Energi Fyn

Debat: Nye varmepumperegler tager hensyn til miljøet – men varmepumpeejerne betaler prisen

Del

Ny bekendtgørelse for eftersyn af varmepumper kan sætte mange varmepumpeejere i økonomisk klemme. Hvis den grønne omstilling skal få opbakning, er det ikke vejen at gå, at forbrugerne ender med at føle sig ført bag lyset, fortæller Marius Frandsen, der er teamleder for varmepumper hos energiselskabet Energi Fyn. 

Marius Frandsen, teamleder for varmepumper hos Energi Fyn
Marius Frandsen, teamleder for varmepumper hos Energi Fyn Foto: Energi Fyn

I sommers trådte nye regler om varmepumper i kraft. Det betyder helt konkret, at langt færre varmepumper nu er underlagt et lovpligtigt eftersyn.

Det hidtidige krav om et årligt eftersyn af ens luft til vand varmepumpe er således ændret til kun at være et krav hvert andet år, og kun hvis varmepumpen indeholder 3-5 kg kølemiddel. Dette trådte i kraft den 1. juli 2024*.

Det lyder umiddelbart som et fint tiltag, der gør det nemmere at være varmepumpeejer. Intentionen fejler da heller ikke noget. Men i praksis kommer de nye regler til at betyde, at der vil være flere varmepumpeejere, som nu risikerer at stå tilbage med håret i postkassen rent økonomisk.

Det skyldes, at der er to uhensigtsmæssige konsekvenser, når eftersynets frekvens er ændret: Både levetid og garanti på varmepumpen ryger nemlig ud ad vinduet. Mange producenter kræver et årligt eftersyn fra en fagperson for at opretholde din garanti. Det er derfor en god idé fortsat at få sin varmepumpe serviceret årligt og i øvrigt at rådføre sig med en faguddannet montør, en varmepumperådgiver eller spørge der, hvor du har købt din varmepumpe, hvis du er i tvivl om noget.

Behold de årlige eftersyn

Et regelmæssig eftersyn sikrer, at varmepumpen fungerer optimalt, og at du opnår den bedst mulige driftsøkonomi. Anbefalingen bør derfor ikke være at reducere sine eftersyn eller helt at droppe dem. Resultatet kan ende med, at varmepumpen får nedbrud, en nedsat ydeevne, en lavere levetid, og så er der risiko for, at varmepumpens kølemiddel slipper ud, fordi pumpen ikke bliver serviceret rigtigt, og måske ikke bliver korrekt indreguleret.

For den enkelte varmepumpeejer kan det have stor betydning for pengepungen. Anskaffelsen af en varmepumpe er næppe et greb i lommen for de fleste, så det er helt essentielt at varmepumpen kan holde mange, mange år frem i tiden.

Set i et større perspektiv er dårligt vedligehold, nedbrud og udskiftning heller ikke noget, der rimer særlig godt på grøn omstilling.

*Se mere på: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/505 og https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/498

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Marius Frandsen, teamleder for varmepumper hos Energi Fyn
Marius Frandsen, teamleder for varmepumper hos Energi Fyn
Foto: Energi Fyn
Download

Om Energi Fyn

Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.

Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.

Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.

Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.

Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn. 

Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 420 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere. 

Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye