Guldborgsund Kommune

1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F

23.9.2026 06:30:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Del

Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.

Den italienske kunstnergruppe Stalker Teatro kommer til Nykøbing F. med STELI.
Den italienske kunstnergruppe Stalker Teatro kommer til Nykøbing F. med STELI.

Hvad får man, hvis man samler mere end 1.000 pophits i én lydcollage? Og hvordan lyder et elektronisk lydlandskab i en svømmehal?

Det kan man finde svar på, når Kulturnatten fredag den 2. oktober inviterer til en aften, hvor musik, kunst og kultur rykker ud i hele Nykøbing F.

På Torvet kan publikum tage tape og stokke i hånden og være med til at bygge en stor, mangefarvet trækonstruktion, mens en italiensk DJ sørger for musikken. Andre steder i byen kan man danse til den særlige lydcollage, synge for fred, opleve gospel eller være med, når HEARTBEAT Group kombinerer rap og stomp.

I Svømmecenter Falster venter en helt anden musikalsk oplevelse, når et elektronisk lydlandskab inviterer publikum til at sænke tempoet og lytte. Og på scenen bliver der mulighed for selv at tage mikrofonen og præsentere egne numre.

Hele byen bliver en scene

Kulturnatten begynder allerede fra morgenstunden med aktiviteter for børn og fortsætter gennem dagen og aftenen med oplevelser for både børn, unge, voksne og seniorer.

Programmet spænder fra performances, kormaraton og klovnerier til kreative workshops, pop-up-udstillinger og rundvisninger. Der bliver også mulighed for at komme steder hen, som normalt ikke er åbne for offentligheden.

”Kulturnatten viser, hvor meget der sker i vores kulturliv, når vi samler kræfterne og inviterer hele Guldborgsund med. Her kan man både møde professionelle kunstnere, lokale aktører, prøve noget selv og opdage steder og aktiviteter, man måske ikke kendte i forvejen. Det er netop blandingen af det uventede, det kreative og det fælles, der gør Kulturnatten til noget særligt,” siger Emma Holm, næstformand for Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget.

Kulturnatten foregår samtidig med Vores Nykøbings Late Night, som fylder bymidten med liv og aktiviteter. Det giver mulighed for at kombinere kulturoplevelser med shopping, byliv og stemning i Nykøbing F.

Som noget nyt fortsætter kulturfesten lørdag den 3. oktober, hvor flere kulturinstitutioner holder særåbent og inviterer til yderligere oplevelser for hele familien.

Kulturnatten er skabt i samarbejde mellem Guldborgsunds kulturaktører, Vores Nykøbing og Guldborgsund Kommune.

Det fulde program findes på www.guldborgsund.dk/kulturnatten.

Kontakter

Billeder

Markedshallen er bare ét af de mange områder, du kan besøge til Kulturnatten.
Markedshallen er bare ét af de mange områder, du kan besøge til Kulturnatten.
Download
Steli UK
Steli UK
Download
Få en helt speciel oplevelse, når Kulturnatten giver dig muligheden for at komme til koncert i Svømmecenter Falster
Få en helt speciel oplevelse, når Kulturnatten giver dig muligheden for at komme til koncert i Svømmecenter Falster
Download
Oplev bl.a. HEARTBEAT til Kulturnatten
Oplev bl.a. HEARTBEAT til Kulturnatten
Download

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye