsninger. Skærmbillede fra det 3. program med Agerskovgruppens talsmand Jens Peter Aggesen i hovedrollen.
DE LANDMÆND, der oftest kommer til orde i debatten, repræsenterer en mindre gruppe, der fastholder en gammeldags tilgang og har svært ved at anerkende nødvendige ændringer. Denne gruppe overskygger de mange landmænd, der aktivt arbejder for positive fremadrettede løsninger. Skærmbillede fra det 3. program med Agerskovgruppens talsmand Jens Peter Aggesen i hovedrollen.
Download

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye