Første lokalplan for udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er sendt i høring
25.10.2024 06:00:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Nye boliger, det kulturelle samlingspunkt Bastebrohuset, Bropladsen, klimasikring, parkeringshus og bevaring er nogle af de emner der indgår i Lokalplan 230, der netop er sendt i høring. Høringen løber frem til midt i december.

Realiseringen af helhedsplanen for udviklingen af havnen i Nykøbing Falster, har nået en vigtig milepæl. Forslaget til den første lokalplan er netop sendt i høring, og dermed åbnes op for beslutningen om at igangsætte en række af helhedsplanens punkter, som skal bringe liv og aktivitet til den delvist lukkede erhvervshavn.
”Lokalplanen muliggør igangsættelse af både boliger, et nyt samlingssted for kultur, en ny plads og parkeringspladser, så vi kommer godt omkring med denne første lokalplan, og det er en vigtig begyndelse på hele udviklingen af havneområdet. Helhedsplanen viser visionen for hele havnen, og nu tager vi fat i det mere konkrete arbejde, som skal bane vejen for en realisering” siger borgmester Simon Hansen, borgmester i Guldborgsund Kommune.
Planen indeholder forslag, der kan muliggøre:
- 65-75 boliger i form af både byhuse, rækkehuse og etageboliger.
- Det kulturelle samlingspunkt Bastebrohuset, som er et nybyggeri på op til 8.500 m2 til Museum Lolland-Falster, bibliotek, Billedkunstskolen samt kontorer og en museumscafé.
- Bropladsen, som ligger ved Bastebrohuset.
- En omdannelse af vejen Havnepladsen og stier gennem havnens kommende byrum.
- Omdannelse af den eksisterende Sukkerhal til parkeringshus.
- Klimasikring, og
- bevaring af bygningen Vejerboden.
Forslaget til lokalplanen behandler også klimasikring, og der skal sikres op til en klimasikringskote på +2,5 meter, som sikring mod stormflod og stigende vandhøjde.
“Når vi vil bygge på en havn, er det selvfølgeligt vigtigt at vi har styr på klimasikringen. Derfor er klimasikring i form af diger og forhøjninger, der bygges ind i landskabet, også noget af det lokalplanen beskriver” fortæller Nina Munk, som er projektleder for havneudviklingen.
Planen giver også mulighed for at realisere Bastebrohuset, der skal rumme en række kulturinstitutioner, samt det nye område Bropladsen, der ligger i forbindelse med Bastebrohuset.
”Bropladsen bliver en spændende udfordring at arbejde videre med. Den skal kunne rigtig mange ting. Pladsen skal være et rart sted at opholde sig og slentre, men den er også et vigtigt knudepunkt, der skal binde byen sammen med vandet, og samtidig binde Sundby og Nykøbing sammen, når cykel-gangbroen etableres” siger projektleder Nina Munk.
Derudover planlægges etablering af 65-75 boliger, som er et mix af en etageboligblok og rækkehuse. Boligerne får en helt særlig beliggenhed, hvor enkelte kan komme helt ud på kajkanten. Der lægges op til to små tætte bebyggelser med fælles haverum mod vandet. Og boligerne er der allerede efterspørgsel efter at flytte ind i.
”Selvom etableringen af boligerne ligger lidt ude i fremtiden oplever vi allerede nu interesse for at komme på venteliste til de kommende boliger, der får en meget smuk placering” slutter projektleder Nina Munk.
En vigtig del af lokalplanen er mulighederne for parkering i området. Sukkerladen kan omdannes til parkeringshus, som med nye indskudte etagedæk kan rumme op til 500 biler, og samtidig planlægges også p-pladser til de nye boliger tæt omkring dem.
Høringsperioden for lokalplanen løber frem til tirsdag den 17. december, hvorefter alle høringssvar samles i en hvidbog, som sendes til politisk behandling og endelig godkendelse i byrådet.
For mere information om udviklingen af havnen i Nykøbing Falster:
Læs mere om Lokalplan 230 her.
Læs mere om hele udviklingen af havnen lige her: www.guldborgsund.dk/havnebyen
Læs mere om Bastebrohuset og om Bropladsen.
Nøgleord
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Nina MunkProjektleder for havneudviklingsprojektet / Guldborgsund Kommune
Tlf:2518 1888nmunk@guldborgsund.dkRikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum