Alexandra Instituttet

Global producent af klimaudstyr til landbruget har fået hjælp til at finde fælles fodslag inden for IoT-sikkerhed

Del

Der er mange spørgsmål, der melder sig, når man som producent digitaliserer og kobler de fysiske produkter til nettet. Hvem har ansvaret og hvordan gør man cybersikkerhed til en integreret del af hele produktudviklingen. De spørgsmål fik SKOV, der har specialiseret sig i at fremstille køle- og ventilationsanlæg til svine- og fjerkræstalde, hjælp til ved at deltage i et af de udviklingskurser i cybersikkerhed, som Industriens Fond udbyder i samarbejde med Alexandra Instituttet.

Hvem har ansvaret, og hvordan sikrer man sig, at de opkoblede løsninger, som man udvikler, er cybersikre? Der er mange spørgsmål, der melder sig, når man som producent digitaliserer og kobler de fysiske produkter til nettet. Det gælder også for SKOV, der har specialiseret sig i at fremstille køle- og ventilationsanlæg til svine- og fjerkræstalde, som skaber de mest optimale forhold for dyrene.

Produktionsvirksomheden, der har hovedsæde i Glyngøre, har deltaget i et af de udviklingskurser i cybersikkerhed, som Industriens Fond udbyder igennem CyPro. For SKOV er det helt afgørende, at cybersikkerhed bliver en del af deres forretningsgrundlag, og at det bliver indarbejdet i hele organisationen.

I de systemer, som bliver monteret i staldene, sidder der forskellige sensorer, hvor kunden kan styre alt fra lys til vand og varme. SKOV kan samtidig se, hvordan kunderne bruger bestemte funktioner, og hvor mange enheder, der er installeret i et enkelt land. Dataopsamlingen bruges udelukkende til forbedring af deres produkter og til at skabe de mest optimale forhold for dyrene.

Vigtig dagsorden

“Men det er samtidig vigtigt, at der er styr på cybersikkerheden, og at man ikke skaber sikkerhedshuller i kundens netværk, når man sætter vores produkter op”, forklarer Jesper Vium Kalms, Product Owner hos SKOV.  Han  sidder i deres udviklingsafdeling, hvor de laver styringerne til klimaanlæggene.

Det er derfor vigtigt, at cybersikkerhed bliver en integreret del af hele produktudviklingen.

“Helt generelt var vi ikke kommet så langt med arbejdet med cybersikkerhed, så for os handlede det især om at få det arbejdet ind i vores organisation. Vi er selvfølgelig kun interesseret i at gøre vores produkter bedre, så for os var det vigtigt at få sat cybersikkerhed på dagsordenen og sikre, at det ikke kun var nogle få, der synes det er vigtigt, men at det er en central ting i vores organisation. Det skal være noget, der bliver vægtet på lige fod med, når vi tester vores produkter.”

Læg en plan for, hvordan I får alle med

Udviklingsforløbet gav også mulighed for at få nogle gode snakke med andre virksomheder om, hvordan de arbejder med cybersikkerhed. Derudover fik kursisterne styr på standarder, og hvad der bliver krævet af dem lovgivningsmæssigt. 

“Det er nemmere at sige, at noget er vigtigt, når man kan pege på konkret lovgivning”, forklarer Jesper Vium Kalms:

“Under kurset lavede vi en lille plan, hvor det første skridt var, at vi skulle gå hjem og snakke med ledelsen om, at det er det her, vi skal i gang med, og at der er noget lovgivning, som vi skal leve op til i forhold til vores produkter, samt at det tager noget tid at blive klar til det.”

“Det var vigtigt, at få lavet den handlingsplan, for det nytter ikke noget, at vi selv som udviklere synes, det er vigtigt. Det er vigtigt, at alle er med og ved, hvorfor vi gør det.” 

Fire byggesten til cybersikkerhed

Arbejdet med forankring og processer i organisationen er en del af de fire byggesten til cybersikkerhed, som SKOV blev introduceret for under kurset. Byggestenene giver tilsammen en 360 graders beskrivelse af, hvad der ligger af opgaver i en cybersikkerhedsindsats. Udover et indledende idékatalog til arbejdet med cybersikkerhed, giver det også et fælles sprog og forståelse af, hvad cybersikkerhed er for en størrelse.

Udover forankring, viden om standarder og regulativer, så handler byggestenene om, hvordan man får forretningen med.

“Vi fik en masse gode idéer med hjem, uden at det var teknisk og noget, vi skulle ændre i vores produkter. Det var mere noget, vi skulle sætte os ind i og se, hvilken betydning det har for vores virksomhed og så samtidig få ledelsen med.”

Har givet et struktureret fokus 

SKOV har nedsat et kompetenceteam på 5-6 personer med bred repræsentation fra hele virksomheden, hvor de mødes en halv dag om ugen og arbejder med de aktuelle opgaver, som de har sat i gang. Det er også her, at de forbereder sig på tiltag som den kommende Cyber-resilience Act. 

Det har givet et mere struktureret fokus på cybersikkerhed, efter at de har skabt teamet, forklarer Jesper Vium Kalms.

“Vi har selvfølgelig hele tiden skullet sikre, at det udstyr, vi installerer, ikke nær så nemt bliver udsat for cyberangreb. Men med det her forum har vi fået gjort cybersikkerhed til et strategisk arbejdsområde. Det er kun kommet, fordi man fra ledelsens side ønskede det fokus. Det var ikke noget, vi havde før.” 

Fakta om SKOV

SKOV leverer klima- og managementløsninger, som optimerer forholdene i stalde i landbruget. Virksomheden har hovedkvarter i Glyngøre og udviklede allerede i 1960'erne deres første ventilationsanlæg. I dag er de førende inden for feltet med mere end 450 medarbejdere og har datterselskaber i bl.a. Bangkok, Thailand, Kina og USA.

Om CyPro

Cybersikker Produktion i Danmark (CyPRo) er støttet af Industriens Fond med 13 mio. kr. i perioden 2022–2026. CyPro bygger på erfaringerne fra CIDI-projektet og har til formål at skabe fælles fodslag om IoT-sikkerhed og sikre et kollektivt løft af markedet for IoT-produkter, så danske virksomheder står stærkt i den internationale konkurrence.

Gennem målrettede ekspertforløb vil 100 virksomheder blive opkvalificeret og modnet forretningsmæssigt, organisatorisk og teknisk. De indsamlede erfaringer, metoder og værktøjer vil herefter blive udbredt til andre produktionsvirksomheder. 

CyPro er et samarbejde mellem Alexandra Instituttet, FORCE Technology, DAMRC (Danish Advanced Manufacturing Research Center, Ugla Insights og Aarhus Universitet Herning, Institut for Forretningsudvikling.



Alexandra Instituttet

100 eksperter under ét tag 

Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger. 

Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet Visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter. 

Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.

Vi er Danmarks eneste Godkendte Teknologiske Service-institut specialiseret i it og digitalisering.

Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet

Alexandra Instituttet har bragt Danmark foran digitalt i 25 år26.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Når Alexandra Instituttet fylder et kvart århundrede den 27. august, er det et klart bevis på, at missionen med at skabe forretning med anvendt it-forskning er lykkedes. Udover at stå bag forskning, der har ført til flere digitale løsninger og spin out virksomheder, så har Alexandra Instituttet frem for alt ageret teknologisk sparringspartner for et utal af virksomheder og hjulpet dem med at styrke deres konkurrenceevne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye