Energi Fyns fonde støtter lokale fællesskaber og udviklingen på Fyn
Siden 2005 har Energi Fyns fonde støttet projekter og gode ideer på Fyn. Fra i dag og frem til den 31. januar kan lokale ildsjæle, fællesskaber og projekter igen søge om støtte hos Energi Fyns to fonde.
Har du en idé, der kan gavne og gøre en forskel på Fyn? Så er det nu muligt at søge Energi Fyns Almene Fond og Energi Fyns Udviklingsfond om midler til at føre ideen ud i livet.
De to fonde har netop skudt en ny ansøgningsperiode i gang, og frem til den 31. januar 2025 kan man søge fondene om midler til store og små projekter, der gør en forskel på Fyn.
Ved den seneste fondsuddeling i april modtog 30 fynske ildsjæle, foreninger, virksomheder og forskere støtte fra Energi Fyns to fonde. Samlet uddelte fondene 2,5 millioner kroner.
-Som andelsselskab ejet af 220.000 fynske andelshavere har vi et helt særligt ansvar for at medvirke til at skabe udvikling på Fyn og for fynboerne. Uanset om det handler om udrulning af fibernet, nye udviklingsprojekter, fynske arbejdspladser eller om at støtte klub- og foreningslivet på Fyn. Det betyder derfor meget for os, at vi med vores fonde kan være med til at støtte lokale fællesskaber og bidrage til udviklingen på Fyn, fortæller Bent Agerholm, adm. direktør hos Energi Fyn.
Støtte til mange fynske projekter
Energi Fyns fonde blev stiftet tilbage i 2005 med midler fra salget af aktier i det daværende energiselskab Elsam. Siden da har fondene hjulpet langt over 300 gode ideer og initiativer godt på vej.
-Gennem årene har fondene støttet mange gode og spændende projekter. Hos Energi Fyn ser vi det som en naturlig opgave via fondene at støtte projekter, der gavner Fyn og fynboerne. Der er mange gode ideer på Fyn, og vi er glade for, at vi som andelsselskab igen i år kan bidrage til, at ideer og projekter bliver ført ud i livet, siger Bent Agerholm, adm. direktør hos Energi Fyn
En bred vifte af projekter
Det er en meget bred vifte af projekter, der gennem tiden har modtaget støtte fra Energi Fyns Almene Fond og Energi Fyns Udviklingsfond. Fælles for de to fonde er, at der kan søges om midler til projekter inden for et geografisk område, der omfatter Fyn og omkringliggende øer.
I sidste ansøgningsperiode modtog 30 fynske ildsjæle, foreninger, virksomheder og forskere fondsmidler. Samlet modtog de 30 projekter 2,5 millioner kroner. Blandt fondsmodtagerne var Frejas Have i Ullerslev, der modtog 63.375 kroner fra Energi Fyns Almene Fond. Frejas Have er et opholdssted for anbragte unge kvinder, der har svært ved at følelsesregulere. Hesteterapi har en meget positiv effekt, og opholdsstedet har derfor to heste. Frejas Have modtog støtte til et læskur til hestene.
-Vi er dybt taknemmelige for støtten fra Energi Fyn, der gør det muligt for os at realisere projektet med hesteterapi. Det vil berig vores behandlingsmiljø og styrke de terapeutiske muligheder for de unge, vi støtter. Skuret vil ikke blot være en bygning. Det vil være et ’rum’, hvor heling, læring og vækst kan finde sted i samspil med naturen og vores heste, fortæller Heidi Søndergaard, administrerende direktør opholdsstedet Frejas Have.
I 2025 uddeler Energi Fyns fonde samlet op til 2,5 millioner kroner. Fondene kan søges frem til den 31. januar 2025. Fondsmodtagerne offentliggøres i april 2025.
Fakta om Energi Fyns fonde
Energi Fyns Almene Fond støtter kulturelle, turistmæssige og sundhedsmæssige projekter på Fyn. Projekterne skal være af blivende karakter, have almennyttigt eller almenvelgørende formål og appellere til og nydes af et betydeligt publikum. Ansøgerne kan være både fysiske og juridiske personer, herunder uddannelsesinstitutioner, foreninger og selskaber. Fonden uddeler i 2025 op til 1,5 millioner kroner.
Energi Fyns Udviklingsfond støtter forsknings- og udviklingsprojekter på Fyn inden for energiudvikling og elektrotekniske fagområder, herunder projekter, der støtter den grønne omstilling. Ansøgerne kan være både fysiske og juridiske personer, herunder uddannelsesinstitutioner, foreninger og erhvervsvirksomheder. Projekterne må gerne være etableret i et samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner eller i samarbejde med erhvervslivet. Fonden uddeler i 2025 op til 1 million kroner.
Sidste frist for ansøgning til fondene er den 31. januar 2025.
Nøgleord
Kontakter
Bent AgerholmAdm. direktørEnergi Fyn
Tlf:+45 63 17 19 01Tlf:+45 23 63 18 88bag@energifyn.dkBilleder
Links
Om Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 420 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skal der en ladeboks under juletræet? Så køb den nu11.11.2024 08:22:54 CET | Pressemeddelelse
De seneste måneder har salget af elbiler sat den ene rekord efter den anden, og fra oktober 2023 til oktober 2024 er salget af elbiler markant øget. Derfor stiger efterspørgslen også på ladeløsninger til hjemmeopladning, der er et billigere, grønnere og bekvemt valg, lyder det fra Energi Fyn.
Tirsdag byder på høje elpriser5.11.2024 08:41:38 CET | Pressemeddelelse
Dagen i dag byder på overskyet og vindstille vejr. Og høje elpriser. Særligt mellem kl. 16 og 20 vil elprisen toppe.
10% af fynboerne ved ikke, hvilken internetløsning de har derhjemme8.10.2024 07:20:35 CEST | Pressemeddelelse
Fibernet, 5G, antennestik og kabel-TV. Internetløsninger er der flere af, og brugen af det strækker sig fra informationssøgning, streaming og gaming til smart home styring. Derfor er det ikke lige meget, hvad du vælger.
Debat: Nye varmepumperegler tager hensyn til miljøet – men varmepumpeejerne betaler prisen3.10.2024 12:18:19 CEST | Aktuelt
Ny bekendtgørelse for eftersyn af varmepumper kan sætte mange varmepumpeejere i økonomisk klemme. Hvis den grønne omstilling skal få opbakning, er det ikke vejen at gå, at forbrugerne ender med at føle sig ført bag lyset, fortæller Marius Frandsen, der er teamleder for varmepumper hos energiselskabet Energi Fyn.
Nu kan projekter i Munkebo søge Energi Fyns vindmøllepulje2.10.2024 05:49:03 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyns vindmøllepulje uddeler 92.000 kroner til udvikling af lokalområdet i og omkring Munkebo.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum