Hvem skal have Handicapprisen 2024?
Kender du en person, forening, organisation eller privat virksomhed som du mener, bør komme i betragtning til Handicapprisen, så vil vi gerne vide det inden fredag den 1. november kl. 12.00
Fredensborg Kommunes handicappris bliver i år uddelt for 15. gang.
Prisen tildeles til privatpersoner, foreninger, organisationer eller virksomheder i erhvervslivet, som i særlig grad har ydet en indsats for, at børn og/eller voksne med handicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre.
Handicapprisen tildeles ud fra et eller flere af nedenstående kriterier:
- Der er skabt forhold, der kan bidrage til en forøget livskvalitet hos børn og/eller voksne med handicap
- Der er skabt mulighed for at børn og/eller voksne med handicap kan deltage på lige fod med øvrige borgere
- Der er skabt arbejdspladser for mennesker med handicap
- Der er skabt aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for børn og/eller voksne med handicap
- Der er forbedret handicaptilgængelighed
- Der er givet bidrag til større almen viden om handicappedes forhold
- Der er bidraget til en større grad af inkludering af børn og/eller voksne med handicap i det offentlige rum.
Kriterierne er ikke udtømmende, så har du forslag til nominering af noget, som falder uden for ovenstående kategorier, så kontakt venligst udviklingskonsulent Maja Kristine Andersen via nedenstående kontaktoplysninger.
Sidste år blev gik Handicapprisen til Nivå Bådelaug for et stærkt engagement og deres frivillige indsats for mennesker med handicap.
Prisen overrækkes på den internationale handicapdag: Tirsdag den 3. december 2024.
Send din indstilling til:
Pr. mail:
psykiatrioghandicap@fredensborg.dk
Att. Maja Kristine Andersen
Pr. brev:
Center for Psykiatri og Handicap/Maja Kristine Andersen
Fredensborg Kommune
Egevangen 3B
2980 Kokkedal
Indstillingen skal modtages senest fredag den 1. november 2024 kl. 12.00.
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Digital hjælper giver færre fald og mere tid til kvalitet på plejehjem18.12.2024 12:09:55 CET | Pressemeddelelse
Et testforløb med digitalt tilsyn på plejehjemmet Skovgården viser meget lovende resultater med både færre faldulykker, større tryghed blandt medarbejdere og kvalitet i opgaveløsningen.
Kommunen får 1,6 mio. kr. til bedre trivsel på plejehjemmene16.12.2024 12:33:39 CET | Pressemeddelelse
Med et stort tilskud fra Social- og Boligstyrelsen i ryggen skal medarbejderne på kommunens seks plejehjem blive endnu bedre til at styrke beboernes trivsel og mindske ensomhed
Ældre Sagens reparationscafe får første tilskud fra ny Bæredygtighedspulje12.12.2024 13:12:23 CET | Pressemeddelelse
Gode ideer til at fremme lokale, grønne fællesskaber og aktiviteter kan nu få kontant støtte fra kommunens nye Bæredygtighedspulje
Monica Lylloff modtager Handicapprisen 20245.12.2024 09:03:55 CET | Pressemeddelelse
Stifteren af bevægelsen #enmillionstemmer kæmper for borgere med handicap eller psykiske lidelser. For den indsats modtog hun tirsdag årets Handicappris
Ny AI-chatbot på kommunens hjemmeside gør det let af få svar22.11.2024 08:31:43 CET | Pressemeddelelse
Det skal være let at finde information og svar på kommunens hjemmeside. Det kan kommunens nye chatbot – som er baseret på kunstig intelligens – nu hjælpe borgerne med
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum