Gylle.dk

Nej tak til den industrielle kødproduktion på de store svinefabrikker

Del

Folk her i Danmark er ved at være godt trætte af lugt og forurening fra de store svinefarme og industrielle landbrug, vi ser flere og flere af. Flere undersøgelser viser, at vi danskere gerne vil have mere og bedre natur, men vores ønsker ser ud til at blive overset, når der træffes politiske beslutninger som den grønne trepart. NOAH opfordrer alle til at tage aktiv del i kampen for at beskytte vores lokale miljøer og natur

Bestil klagevejledningen fra Noah - se adressen nedenfor.
Bestil klagevejledningen fra Noah - se adressen nedenfor.

Utilfredse borgere er gået sammen under den landsdækkende bevægelse Landsforeningen mod svinefabrikker, som i samarbejde med Miljøbevægelsen NOAH nu udgiver en klagevejledning til folk i landdistrikterne, der er berørt af industriel svineproduktion. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Noah 24. oktober 2024.

Peter Jacobsen fra Landsforeningen mod Svinefabrikker udtaler:

- Det konventionelle svinelandbrug i Danmark har vokset sig ud over alle rimelige grænser, som en stor kræftknude i en ellers sund krop. Det har ført til helt groteske forhold for grisene og for naboerne i de berørte landsbyer.

Emil Brix fra Miljøbevægelsen NOAH har været med til at skrive den nye klagevejledning til de borgere på landet, der befinder sig i den uheldige situation at være nabo til en enorm svinefabrik. Han udtaler:

- Det kan være skræmmende, og med betydelige sociale konsekvenser, at stille sig i opposition til den lokale svinebaron, men når mange går sammen, er det muligt at skabe forandring.

- Det er vigtigt, at borgere på landet kender deres rettigheder, og er i stand til at reagere når landsbyens ve og vel sættes på spil på grund af et storindustrielt svinebrug, fortsætter han.

Anette Schneider Wiemann fra Landsforeningen mod svinefabrikker, uddyber:

- At blive nabo til en svinefabrik kan være en meget svær og overvældende oplevelse. Derfor er det uendeligt vigtigt, at borgere ved, hvordan man håndterer høringssvar og klager for at kunne deltage i den demokratiske proces.

Dansk industri, landbruget og politikerne har desværre ikke tænkt sig at tage vores skrantende miljø alvorligt. Parterne i den grønne trepart har valgt at øge slagtepræmien og investere milliarder i technofix såsom Bovaer og pyrolyse. Det er tiltag, der vil fastholde Danmark i den industrielle landbrugsmodel, der har skabt, de problemer landbruget står i.

Derfor er der behov for, at borgerne i Danmark yder modstand - overalt!

Den nye klagevejledning fra NOAH og Landsforeningen mod svinefabrikker henvender sig til personer, som enten vil starte en lokal miljøforening, eller som allerede er i gang med at tage kampen op mod en lokal svinebaron.

For yderligere information, kontakt:

Emil Weis Brix, Miljøbevægelsen NOAH - telefon 23982897, mail: emil@noah.dk

Her kan du bestille klagevejledningen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Noah-logo.
Noah-logo.
Download
Logo for Landsforeningen mod Svinefabrikker.
Logo for Landsforeningen mod Svinefabrikker.
Download
Opfordring til at rekvirere den nye klagevejledning.
Opfordring til at rekvirere den nye klagevejledning.
Download
Noah-plakat der kan rekvireres fra foreningen.
Noah-plakat der kan rekvireres fra foreningen.
Download

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye