Øremærket orlov mindsker lønforskellen mellem forældre
24.10.2024 08:00:06 CEST | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
De positive effekter af den øremærkede orlov, der blev indført for to år siden, begynder nu for alvor at vise sig. Med den nye øremærkede orlov afholder den anden forælder nu markant længere orlov end før regelændringen. Det fremgår af den seneste udgivelse af Status på Arbejdsmarkedet, oktober 2024.
Den øremærkede orlov betyder samtidig, at mødre kommer tidligere tilbage på job. Det medfører, at lønforskellen mellem forældre reduceres med cirka 23.000 kr. inden for barnets første leveår. Det betyder også, at mødres pensionsformue er knap 45.000 kr. højere, når de rammer pensionsalderen.
Publikationen viser desuden, at en længere orlov for den anden forælder er bredt forankret på tværs af arbejdsmarkedet, kommuner, brancher og sektorer.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
-Den øremærkede orlov har startet en kædereaktion af positive udviklinger. Når den anden forælder afholder markant mere orlov end tidligere, er det både godt for børn, forældre og sammenholdet i vores familier. Og så er det godt for ligestillingen, at fædrene nu i gennemsnit tager tre ugers længere orlov. Når fædrene tager en større andel af den samlede orlov, er det bl.a. med til at reducere forskellen i løn mellem forældrene og samtidig øge mødrenes pensionsformue. Det er præcis noget af det, vi håbede, den øremærkede orlov ville rykke på. Og nu viser det sig tydeligt i tallene.
Status på Arbejdsmarkedet har også set nærmere på fleksjobordningen. Antallet af folk i fleksjobordningen er vokset markant gennem de seneste 10 år. I 2023 var der 110.000 fuldtidspersoner i fleksjobordningen – en stigning på 40.000 siden 2013. Fleksjobbere kommer typisk fra sygedagpenge eller kontanthjælp og kommer således i fleksjobbet til at bidrage med nogle arbejdstimer om ugen. I juli 2024 havde hver femte fleksjobber øget antallet af arbejdstimer, og det er især dem, som startede med at arbejde få timer i deres fleksjob.
Derudover har Status på Arbejdsmarkedet undersøgt udviklingen i henholdsvis ledigheden og beskæftigelsen. Ledigheden er faldet svagt for nyuddannede, mens beskæftigelsen omvendt er steget mest markant blandt unge og ældre. Publikationen afdækker også, at mange kommuner har oplevet, at både beskæftigelsen og ledigheden stiger. Det antyder, at der fortsat i Danmark er et uudnyttet potentiale af arbejdskraft, som skal hjælpes ud på arbejdsmarkedet.
Links
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum