Historisk prisuddeling hylder ildsjæle på anbringelsesområdet med prisoverrækkelse ved H.M. Dronningen
PRESSEINVITATION: Den 5. november afholder Børnehjælpsdagen prisuddeling på Københavns Rådhus. På dagen vil en særlig ildsjæl og en særlig rollemodel inden for anbringelsesområdet blive hyldet med hhv. Børnehjælpsprisen og Lillebrorprisen. H.M. Dronningen, protektor for Børnehjælpsdagen, vil overrække priserne til årets prismodtagere.

Hvor: I festsalen på Københavns Rådhus
Hvornår: Tirsdag den 5. november 2024, kl. 10 – 12.15
Siden 1993 har Børnehjælpsdagen afholdt en årlig prisuddeling. Formålet med prisuddelingen er at hylde og anerkende personer, der gør en ekstraordinær indsats inden for anbringelsesområdet.
Børnehjælpsdagen er en af Danmarks ældste humanitære organisationer – og i år er det 120 år siden den første børnehjælpsdag så dagens lys med optog og indsamling i København til fordel for anbragte, fattige og udsatte børn. I 2024 eksisterer Børnehjælpsdagen stadig som organisation med samme formål at gøre en forskel for anbragte børn og unge i Danmark.
Programmet for dagen
Det bliver en festlig, rørende og hjertevarm dag for dedikerede aktører på anbringelsesfeltet og Børnehjælpsdagens øvrige samarbejdspartnere – og med deltagelse af Børnehjælpsdagens protektor, Hendes Majestæt Dronningen.
Peter Mygind, mangeårig dedikeret ambassadør for Børnehjælpsdagen, vil være vært og føre gæsterne godt igennem programmet, der bl.a. byder på et musikalsk indslag med Luka Lind, tidligere X-faktor-deltager og også en rollemodel som anbragt i plejefamilie.
Socialborgmester, Karina Vestergård Madsen byder os velkommen på Rådhuset. Og Sofie Hugo, vil træde på scenen til sin første prisuddeling som Direktør i Børnehjælpsdagen. Herudover vil en række af Børnehjælpsdagens ambassadører deltage, hvor kan nævnes skuespiller Alexandre Willaume, skuespiller Janus Bakrawi, forfatter og vært Pelle Hvenegaard, skuespiller Magnus Bruun og tv-vært Timm Vladimir.
Priskomitéen vil motivere følgende priser:
Børnehjælpsprisen for ’Årets Støtte’, der tildeles en person, har ydet en ekstraordinær indsats for et eller flere anbragte børn eller på anbringelsesområdet.
Lillebrorprisen for ’Årets Indsats’, der tildeles en anbragt eller tidligere anbragt ung, som på bemærkelsesværdig vis har gennemgået en positiv udvikling og er lykkes med at tage ejerskab over eget liv til inspiration for andre.
Formålet med prisuddelingen
Indsatser, der gør en forskel: Prismodtagerne er levende eksempler på, at der er mange fantastiske mennesker inden for anbringelsesområdet, som yder en kæmpe indsats for at hjælpe, støtte og give omsorg til børn og unge, der har så uendeligt meget brug for det - og de viser os levende eksempler på, at indsatserne og støtten inden for anbringelsesområdet kan ændre livskursen for børn og unge, der får mulighed for at drømme, vokse og udvikle sig og med imponerende vilje og styrke kan finde deres egen vej til et godt, selvstændigt liv.
Aktuelt er over 13.500 børn og unge anbragt i Danmark på tværs af alle landets kommuner. Kilde: Danmarks Statistik (31.12.2023)
OM BØRNEHJÆLPSDAGEN
Børnehjælpsdagen er en af Danmarks ældste humanitære organisationer, der siden 1904 har arbejdet for at hjælpe og styrke anbragte børn og unge i særligt udsatte positioner i Danmark. Gennem fællesskabsaktiviteter, uddelinger og styrkeforløb i hele landet giver vi anbragte børn og unge livskvalitet og bedre forudsætninger for at mestre de svære liv, de er blevet budt. Børnehjælpsdagens styrkende ungeindsats EMPOWER4U giver de unge redskaber til et selvstændigt voksenliv, der siden 2017 har fået 9 ud af 10 af alle de unge deltagere i job eller uddannelse. Hvert år er vi i kontakt med tusinde anbragte børn og unge, deres plejefamilier samt børne- og ungehjem, som får direkte glæde af vores fællesskabende aktiviteter og styrkende indsatser.
AKKREDITERING
_____________________________________________________________________________
Pressekontakt
Maja Spangsberg Krogstrup
Kommunikationschef i Børnehjælpsdagen
D: 3530 9312 / M: 2625 2497
mk@bhd.dk – www.bhd.dk
Deadline for tilmelding
Senest dagen før prisuddelingen, mandag den 4. november, kl. 10.
Der er et begrænset antal akkrediteringer, så Børnehjælpsdagen vil give besked om deltagelse.
Send dit navn, titel og medie til Maja Spangsberg Krogstrup.
Briefing til pressen
Mødetid for akkrediterede er 9.45 på Rådhuspladsen.
Alle akkrediterede vil blive briefet på dagen inden det officielle program starter, hvor der vil være rig mulighed for at dække begivenheden.
Mulighed for interviews eller skriftlige udtalelser før og på dagen fra:
- Prismodtagerne – Årets Indsats: en ung og Årets Støtte: en ildsjæl
- Børnehjælpsdagens Administrerende Direktør, Sofie Hugo
- Børnehjælpsdagens ambassadør og konferencier på dagen, Peter Mygind
- Musiker, der optræder til prisuddelingen, Luka Lind
- Der vil være mulighed for at tage fotos og at tale med gæsterne til receptionen efter det officielle program.
Nøgleord
Kontakter
Maja S. KrogstrupKommunikationschef
Tlf:+45 35309312Tlf:+45 26252497mk@bhd.dkBilleder

Links
Børnehjælpsdagen
Børnehjælpsdagen er en af Danmarks ældste humanitære organisationer, der siden 1904 har arbejdet for at hjælpe og styrke anbragte børn og unge i særligt udsatte positioner i Danmark. Gennem indsatser, projekter, aktiviteter, camps og styrkedage i hele landet giver vi anbragte børn og unge livskvalitet og bedre forudsætninger for at mestre livet. Børnehjælpsdagens styrkende ungeindsats EMPOWER4U giver de unge redskaber til et selvstændigt voksenliv, der siden 2017 har fået 9 ud af 10 af alle de unge deltagere i job eller uddannelse. Hvert år er vi i kontakt med tusinde anbragte børn og unge, deres plejefamilier samt børne- og ungehjem, som får direkte glæde af vores fællesskabende aktiviteter og styrkende indsatser.
Følg pressemeddelelser fra Børnehjælpsdagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børnehjælpsdagen
Danmarks største fællesskab for anbragte børn12.5.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
900 anbragte børn og unge fra hele landet var i anledning af Årets Børnehjælpsdag 2025 samlet til en mindeværdig og festlig fejring i Tivoli sammen med deres plejeforældre og børne- og ungehjem.
900 anbragte børn fra hele landet samles til Børnehjælpsdagens 121. årsdag i Tivoli5.5.2025 13:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Presseinvitation: Søndag den 11. maj 2025 fejrer Børnehjælpsdagen sin 121. årsdag med en festlig hyldest for anbragte børn og unge i hele Danmark. Dagen markerer både en stærk og traditionsrig indsats for anbragte børn – og en nutidig fejring af fællesskab, styrke, livsmod og livsglæde.
Børnehjælpsdagens årsplakat 2025 – Et kunstværk til hyldest af anbragte børn2.5.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Årets Børnehjælpsdag 2025 præsenteres den smukke og fantasifulde årsplakat, skabt af kunstneren Ida Kvetny. Denne plakat er ikke bare et kunstværk, men en del af en historisk tradition til ære for børnesagen, der hylder og viser opbakning til anbragte børn igennem 121 år i Danmark.
Børnehjælpsdagen styrker fællesskaber for anbragte børn - Positive fællesskaber er afgørende for anbragte børns livskvalitet og fremtid18.3.2025 07:15:00 CET | Nyhed
BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER FOR ANBRAGTE BØRN OG UNGE: Børnehjælpsdagen vil i de kommende år styrke og stabilisere fællesskabsindsatsen, der spiller en helt central rolle i organisationens arbejde med at styrke anbragte børn og unge i Danmark.
Lillebror Lotteriet 2025 skudt i gang - 18.000 børn og unge gør en forskel for anbragte børn i Danmark20.2.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Den 20. februar 2025: Årets Lillebror Lotteri er officielt skudt i gang. Børn og unge i skoleklasser og i fritidsfællesskaber i hele landet står klar til at sælge lodder til fordel for anbragte børn og unge. Gennem Børnehjælpsdagens årlige lotterier får ca. 18.000 lodsælgere ikke kun mulighed for at styrke deres eget fællesskab, men også bidrage til et vigtigt formål - nemlig at støtte anbragte børn og unge i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum