Fredensborg Kommune

Rengøringsfirmaet Thomas Bidstrup modtager årets Erhvervspris

Del

Danmarks største leverandør af rengøring i private hjem har base i Fredensborg.

Rengøringsfirmaet Thomas Bidstrup med årets Erhvervspris 2024.
Rengøringsfirmaet Thomas Bidstrup med årets Erhvervspris 2024.

Med en imponerende vækst siden etableringen i 2014 har Thomas Bidstrup formået at opbygge Danmarks største rengøringsvirksomhed, som udelukkende henvender sig til private hjem.

Ved den velbesøgte Erhvervskonferencen tirsdag aften på rådhuset blev han hædret med årets Erhvervspris.

Lars Søndergaard, formand for priskomiteen samt Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, overrakte prisen og forklarede valget af Rengøringsfirmaet Thomas Bidstrup med følgende ord:

"Vi i priskomiteen er dybt imponerede over den vedvarende vækst, virksomheden har opnået, samt de karrieremuligheder, Thomas Bidstrup skaber for sine medarbejdere. Eksempelvis startede virksomhedens nuværende kundeservicechef som elev, men avancerede hurtigt til sin lederstilling.
Virksomheden har også et stærkt fokus på bæredygtighed, både gennem miljøvenlig rengøring og ved at udvikle produkter med reduceret kemikalieindhold."

Det var en glad og stolt Thomas Bidstrup, som modtog prisen tirsdag aften:

"Vi har arbejdet målrettet for at nå hertil, og denne pris er en stor anerkendelse af vores medarbejderes dedikation og engagement. Jeg ser frem til at dele prisen med dem i morgen."

Kontakter

Udvalgsformand Lars Søndergaard (V) tlf. 22 24 98 27

Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye